Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
7. maj 2003


Diagnose
*Schizofreni betyder kun,
at dette menneske
har levet før.

Peter Huss

Pissepottens udstødningsrør
Fart koster miljø, siger en artikel i dagens mindst ringe. Men siger Eyvind Vesselbo fra Venstre »...det rykker ikke ved vores målsætning (at fart koster) om at få mest miljø for pengene...«.
For Eyvind fra Venstre har
nemlig en løsning: det man ikke har må man købe, så løsningen kommer her »...nemlig at købe kvoter.«
Så er det jeg spørger: »Er det nu også godt for børnene? Bliver de sundere og lykkeligere af at far og mor fremover vil kunne køre 140 km/t på mange motorveje?«
Ja, jèg kan være ligeglad, jeg har ingen børn.
Men jeg ér ikke ligeglad, for jeg har mig selv, og min kæreste, og hendes hund og min niece. Der er også min gode vens børn og mine egne gode venner, og min nabo.
Og jeg har mig selv, og tro endelig ikke, Eyvind Vesselbo, at jég synes, at det er særlig fedt at binde mine penge i din pissepottes udstødningsrør og få et endnu ringere miljø end det dårlige, jeg har nu, ud af det.

Claus Nielsen
Randersgade 31 st tv, Kbh. Ø

Skolen straffer ’ulige’ børn
Nu skal urolige børn (igen) fjernes fra skoleklassen, således at de ’normale’ kan få en problemfri undervisning. Siges der.
Hvorfor ikke undersøge hvorfor barnet er uroligt?
Jeg var selv et ’uroligt’ barn. Jeg stammede. Havde ingen særlige kammerater i klassen. Var meget ensom, og jeg gik
5. klasse om. På en anden skole. Ikke ret godt begavet, blev der sagt. Min mor var alene med fire børn.
De første fire lærepladser gik skævt. Selvværdet var i bund.
Da jeg var 19 blev jeg indkaldt til militæret (Søværnet), og selv om der var et minimum undervisning af almene ting, gik det alligevel godt.
IQ-testen gik godt, og den efterfølgende undervisning på Sergentskolen gik endnu bedre. Så godt, at den højeste karakter blev opnået og den kommende tjeneste var i Søværnets generalstab.
Det skolen ikke kunne, kunne militæret og den efterfølgende femte læremester og afsluttende læreplads på Strøget i København. Det gik nu ovenud godt.
Det blev i mange år liv på den økonomiske første klasse. De dyreste biler, hus ved vandet, smuk kone og mange børn.
Ballasten fra barndommen manglede alligevel. Trygheden og selvtilliden til at klare alle økonomiske strabadser som voksen, var ikke altid som det burde være. ’Man’ var jo ikke noget, selv om samtiden sagde noget andet. Ydmygelserne som barn glemmes aldrig.
Gymnasieundervisning som voksen, selvstændig med fabrik, kontor og et stort antal ansatte, og hvor jeg vedvarende også ansatte ’tabere’ som mig selv, for derefter at glæde mig over, at så fik de da en god fremtid.
Det økonomiske liv gik godt. Alligevel manglende ballasten fra barndommen i det voksne liv, hvor de voksne i skoleperioden gjorde mig fortræd. De havde
ikke tid til mig. De havde ikke
evnen til at takle et handicap som mit.
Nu vil skolen igen straffe de børn der ikke ’er lige’, og det vil nok for de fleste betyde manglende selvværd, en hel del i fængsel som unge, og arbejdsløse som voksen. Dette rige samfund vil ikke bedre. Skammeligt. Der er alene plads til dem med samme hår- og øjenfarve. Normal opførsel og normal intelligens.
 
Finn Wagner
Bredgade 36, Kbh. K

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her