Læsetid: 3 min.

Muskler er magt, magt er muskler

Det er farligt for et samfund med en lille gruppe, der beriger sig gennem organiseret kriminalitet, gennem trusler bakket op af muskelkraft. Det er endnu farligere, hvis denne gruppe får politikerne til at tro, at det at vise muskler er vejen til magten
Debat
8. maj 2003

kommentar
En gang for en del år siden, sad jeg på en restaurant på Vesterbro, da tre hærdebrede, muskelsvulmende rockere trådte ind i lokalet. Fra det øjeblik de gik ind gennem døren, dominerede de totalt rummet. Det viste sig, at de skulle have en kammeratlig samtale med bartenderen, som så temmelig rystet ud, men det kom ikke til det punkt, da jeg og mine venner skulle overveje om vi havde nok civilcourage til at blande at skride ind. Pludselig var de væk igen, men frygten sad tilbage i mig.
Fordi det var så tydeligt, at jeg havde oplevet en kraft, der – hvis det kom til stykket – var parat til at tilsidesætte et civiliseret samfunds regler.
Derfor gyser det også i mig, når jeg læser om trusler mod vidner og om dummebøder, og derfor tog jeg som formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik initiativet til, at de danske medier skulle intensivere dækningen af rockernes aktiviteter.
Men jeg gyser også over den lovgivning, som regeringen vil presse igennem på dette område, idet jeg frygter, at dette er rockernes egentlige sejr, nemlig at de får samfundet til at vedtage regler, der mere generelt undergraver retssikkerheden.
Historien om regeringens bekæmpelse af rockerkriminalitet begynder med statsministerens nytårstale, hvor han lover, at der vil blive »sat hårdt mod hårdt«. Der er tilsyneladende utilfredshed i Venstre og Dansk Folkeparti over, at justitsministeriets retslærde ikke vil være med til »utraditionelle« midler i krigsførelsen mod den organiserede kriminalitet.
Det er Venstres Jens Rohde, der kort efter spiller ud med kravet om forstærket indsats, og justitsminister Lene Espersen er derefter tvunget til at handle – idet hun lige pludselig fremstår som soft on crime.

Det absolut grænseoverskridende i forslaget handler om introduktion af civile agenter, der kan bestille vareprøver af narkotika, samt mulighed for at give disse agenter anonymitet i retten. Desuden udvidet mulighed for telefonaflytning.
Forslaget sendes pligtskyldigst til høring. Både Advokatrådet og dommere – ja, hele vejen rundt i det juridiske parnas – tager skarpt afstand fra brugen af civile agenter ud fra hensyn til retssikkerheden. Justitsministeren udtaler, at hun er overrasket over de negative tilbagemeldinger, men at det ikke påvirker hende og regeringen. Og selvfølgelig heller ikke Dansk Folkeparti. Eksperternes dage er ovre. I hvert fald, når de ikke er politisk følgagtige.
Det kom tydeligt frem ved Folketingets første behandling af sagen. Her angreb Venstres Birthe Rønn Hornbech Dommerforeningen for uretmæssigt at blande sig i Folketingets arbejde. »Det er vigtigt, at vi som politikere skelner mellem faglige indvendinger og politiske betænkninger«, sagde den tidligere politimester ifølge Fyens Stiftstidende. Hvad der er ret utroligt – eftersom dommerne blot gjorde, hvad de var blevet bedt om, nemlig at forholde sig til forslagenes forhold til retssikkerheden.
Regeringen vil også trodse de retslærdes bønner om i det mindste at udsætte lovgivningen til næste samling – så der bliver yderligere tid til diskussion. Det skal presses igennem inden sommerferien. Man mindes ellers Birthe Rønn Hornbech, som en energisk bekæmper af lovsjusk, men den sag glemmes tilsyneladende, når det drejer sig om helt grundlæggende retsprincipper, og når der er kappestrid mellem de borgerlige om, hvem der kan vise flest muskler.
Som det fremgik så tydeligt af en bemærkning fra den konservative Helge Adam Møller: »Jeg og De konservative og justitsministeren helmer ikke, før samtlige rockere i Danmark sidder bag tremmer.«
Det ville jeg da heller ikke have noget imod. Hvis det skete efter domfældelse på grundlag af de fair retsprincipper, som trods alt har tjent os godt gennem mange år. Dan Lynge-sagen viser alt om, hvor problematisk det er med civile agenter og købslåen omkring strafudmåling.
Det er farligt for et samfund med en lille gruppe, der beriger sig gennem organiseret kriminalitet, gennem trusler bakket op af muskelkraft.
Men det er endnu farligere, hvis denne gruppe får politikerne til at tro, at det at vise muskler er vejen til magten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her