Læsetid: 2 min.

Sig navnet

Måske skulle Skaberen have undt sig selv en lille smule mere tid, før han satte natur-lovene i kraft. Bare, lad os sige, en i minus nioghalvfemsinds-tyvendedele af et sekund til
Debat
12. maj 2003

Det' da løgn
For 13,7 milliarder år siden startede det hele med Big Bang. En i minus toogfyrretyvendedele af et sekund senere trådte naturlovene i kraft. I den mellemliggende tid var alt åbent.
Det var en periode, hvor store beslutninger skulle træffes. Beslutninger af enorm rækkevidde for os allesammen. Først og fremmest skulle der jo tages stilling til universets eksistens eller ikke-eksistens, men når det så var gjort, ja, så var der hele spørgsmålet om, hvordan det nærmere skulle skrues sammen.
Der skulle træffes beslutning om lys og mørke og tages stilling til tid og rum, til hastighed, energi og inerti. Der skulle udformes love om elektromagnetisme, atomernes bevægelser og massernes tiltrækningskraft. Der skulle konstrueres en uendelighed af matematiske principper, kemiske formler og fysiske grundsætninger.

Spindelvæv og osmose
Der skulle udarbejdes masterplaner og lægges strategier og foretages konsekvensanalyser – alt sammen som en nødvendig mulighedsbetingelse for kvasarer og kvarker, stjernebilleder, ormehuller og sort stof, for dannelsen af planetsystemer og rullesten, for fænomener som osmose og fotosyntese og for skabelsen af DNA-molekyler og semipermeable membraner, for dinosaurer og skovflåter, mikrokondrier, spindelvæv og world wide web, for røntgenbilleder og laserstråler, for Arkimedes’ lov og den almene og specielle relativitetsteori, for udviklingen af bogtrykkerkunsten, tolvtoneskalaen og mobiltelefonernes ringetoner, for konstruktionen af fraktaler og det gyldne snit, for implementeringen af romerretten og hastighedsbegrænsningen på motorveje, for konsekvens-etik og poststrukturalistisk hermeneutik og for fiskerikvoter og EU’s udvidelse mod øst, for produktionen af masseødelæggelsesvåben og dobbeltskrogede olietankere, for Dantes guddommelige komedie og Halfdan Rasmussens tosserier, for pinsesolens dans over horisonten og forårets lysegrønne bøgeskove.
Alt det og en hel masse mere skulle med i Skaberens overvejelser. Det må virkelig have været utrolig kompliceret!

Uoverkommelig opgave
Ja, mig forekommer det nærmest at være en uoverkommelig opgave at holde styr på så meget på én gang. Husk, at der jo ingen erfaring var at bygge på og ingen forbilleder at hente inspiration fra – og at der overhovedet ingen hjælpemidler var til at gennemføre alle beregningerne. Og så skulle det hele foregå på bare en i minus toogfyrretyvendedele af et sekund!
Men måske gik det også for hurtigt. Måske skulle Skaberen have undt sig selv en lille smule mere tid, før han satte naturlovene i kraft. Bare, lad os sige, en i minus nioghalvfemsindstyvendedele af et sekund til. Jamen Herregud, hvilken forskel ville det dog have gjort, set i lyset af de efterfølgende årmilliarder?
Forstå mig ret. Jeg synes bestemt ikke, at skaberværket er venstrehåndsarbejde, tværtimod! Men der var altså en enkelt lille ting, der smuttede i skyndingen. Og for os, der står midt i det hele – os på gulvet, så at sige – har denne lille forglemmelse faktisk været til uforholdsmæssig stor ulejlighed. For ikke at sige besvær.
Det, jeg tænker på, er, at Han glemte at tilkendegive sådan helt præcis, under hvilket navn han gerne vil dyrkes. Er det Vorherre, som alle os i Folkekirken tror? Eller er det Jahve – eller måske Allah, som muslimerne mener? En lille detalje, jovist, men tænk, hvis Han havde fået den indarbejdet i skaberværket allerede fra starten, så der ikke var tvivl. Sikken en masse kævl og strid og ballade vi så var sluppet for!
Sand kreativitet er ikke kun at tænke i store linier. Det kræver også omhu med detaljen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her