Læsetid: 1 min.

Stadion eller butikscenter

»Hver gang der er noget, der er skideskægt, kommer der nogle med en pose penge og ødelægger det...«
Debat
8. maj 2003

Sport
I gamle dage hed det Cementen. I dag kalder holdningsløse forretningsfolk stedet for noget så sportsfjernt som ’Fredgaard-Tribunen’. Og for at det ikke skal være løgn bliver B93’s legendariske langside kaldt for ’NESA-tribunen’.
Vi taler om det pragtfulde fodboldstadion, der tidligere bar navnet Københavns Idrætspark, men som i dag er blevet omdøbt af skruppelløse forretningsfolk til ’Parken’.
Et mærkeligt sted. Er det et fodboldstadion? Et butikscenter? Eller en bingohal? Parkens bagmænd har ikke forstået, at et fodbold-tempel skal have sjæl.
Det har Parken ikke. I dag en fodboldkamp. I morgen et Melodi Grand Prix.
Direktør Østergaard og hans kontormænd tror, de kan lege kispus med fodboldfolket. I dag Coca-Cola-tribunen. I morgen noget andet. Det er lykkedes for Parkens bagmænd at få sportsjournalisterne til at hoppe med på galejen. Men de sidder også på de bedste pladser og bliver bespist i pausen.
Smart skal det være. I halvlegen er det ikke længere Stævnets orkester, der underholder. Dette fremragende band er i stedet udskiftet med en snes halvnøgne skolepiger, der springer rundt som aber. Kontrollørerne har fået navneforandring. I dag hedder de ’stewards’.
Og når Østergaard og co. skal lokke folk til fodbold, så sker det via smagløse tv-reklamer, hvor modstanderne tituleres som ’tudefjæs’ eller ’bonderøve’.
Jeg skammer mig over, at min gamle klub KB (nu hedder den FC København og er en underlig kloning) spiller sine hjemmekampe på dette sted. Jeg har altid ment, at fodboldkampe skal spille på stadions og ikke i butikscentre.
I KB lærte vi i øvrigt at respektere vore modstandere. De mennesker, der i dag har taget patent på Idrætsparken og gode gamle KB, har ikke tilegnet sig meget af denne visdom. Det er synd og skam. For sandheden er jo, at kyniske forretningsfolk har ødelagt ånden og atmosfæren i dansk fodbold. Jeg må give en gammel kammerat ret:

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her