Mellemøsten
Tyrkiets nye regering er for tiden nødt til at gå meget forsigtigt frem, og det er premierminister Recep Tayyip Erdogan godt klar over. Siden AKP (retfærdighed og udviklingspartiet) kom til magten efter en overvældende valgsejr sidste november, er det blevet beskyldt for at forsøge at indføre et islamisk styre ad bagvejen, og sagen blev tilspidset på en tyrkisk nationaldag den 23. april. En officiel reception afholdt af parlamentets formand blev boykottet af præsidenten, ledende generaler og den parlamentariske opposition, fordi formandens hustru, der går med tørklæde, blev inviteret med, til trods for, at det er forbudt at bære tørklæde i statsinstitutioner.
En uge senere på et syv en halv timers lang møde i Det Nationale Sikkerheds- råd blev regeringen konfronteret af præsidenten og generalerne, og fik læst og påskrevet på grund af dens afvigelse fra Tyrkiets sekulære kurs. Sidste gang en tyrkisk regering fik så tydelig en advarsel var på et lignende møde den 28. februar 1997, hvilket nogle måneder senere førte til et blødt kup og den islamiske ledede regerings fald. Det har ikke skortet på advarsler i den sidste tid, og derfor vil AKP gør klogt i at holde sig til den afstukne kurs, hvis det vil undgå et mere alvorligt sammenstød i fremtiden.
Korruption og statsgæld
Tyrkiets største problemer er fortsat økonomien og korruption, og der er nøje sammenhæng mellem de to. Jordskælvet i Bingöl er et godt eksempel.
Til trods for et tidligere jordskælv i 1971, der kostede 900 mennesker livet, fik entreprenøren lov til at bygge en kostskole med så svag en konstruktion, at bygningen faldt sammen som et korthus med 198 børn inden i. Og da den nye regering overtog magten, var kassen så tom, som en minister forklarede forleden dag, at selv rotterne var ved at dø af sult.
Tyrkiets samlede statsgæld er i størrelsesordenen 160 mia. dollar, hvoraf ca. 100 mia. dollar er indenrigsgæld, som genfinansieres til tårnhøje renter, som dog i den sidste tid er faldet til omkring 50 procent fra 75 procent under krigen i Irak. Men, som IMF har understreget, medmindre renteniveauet falder til omkring 40 procent, risikerer Tyrkiet at gå i betalingsstandsning. Rentebyrden i øjeblikket udgør næsten en halvdel af statsbudgettet, og derfor kan den skrøbelige tyrkiske økonomi ikke overleve en ny krise.
Den eneste måde Tyrkiet kan sikre en stabil økonomisk vækst er igennem udenlandsk investering, men de fleste investorer er skræmt væk af den omfattende korruption og mangel på retsbeskyttelse. Sidste år faldt den udenlandske investering til 549 mio. dollar, som er den laveste siden 1988. Samtidig har flere store investorer bl.a. Motorola, Nokia og TIM, indledt en række retssager ved internationale domstole på grund af manglende retssikkerhed i Tyrkiet.
Ejerne tømte bankerne
20 privatbanker er overtaget af staten på grund af insolvens, og en rapport fastslog for nylig, at 13 af dem er tømt af ejerne for sammenlagt 11 mia. dollar. Regningen er sendt videre til de tyrkiske skatteborgere, mens ejerne lever i bedste velgående med villaer ved Bosphorus, privatfly og yachter. Derimod falder den juridiske hammer på dem, der udfordrer systemet. For eksempel blev en tyrkisk psykiater, Alp Ayan, sidste år idømt et års fængsel for at have kritiseret forholdene i Tyrkiets nye fængsler, og en Ankara-domstol fastholder en betinget dom på 20 måneders fængsel til Burak Bekdil, en klummeskribent, på grund af en satirisk artikel om korruption i retsvæsenet.
Den Europæiske Kommission nævnte i sin rapport om Tyrkiet sidste oktober, at der er cirka 100 lignende sager mod journalister, forfattere og forlæggere, og ved årsskiftet verserede der 5.246 sager mod Tyrkiet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Nu gør Tyrkiet sig forhåbninger om at indle-
de optagelsesforhandlinger med EU i 2005, men inden da vil den nye regering også gør klogt i at rydde disse forhindringer af vejen.
