Læsetid: 3 min.

Afvigere skaber rod i systemerne

Næh, lad os hellere hylde den hellige berigende og befrugtende menneskelige mangfoldighed
Debat
16. juni 2003

Det’ da løgn
Vi, de toneangivende, har altid hyldet mangfoldigheden. Mangfoldigheden beriger og befrugter menneskers liv. Forskelle kan vi ikke lide. Forskelle er upraktiske og uhåndterlige. Forskelle afføder utryghed og giver anledning til konflikt. Folk, der er anderledes, ønsker vi hen, hvor peberet gror.
Der er forskelle overalt. Forskelle mellem folkeslag, mellem trosretninger og sprog. Der er kønsforskelle og seksuelle forskelle. Der er rige og fattige, høje og lave, stærke og svage. Der er de rene og bastarderne, de smukke og krøblingene, de kloge og tåberne. Der er vanskabninger og idioter. Der er puritanere og vellystninge, kværulanter og drømmere. Der er forskelle i temperament, intelligens og følelser. Der er forskelle i fantasi, tilbøjeligheder og behov, i moral og konvention, opfattelser og smag.
Gennem hele historien har menneskeheden måttet leve med, at folk ikke er ens – og med de ulykker, det har forvoldt. Man har prøvet at værge for sig med mure, voldgrave og våben. Man har oprustet og ført krige. Man har opildnet til had og skabt barrierer og sået frygt. Mennesker er blevet udstødt og spærret inde. Folkeslag er fordrevet eller gjort til slaver. Sprog og trosretninger er blevet bandlyst og fraternisering forbudt. Man har udsultet, ensrettet, trukket pigtråd og sat grænser. Man har forvist, forfulgt og slået ihjel.

Kævl og ballade
Mange af disse tiltag virker ikke sympatiske, set med moderne briller. Og selvom der gennem tiderne er lagt megen kreativitet og handlekraft i deres gennemførelse, har resultatet altid været beskedent. Heller ikke nutidens bestræbelser giver anledning til optimisme.
Tænk bare på den siddende regerings forsøg på at rense samfundet for afvigere: afvisningen af de fremmede og isoleringen af dem, der alligevel er sluppet over grænsen, tiltagene til bekæmpelse af kriminalitet og terror, rockerpakken og planerne til afvikling af Christiania. Primitivt, ikkesandt? Og hvad kommer der ud af det? Kun mere kævl og ballade!
Når jeg alligevel ser lyst på fremtiden, skyldes det ikke regeringen. Næ, min optimisme er bygget på solidere grund: den almindelige samfundsmæssige udvikling, der kræver strømlining, effektivisering og nivellering – bevægelsen mod den laveste fællesnævner – og ikke mindst kræfterne, der ligger bag: de økonomiske love, der stille og roligt trænger ind i alle afkroge af livet.
Kravet om maksimalt udbytte ved minimal indsats forudsætter i sidste ende, at vi alle indtager de samme fødevarer, kører de samme biler, ser de samme amerikanske sit-coms, har de samme meninger, drømme og behov og bruger samme nummer i sko. Og effektiviseringen af den offentlige sektor, af institutioner, hospitaler og skoler, stiller selvsagt tilsvarende krav.

På tværs i systemet
Afvigere skaber rod og forstyrrelse. De sætter sig på tværs i de systemer, vi har skabt ved planer, koncepter, skemaer og programmer. Men løsningen er lige om hjørnet. Med videnskabelige landvindinger som genmanipulation og fosterdiagnostik kan vi nu endelig tilpasse mennesket til systemernes behov. Og den mulighed lader vi ikke ligge. Den skal nok med tiden vil blive udnyttet til gavn for hver enkelt.
Der vil være ideologisk modstand, hæmninger, der skal overvindes, forestillinger, der skal korrigeres, og barrierer, der skal brydes. Ideen om menneskerettighederne f.eks. – tanken om, at afvigerne og de forkerte, dem, der falder udenfor, har krav på særlig beskyttelse. Men mon ikke vi i tidens fylde vil få løst også dette problem? Så længe vi blot har for øje, at målet jo netop er at fri os fra den uro, kævl og ballade, som de gennem historien har været årsag til.
Så bliver der endelig fred i lejren! Og vi, de toneangivende, vil ufortrødent fortsætte vores hyldest til den berigende og befrugtende menneskelige mangfoldighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her