Læsetid: 2 min.

Institutionel forvirring

Klarhed, åbenhed og sammenhæng er nøgleordene, der kan styrke EU’s demokratiske legitimitet
19. juni 2003

EU
I den danske debat om fremtidens Europa er der næsten entydig tilslutning til, at de nationale parlamenter skal have større indflydelse på beslutningsprocessen i EU.
Det er også den holdning regeringen, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstres lægger frem i deres fælles forhandlingsudspil om EU’s fremtid. I oplægget slås det således fast at »De nationale parlamenter tilfører EU-systemet nødvendig demokratisk legitimitet og sikrer dets fortsatte forankring i medlemslandene. Det er vigtigt, at dette også klart afspejler sig i den ny traktat«.
Det lyder på overfladen meget tilforladeligt, og de velmenende tanker om nationale parlamenters repræsentation køres allerede nu frem i forreste række af argumenter, der skal sælge forfatningstraktaten til danskerne. Forslagene er ikke desto mindre et vildspor for EU’s demokratiske legitimitet og en bombe under muligheden for at sikre et dansk JA til en ny forfatningstraktat.

Det virkelige problem
De ledende danske politikere har i den grad fejlfortolket, hvad befolkningen opfatter som EU’s demokratiske underskud. Jeg har, efter mange debatter og diskussioner landet over om EU, aldrig mødt en vælger, der mente at hovedproblemet for EU’s demokratiske legitimitet er, at de danske folketingsmedlemmer havde for lidt kontrol med EU-processen. Jeg har derimod mødt adskillige, der ikke kunne forlige sig med de tunge og totalt uigennemskuelige beslutningsgange, procedurer og sprogbrugen i EU. Det er det virkelige problem.
Beslutninger kan kun være demokratiske, hvis de træffes i gennemsigtige strukturer. Det er arbejdet med at gøre EU’s lovgivningsarbejde mere åbent, der bør have vores hovedinteresse.
Det er særligt problematisk, at de nationale parlamenter nu skal være vogtere af nærhedsprincippet og kunne udstede gule eller ligefrem røde kort til forslag fra kommissionens forslag. Hvis hvert medlemsland først skal vurdere hvert lovforslag fra kommissionen vil EU’s beslutningsprocesser kompliceres og forlænges. Det vil desuden skabe politisk kaos fordi EU’s beslutninger risikerer at blive taget som gidsel i talrige slagsmål mellem regeringer og deres støttepartier om en række relativt små sager – tænk blot på hvilket kaos Dansk Folkeparti for fremtiden ville kunne skabe.
I det hele taget vil forslaget om en stigende inddragelse af de nationale parlamenter virke som en håndgranat, der kastes ind i EU’s i forvejen komplicerede organisationsdiagram.
Det er klart, at de nationale parlamenter fortsat skal have en vis rolle i udformningen af EU’s politik, men det er vigtigt, at det foregår på nationalt niveau. Derfor bør vi i stedet satse på at styrke det danske Europaudvalgs rolle i Folketinget for at sikre en bedre sammenhæng mellem det nationale niveau og EU-niveauet. En styrkelse af Europaudvalgene kunne ske ved at medlemmerne af Europa Parlamentet (MEP) ugentligt skulle deltage i et udvalgsmøde i deres hjemland. Her skulle MEP’erne fortælle om hvilke politiske sager, som var på dagsordenen i øjeblikket, og om hvordan de havde tænkt sig at stemme. På denne måde ville Europaudvalget få direkte indflydelse og indsigt i politikken i EU. Man kunne også forestille sig en halvårlig fælles debat i Folketingssalen mellem medlemmerne af Europaparlamentet og MF’erne, der ville give offentligheden et bedre billede af sammenhængene
– ikke mere institutionel forvirring. Det vil kun føre til større EU-skepsis og en større NEJ-procent ved en kommende afstemning om den nye forfatningstraktat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu