Læsetid: 3 min.

Intet nyt om affaldet

Reelle miljøkrav til en moderniseret forsvarsaftale om Thule efterlyses
Debat
3. juni 2003

Grønland
Der har i forbindelse med de forestående forhandlinger om missilskjoldet og om moderniseringen af den eksisterende forsvarsaftale af 1951 med USA, for brug af Thulebasen – været nævnt en række krav til opstramninger af de amerikanske miljøforpligtelser. Den danske udenrigsminister har peget på, at USA skal forpligte sig til at betale en del af oprydningen på Dundas-halvøen, at USA skal forpligte sig til at aflevere et opryddet område, når de engang forlader Thulebasen, og at danske og grønlandske myndigheder får tilsyn med Thule-basens affaldsdeponier.
Det lyder ganske flot. Men disse tre krav er allerede opfyldt i eksisterende aftaler, når man i relation til det første krav ser bort fra, at Danmark med den indgåede Dundas-tilbageleveringsaftale solgte ud med hensyn til at fastholde USA’s miljøforpligtelser i og med, at Danmark her overtog hele oprydningsforpligtelsen.
Kravet om amerikansk oprydning ved tilbagelevering er opfyldt med tillægsaftalen af 1991, der er en del af 1951-aftalen. At dette også er den amerikanske opfattelse, bekræftes af en række konkrete oprydningsaftaler mellem USA og Grønland, hvor Greenland Contractors eksempelvis indgik en oprydningsaftale med amerikanerne for 35 mio kr. til at forestå oprydningen af fire radar-stationer i Grønland (DYE 1- 4 kæden) – én ved Sisimiut, to på indlandsisen og én i Østgrønland. 1991-tillægsaftalen har i modsætning til Dundas- aftalen fremadrettet virkning, d.v.s. den har gyldighed for fremtidige overleveringer. Dundas-aftalen omhandler kun forholdet omkring overleveringen af Dundas- halvøen.

Intet nyt under solen
Hvad angår kravet om miljømæssig tilsynsret og -pligt, har Hjemmestyret allerede en sådan aftale i forhold til affaldsdeponierne på selve basen. Én gang om året skriver en medarbejder en tilsynsrapport baseret på inspektion og billeder af tre til fem af de aktive deponier på Thulebasen og Dundas- halvøen.
Så hvis ovenstående stadig er det konkrete i kravene til USA vedrørende miljø-forhold på Thulebasen, er der intet nyt under solen.
Hvis Grønland og Danmark ønsker at der skal leves op til acceptable miljøstandarder på Thulebasen, at ’for-ureneren-betaler-princippet’ skal følges og at Stockholm- konventionens forpligtelser om håndtering af farlige miljøgifte skal efterleves, så må der stilles anderledes nye, strammere og mere konkrete krav til USA.
Et stykke ad vejen i retning af en sådan skærpelse af miljøkravene er fremsat med partiformand i IA, Josef Motzfeldts krav om, at der »skal laves en registrering af miljøet omkring Thulebasen«, at »der skal placeres et økonomisk ansvar for oprydningen«, og at amerikanerne skal »lave en genopretningsplan for miljøet, ligesom kravene om, at »der skal foreligge en tidsplan for, hvornår dette skal være udført« og om »etablering af en miljøfond, der kan tage hånd om eventuelle svinerier, der dukker op hen ad vejen«.

Skærp kravene
Disse skærpede krav bør dog suppleres med krav om:
*At fortidens synder – i form af de nuværende kendte affaldsdeponier – håndteres i overensstemmelse med gældende grønlandsk/danske standarder samt efterlever Stockholm-konventionens regler. Og i særdeleshed denne konventions artikel 6, der tilskriver grundig identificering og undersøgelser af alle deponier m.h.t. indhold af forskellige stoffer og øjeblikkelig fjernelse af deponier med de særligt farlige POP-stoffer, herunder PCB. Konventionen er underskrevet af både Danmark og USA – og Danmark har påbegyndt ratifikationsprocessen.
*At sikre indførelsen af grønlandsk miljølovgivning på hele Thulebasen, herunder miljøgodkendelser for forurenenede aktiviteter og for aktive affaldsdeponier, samt grønlandsk tilsyn med deponier såvel som med forurende aktiviteter, moderne affaldsregler etc. Herigennem kan man erstatte den amerikanske militære miljøstandard »imminent and substancial danger to human health« med den mere vidtgående grønlandske/danske miljøstandard.
*At sikre at 1991-tillægsaftalens artikel 6, stk 2, ændres, så det ikke alene er en amerikansk militær undersøgelse – og dermed de lavere miljøstandarder – der lægges til grund for planlægning af og beslutning om oprydningstiltag i forbindelse med fremtidige tilbageføringsaftaler.
Skal udenrigsminister Per Stig Møller og hjemmestyre- formand, Hans Enoksen, kunne vende hjem fra forhandlinger i USA med noget, de kan kalde et »godt forhandlingsresultat«, er ikke nok med en amerikansk accept af allerede opfyldte
krav.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her