Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
16. juni 2003


Sang fra de kolde lande
Diskussionen om folkeskolen har i de seneste mange år været fokuseret meget på fagligheden. Især de fag, som traditionelt betragtes som hårde – matematik, natur/teknik og senere fysik/kemi – har fået megen opmærksomhed. Derimod har blikket
ikke været meget rettet mod de kreative fag, herunder musik-
undervisningen.
Den danske kultur er beriget med en fantastisk sangskat, som har fået en temmelig stedmoderlig behandling. Det er ikke rimeligt, at børn i dag kan for-
lade folkeskolen uden kendskab til Grundtvig, Brorson, Kingo eller Peter Faber. I en tid, hvor mange folkeskoler har store grupper af elever med anden etnisk baggrund er det endnu mere vigtigt, at musik bliver brugt som det kulturbærende fag, det vitterligt er.
Dansk musik er naturligvis ikke det eneste, der skal fokuseres på. Der må også være en eller anden form for kontrolleret fokus på det internationale. Hvis man tidligt i barndommen vækker interessen for musikken, så vil man skabe mennesker med en alsidig interesse for alle form for musik spændende lige fra cubansk salsa til tolvtonemusik.
Man vil kunne bruge rytmerne i de forskellige genrer og forskellige landes musik, som en del af det at kunne nærme sig hinanden ud fra en non-verbal synsvinkel. Det er lettere at kommunikere via bevægelser og rytmer end at tale, især hvis eleverne ikke har de samme sproglige forudsætninger.
Dermed naturligvis ikke være sagt, at musikundervisningen alene skal tjene som et integrationsinstrument. Bestemt ikke. Musikundervisningen skal være med til at bevidstgøre om den fælles baggrund.

Louise Frevert,
uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti

Flydende grænser for Europa
Der er i dag meget delte meninger om grænserne for den verdensdel, der benævnes Europa. De fleste politikere sætter lighedstegn mellem EU og Europa, mens det, hvor vores sygesikringskort er gældende , er meget større end det egentlige
Europa. Sygesikringskortet gælder både i det nordamerikanske Grønland og i det spanske Helgoland – de kanariske øer – som man finder på Afrikakortet i sit atlas.
Jeg har ingen planer om at flyve til øer i Atlanterhavet ud for Afrika, men kunne godt finde på at stige på et tog i St. Petersborg og kører via Moskva og Sverdlovsk til Vladivostok ved det japanske hav. Derfor er mit naturlige spørgsmål til den berørte minister, om sygesikringen er gældende i hele det russiske rige, eller om min behandling af læger og evt. hjemsendelse – død eller levende – er for egen regning, når toget er kørt fra Europa ind i Asien over Uralbjerg-ene.

Niels Stubkjær
HC Lumbyes Gade 10
København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her