Læsetid: 3 min.

Mere EU som modvægt til USA?

Naivt at tro at verden bliver bedre, blot vi får mere EU
Debat
17. juni 2003

EU
Irakkrigen har ført til mange forståelige frustrationer over USA’s almægtighed på den verdenspolitiske scence. Således kunne Information 3. juni rapportere, at fremtrædende europæiske intellektuelle har fundet sammen i kravet om et Forenet Europa som modvægt til slyngelstaten USA og den globale kapitalisme. Chefredaktør David Trads stemmer i fra lederplades (5. juni), og forlanger et Europa med en stærk fælles udenrigspolitik og et stærkt fælles militær – et Europa imod ulovlige krige og for en mere retfærdig verdensorden.
Det er rigtigt, at USA’s egenrådighed er fatal. Men troen på at verden bliver bedre blot vi får mere EU, er såre naiv. Lad os starte med tallene. Regeringerne i Storbritannien, Spanien, Italien, Holland, Portugal, Danmark, samt alle de tidligere Østlande på vej ind i EU, støttede den amerikansk ledede krig mod Irak. Ifølge den stemmefordeling der blev nedfældet i Nicetraktaten, betyder det et europæisk flertal for krigen. Har vi gode grunde til at tro at et Forenet Europa ville have gjort det anderledes? Skal vi håbe på at Chirac vil tale kapitalen og krige imod? Selvsamme Chirac, der ved seneste FN-resolution 1483 – som i praksis blåstemplede krigen – tydeligt demonstrerede at det for Frankrig først og fremmest gjaldt om at få reddet sine oliepenge i Irak.
Her er vi fremme ved den afgørende grund til at afvise et fælles Europa som garant for en mere retfærdig verden. De europæiske lande, og derfor også et fælles Europa, bygger reelt på det samme grundlag som USA: I princippet et smukt program om demokrati, frihed og menneskerettigheder, men i praksis et system, hvor økonomiske interesser alt for ofte overskygger alment menneskelige hensyn. EU’s protektionistiske landbrugspolitik, EU’s stiltiende accept af hvad Rusland laver i Tjetjenien og hvad Kina laver i Tibet (og Kina), samt manglen på seriøse initiativer til at modarbejde den globale ulighed mellem rig og fattig (husk f.eks. på, hvordan EU tog sig ud i Doha), er blot nogle eksempler på dette forhold.

Mennesker før økonomi
Hvis ikke Danmark og andre europæiske lande sætter en mere retfærdig verden højere end økonomisk vækst, hvorfor så i alverden tro at et samlet Europa vil gøre det? Hvis ikke Danmark og andre europæiske lande i det mindste kan lave en human indvandrerpolitik og lade være med at skære i u-landsbistanden, hvilke grunde har vi så til at tro at EU kan? Hvis ikke den danske og andre europæiske regeringer kan gennemskue, at USA’s ophøjelse af ’krigen mod terror’ som hovedpunkt på den internationale dagsorden sender langt mere alvorlige problemer som sult og fattigdom længere ud i glemslen, hvorfor skulle et Forenet Europa så kunne?
Den eneste realistiske kurs mod en mere retfærdig verden er at søge mod samfundsstrukturer, i hvilke mennesker står over økonomisk vækst. Desuden må retfærdige samfundsstrukturer så vidt muligt tage lige hensyn til alle planetens beboere og ikke kun til os bag USA og EU’s allerede høje mure. Intet tyder på, at det er kursen for et Forenet Europa. Som min onkel Peter altid sagde, så har magtkoncentrationer det med at tage magten fra os. Derfor vil bygningen af et Forenet Europa i USA’s billede være et kæmpeskridt i den gale retning. I stedet må vi nok starte med at ændre strukturerne nedefra, og så arbejde opefter – måske ligesom først Porto Alegre, dernæst Lula og Brasilien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her