Læsetid: 2 min.

Reformen er en ladeport

Perspektivet for os er fortsat en klar regulering af det gennemsnitlige antal elever pr. lærer
Debat
10. juni 2003

Gymnasiet
Alle Folketingets partier minus Enhedslisten står bag forliget. Partiet undgik således at komme på kant med partiets unge rebeller, stod der at læse i Informations leder 31.maj-1.juni.
For god ordens skyld skal vi meddele, at Enhedslisten i årenes løb har ville have et loft over klassekvotienten. Et fundamentalt krav for os. Under SR-regeringen brugte vi masser af kræfter på at bekæmpe især de uhyrlige klassekvotienter inden for ikke mindst handelsskolerne. Forlig om handelsskolerne ville vi ikke røre med en ildtang under sådanne forhold.

Mindre faglighed
Vi har ønsket et generelt loft over klassekvotienten for alle ungdomsuddannelser – også i forbindelse med Gymnasiereformen. Med aftalen indføres den såkaldte ’uddannelsestid’. Aftalen udvider undervisningsbegrebet til også at omfatte bl.a. forelæsninger og virtuel undervisning Det betyder at der er åbnet en ladeport for at amterne kan lade klassekvotienterne stige yderligere. Flere elever pr. lærer betyder reelt mindre faglighed i fremtidens gymnasium. Med en åbning for forelæsninger og virtuel undervisning er det ekstra afgørende, at der sættes et loft for, hvor mange elever, der gennemsnitligt er pr. lærer. Det ville regeringen ikke være med til.
Utilfredshed med de stigende klassekvotienter har der ellers været rigeligt af. Senest nedlagde eleverne og lærerne i Sønderjyllands Amt undervisningen i protest mod de stigende klassekvotienter. Og siden 1999, hvor klassekvotienten de facto blev fjernet, har elever og lærere fremsat et klart ønske om en grænse for, hvor højt klassekvotienten må stige. Det var den ene og vigtigste grund til at melde fra over for forliget.

Skønhedsfejl
Hertil kommer to store, virkelig grimme skønhedsfejl. Det halvårlige grundforløb efterlader – trods opblødningen – fortsat eleverne med nogle helt tossede, uafsluttede forløb. Og som det alvorligste – hvad angår indholdsdelen – man har slagtet det ene af de to kreative fag i gymnasiet. Endelig har vi registreret den spøjse ændring af geografi hen mod mere naturvidenskab, selv om faget oprindeligt lagde op til netop den tværfaglighed, som regeringen ellers taler så højt om.
Under forhandlingsforløbet blev gymnasiereformen underkastet betydelige forbedringer til gunst for det almene og læreprocessen. Ikke mindst når det gælder øget tværfaglighed, nye arbejdsformer såsom projektundervisning, og nye prøveformer der supplerer traditionelle eksaminer, fremkom gode takter.
Men gode tanker hjælper kun lidt, hvis man efterlader en kattelem på størrelse med indgangen til Skt. Peters kirken – oven i købet i en tid hvor regeringen søger at amputere elementære velfærdsydelser gennem amt og kommune. og et løft for det kreative som led i en dybtgående demokratisering til gunst for elever og ansatte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her