Læsetid: 2 min.

Sigter for lavt

Konventet marcherer på stedet
Debat
30. juni 2003

EU
Hvis man ellers hører til dem, der mener, at det er på høje tid, at Europa tager et større globalt medansvar, ja så sigter EU-Konventets udkast til en europæisk forfatning for lavt. Et enkelt glædeligt fremskridt kan ikke skjule, at der marcheres på stedet.
Nok forpligter medlemslandene sig endnu en gang højt og flot til »aktivt og uforbeholdent« at støtte Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men den forpligtelse har hidtil ikke været sit papir værd. Ellers havde vores egen statsminister næppe heller blæst EU en lang march og sagt ja til at skrive under på det berømte brev til støtte for den amerikanske præsidents krig mod Irak.
Selvfølgelig bør man glæde sig over, hvis EU fremover får status som juridisk person, sådan som Konventet lægger op til.
Det vil betyde, at EU på vegne af medlemslandene f.eks. vil kunne undertegne internationale traktater og konventioner, melde sig ind i internationale organisationer eller anlægge sag ved internationale domstole. Det vil i højere grad tvinge medlemslandene til at finde fodslag på den internationale scene – og det er godt.

Handlingslammelse
Når Konventet alligevel lægger op til en lang march på stedet, er det, fordi det ikke har kunnet svinge sig op til at anbefale flertalsafgørelser på udenrigs- og sikkerhedsområdet.
Med udsigt til et EU med 25 medlemmer er et krav om enstemmighed det samme som at bede om handlingslammelse og stilstand.
Det nytter ikke meget, at Konventet har været så snedig at indføre en såkaldt ’passerelle’ i sit forfatningsudkast – altså en bestemmelse om at Det Europæiske Råd til enhver tid med enstemmighed vil kunne indføre kvalificeret flertal på det det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Det vil ikke ske inden for al overskuelig fremtid. Desværre – for dermed er fremtidens Europa dømt til rollen som udenrigspolitisk tilskuer.

Stor opfindsomhed
Manglen opvejes ikke af, at Konventet har udvist stor opfindsomhed, når det gælder om at skaffe EU duelig repræsentation udadtil. Lidt for stor måske. I hvert fald er det blevet til hele to nyskabelser: Dels en formand for Det Europæiske Råd, der sidder to et halvt år ad gangen mod i dag et halvt, dels en udenrigsminister med sæde i Kommissionen.
Den første skal i følge Konventet varetage »Unionens repræsentation udadtil på de områder, der hører under en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik«. Den anden skal slet og ret varetage »Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik«. Det er dømt til at ende i en konstant strid om arbejdsdeling – næppe noget der vil sikre EU yderligere fremdrift.
Det er på høje tide, at EU-medlemslandene mander sig op og lægger det institutionelle og millimeterdemokratiske fnidder til side. De kan opfinde alverdens snedige poster og procedurer på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, lige meget hjælper det, hvis de ikke accepterer kvalificerede flertalsafstemninger.
Så marcherer vi på stedet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her