Læsetid: 4 min.

Den sorte riddder

Kan og vil Europa suspendere Italiens EU-formandskab
Debat
23. juni 2003

Berlusconi
om de fleste ved, blev Silvio Berlusconi valgt som italiensk statsminister som følge af sit ejerskab til de tre største private tv-kanaler. Hans kyniske brug af tv har været medvirkende til intet mindre end en kulturel mutation i Italien. Midlet har været en usmagelig cocktail af succesdyrkelse, socialdarwinistisk liberalisme, politisk apati, populisme, samt henvendelser til italienernes religiøse tro, familisme og internationale mindreværdskompleks. Denne blanding har dannet baggrund for hans politiske optræden som Vestens ridder mod en kommunistisk sammensværgelse.
Desværre er der ingen, der ved hvordan Berlusconi fik de økonomiske ressourcer til at opkøbe dette magtimperium. Veldokumenterede undersøgelser peger i retning af en labyrint af 34 holding companies og millioner af nuværende euro, der systematisk overførtes fra konto til konto, fra selskab til selskab i et spindelvæv af kontakter i finansunderverdenen.
Bemærkelsesværdigt er det, at Berlusconi blev afsløret som medlem af P2-logen, en frimurergruppe som samlede højtstående embedsmænd, journalister, entreprenører og politikere og var indblandet i en række bombeattentater i 1968-1980, udført af højrefløjens aktivister og medlemmer af den italienske efterretningstjeneste.
Imens logens medlemmer fabulerede over en plan for demokratisk genfødsel, hvis mange punkter danner en forståelsesramme for senere lovgivning og ikke mindst dele af Berlusconis regeringspolitik.
Kontakter til mafiaen har der også været kraftige indicier på, så alvorlige endda, at dommer Piero Borsellino i 1992, to måneder inden han blev myrdet, fortalte at anklageren i Palermo var ved at undersøge forholdet mellem Berlusconi og Vittorio Mangano, narkoboss i Milano, samt personlig ven af Marcello Dell’Utri, Berlusconis højre hånd.

Skytsenglen Craxi
Berlusconis voksende mediemagt i 80’erne var skræddersyet til fordel for hans skytsengel, Socialistpartiets leder Bettino Craxi, som blev statsminister i 1983 og regerede Italien i samarbejde med de Kristelige Demokrater. Det var i disse år, at Berlusconi og hans tv-have blomstrede under politisk beskyttelse, immun over for alle tidligere love på telekommunikationsområde. Senere, som en krampetrækning af efterkrigstidens regime, blev der vedtaget en ny lov, der legitimerede denne umulige duopol mellem Rai og Fininvest.
Operation Rene Hænder tilintetgjorde som bekendt de gamle politiske partier.
I dette tomrum opstod Forza Italia, en virksomhed forklædt som politisk parti, en samling af loyale tv-medarbejdere, hjemløse konservative og opportunistiske intellektuelle. Allerede inden hans indtræden i politik, startede utallige undersøgelser om Berlusconis tvivlsomme metoder og samarbejdspartnere.
Dommerne indså tidligt, at overtrædelser af skattelovgivningen og korruption var den eneste konkrete mulighed for at samle tilstrækkelige beviser. Deres indsats har løbet panden mod en mur af forsinkelser, manglende samarbejde og politisk hetz. Berlusconi har aldrig renset sig for disse beskyldninger, tværtimod er retssagerne mod ham blevet trukket ud i det uendelige af hans advokater for at overskride forældelsesfristen.

En forfulgt mand
Berlusconi egne medier har skabt billedet af en forfulgt mand, som kæmper for at beskytte landet fra antidemokratiske kræfter. Paradoksalt nok er Italien det eneste land i Vesteuropa, hvor ordet ’kommunist’ optræder jævnligt i den politiske debat for at kaste smuds mod den demokratiske opposition.
Siden Berlusconi blev statsminister igen, har hans regering udarbejdet en række love, som gør det umuligt for dommerne at hente bankoplysninger fra udlandet, især fra de lande, hvor hans mystiske konti var specielt aktive. Disse beviser må ikke længere bruges i retten. Budgetforfalskning er nu også totalt afkriminaliseret og hvis en sag ender for en domstol, kan den anklagede afvise en dommer, hvis der opstår en ’legitim tvivl’, at vedkommende ikke er venligt afstemt.
I mellemtiden er hele direktionen for RAI blevet udskiftet for at opnå kontrol over de offentlige tv- og radiokanaler, hvilket har betydet udskiftning af tidligere chefredaktører og fyring af kritiske anchormen til fordel for nye, men loyale ansigter fra Berlusconis journalistiske sump.
Siden Cesare Previti, Berlusconis gamle ven, blev idømt 11 års fængsel for bestikkelse, er en række politiske angreb blevet sat i gang for:
nat bruge det parlamentariske flertal for at garantere total immunitet for statsministeren, ministre og evt. parlamentarikere for hele deres embedsperiode;
nat bruge det kriseramte Fiats svaghed for at opnå kontrol over Corriere della Sera, Italiens borgerlige dagblad. Berlusconi planlægger at øge sin indflydelse på de trykte medier, muligvis gennem købet af aktieflertal i nævnte avis, men er allerede i stand til at diktere dens chefredaktørs afgang.

Smilende og giftig
Denne smilende og uhyre giftige mand er fortsat statsminister og overtager pr. 1. juli formandskabet i EU. The Economist skrev for nyligt, at Berlusconi synes at mangle »the moral authority« der er påkrævet for at tilbyde lederskab til Europa i den nuværende situation.
Er det ikke det eneste politiske standpunkt Europa kan have i dag? Europæiske regeringer og befolkninger burde hæve deres stemme for at afvise Berlusconi som deres repræsentant og føre skarp kontrol med hans overtrædelser af demokratiske spilleregler.
Europarådets udsendelse af en overvågningsmission til Italien er påkrævet i et land, der bevæger sig hurtigt væk fra retsstatens garantier. Offentligheden har ikke glemt hvad der skete i Genova under G8-møde i 2001, men ikke alle ved, at hundreder af fredelige aktivister blev kidnappet om natten fra en skole, gennembanket og torteret af specielle enheder fra den italienske politi.
? Sandsynligvis ikke.
Er det realistisk at forslå det? Heller ikke, måske. Ikke desto mindre repræsenterer Silvio Berlusconis magtmisbrug og tvivlsomme karriere en alvorlig trussel mod europæisk demokrati.
Det skal siges højt og klart. Nu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her