Kronik

Troens gyngende bro

I morgen mødes den suspenderede sognepræst fra Tårbæk, Thorkild Grosbøll, igen med biskop Lise-Lotte Rebel. Kirken bør have plads til ham, mener dagens kronikør
26. juni 2003

Kronikken
Det er endnu svært at sige hvorfor Grosbøll er blevet en sag. En lidt for hurtig formulering i en avis om at man ikke tror på Gud, kan ikke forklare tingene. Dertil kræves større klarhed om begreberne tro og Gud.
Man aner derfor en skjult konservativ kristendom i Danmark, en politisk bornerthed eller en udbredt men også abstrakt ideologisk forestilling om tro som et spørgsmål om at adlyde Gud i Himlen.
Grosbøll har givet udtryk for, at den kristne lære ikke handler om en forløsning fra denne verden (evigt liv), at Bibelen er en tekst der kan tydes på flere måder, en tydning der hænger sammen med sociale omstændigheder. Grosbøll fremhæver en adskillelse af tro og viden; han anerkender naturvidenskaben frem for Gud som skaber af verden. På den anden side giver han udtryk for et trosbegreb, der ikke kan reduceres til troen som en gentagelse af et oprindeligt bud, men troen som gentagelse af en næstekærlighed, dvs. en lykkelig forskel. Troen er således forbundet med forståelse og visdom.
Når en præst i dag giver udtryk for sådanne synspunkter og bliver mødt med en foreløbig suspension, er det nærliggende at trække en tidligere berømt sag frem og drage nogle paralleller. Det drejer sig om den ekskommunikation mod filosoffen Spinoza, der fandt sted i den jødiske synagoge iAmsterdam 1656.
Forbandelsen (Herem) over Spinoza var et resultat af såkaldt ’ugudelige tanker’ såsom afvisning af mirakler, af Moseloven og af en antropocentrisk Gud med vilje og forstand. I modsætning til Nietzsche forbandede Spinoza aldrig religionen; han forsøger i stedet at analysere og forstå.
I sin teologisk-politiske traktat, der er et slags forsvarsskrift for hans synspunkter og hans forladelse af Synagogen, analyserede han køligt religionen som åbenbaringslære og betragter Bibelen ud fra skriften alene, uden hellige åbenbarelser.
Bibelen bliver således ikke tegn for Guds vilje og intentioner, men læses som udtryk for kulturelle spændinger og sociale konflikter. Den ’teologiske illusion’ begår vi, når usædvanlige begivenheder og ulykker bliver set som et ’tegn’ på eller ’varsel’ for, Guds almægtige dom.
Frygten fostrer overtro og menneskene ender med at sammenblande overtro med religion, med Gud som lovgiver.
Ikke kun muslimsk og kristen fundamentalisme præges af denne illusion, men også en accellererende og altomfattende kontrol
i vestlig politik.

Spinoza var af jødisk afstamning og i det kristne Amsterdam nu en outsider i dobbelt betydning. Forbandelsen samt trusler gjorde livet besværligt. Det siges, at Spinoza bar sin frakke med et hul piercet af en kniv som en påmindelse om, at tanken ikke altid er elsket af menneskene.
Med et fuldkomment afpersonaliseret Gudsbegreb (Deus sive Natura), knytter Spinoza an til en materialistisk oplysning. Formlen Deus sive Natura er tvetydig og kan tolkes enten som en naturalisering af Gud eller som en sakralisering af naturen.
Men Verden og Gud går ikke restløst op i hinanden. Fra den kristne traditions perspektiv og dets sekulariserede forlængelse i den idealistiske metafysik er Spinozas filosofi rent ateistisk.
Men da denne ateisme hverken er en abstrakt negation af Guds personalitet eller en identifikation af Gud med historien, men snarere en identifikation af Gud med naturen, så er den i praktisk henseende en hedensk ateisme, der sakraliserer verden ved at producere den i en aktiv formåen (magt).
I Etikken udvikler Spinoza et Gudsbegreb der tilsyneladende gør al teologi overflødig: Spinozas filosofi om absolut immanens suger al transcendens op i sig og lader det religiøse behov stilles materialistisk. Det er præcis her vandene skilles, og det er på denne baggrund, vi må spørge til, om forbandelsen af Grosbøll er på sin plads.
For Spinoza er Gud selve den akt hvori der produceres liv og væren.
At eksistere er at producere, at magte (en formåen). Ikke-eksistens er magtesløshed. Spinozas materialisme er en tro på denne verden som en tro på legemets formåen, dvs. troen som forbundet med den akt der producerer liv og affekter, kort sagt passion, kærlighed og glæde.
En materialistisk teologi er en ’fordobling af teologien’.
I et brev fra Spinoza til vennen Oldenburg lyder det: »For jeg mener, at Gud er den iboende årsag, som man siger, til alle ting, og ikke den hinsidige. Jeg kan sige med Paulus, ja måske også med alle de gamle filosoffer om end på en anden måde, at alting lever og røres og er i Gud.« Tro forbinder sig med en aktiv formåen, øget forståelse og øget formåen (magt) og ikke en blind adlyden.
Menneskets liv handler om at maksimere aktive affekter, glædesfulde passioner og minimere de triste, såsom had, grådighed og ufuldstændig fiktiv (ideologisk) viden, der burer os inde i et undertrykkende forhold til Gud, penge og partiet.
Grosbøll og Spinoza synes at opponere mod den vildfarelse, der ligger skjult i teologien selv, når den bliver abstrakt ideologi løsrevet fra materialiteten, fra kroppen, fra mødets skabende mulighed. Sammenhængen mellem Gud og menneskene er en produktion af kraft, glæde og passion.

For Spinoza findes Gud ikke som et selvstændigt væsen hinsides denne verden. Gud er hverken ovenover eller nedenunder materialiteten, men bor snarere på overfladen, som er ladet med magtfuld intensitet.
Det er disse gode nyheder, der hviskes til os fra den ’urene engel’ som også filminstruktøren Pasolini elsker. I inkarnationen – da Gud blev menneske – bliver det guddommelige kød ladet med en intens vitalitet, og vi kan på spinozistisk vis se inkarnationstanken som en mere fundamental lære om Guds immanens i verden. Det, som den semitiske ånd ikke formåede at tænke.
Derfor kan vi, ligesom mange kunstnere giver udtryk for, se inkarnationen som glædens lykkelige forskel. Inkarnationens bliven-kød åbner mod et fælles sprog. Erfaringen afprøves i en fælles intensitet, en kamp for at skabe et fælles sprog, et sprog ladet med affekter og intensitet, med liv.
Hvori består da Grosbølls ’kætteri’? Ikke i dyrkelse af naturvidenskaben, men snarere i en kamp mod den idealistiske oplysning, der med sin idé om det verdenskonstituerende subjekt Deus creator står i den antropo-teologiske tradition – Gud med menneskelige attributter.
Dette er også en kamp mod den konservative skabelsestanke, hvor Gud står som en skaber uden for verden. For hvordan skulle Gudgive sig til at skabe, når han selv er hele eksistensen og alt det gode, som kan eksistere? Hvordan kan man føje eksistens til den uendelige Eksistens? Hvordan kan man føje godt til det absolut Gode?
Spinozas afvisning af skabelses-tanken er logisk: Det giver kun mening at skabe, hvis det forbedrer udgangssituationen – også selv om det blot er en lille smule. Men det formår selv den almægtige Gud ikke, for når udgangssituationen er Gud selv, er den jo i sig selv uendelig og fuldkommen!
Gud er ikke længere en skaber uden for verden, men logik for den kilde, der producerer og forøger vores magt. Men er Grosbølls
afvisning ligeså alvorlig som Spinozas materialisme, eller sniger transcendensen sig ikke ind ad bagvejen, når han taler om religion som et ’tydningskompleks’ eller når andre forbinder Grosbøll med Gud som et fravær (negativ teologi)?

Sammenlignet med Spinozas materialisme er Grosbøll mainstream og langt fra kætteri. Det er derfor en fallit af den danske folkekirke, der også bygger på Grundtvigs ’levende kirke’, hvis Grosbølls udtalelser fører til, at han må forlade kirken.
Troen er ikke dogmatik, men som Grundtvig skriver i »De levendes land«: O, Vidunder-Tro!/ Som slaaer over Dybet den hvælvede Bro. Troen må gå gennem dette kaos, denne bevægelige materialitet.
Det er på denne gyngede bro Grosbøll aktiverer troen og til dette kan ingen præstekrave komme i fare. Altså, lad selv den troende blive troende!

Alexander Carnera
Lektor, Institut for ledelse, politik og filosofi, Handelshøjskolen, København. Skriver på disputats om Spinoza, biopolitik og subjektivitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu