Læsetid: 3 min.

At være eller ikke være der

Den igangværende diskussion om etik i de amerikanske medier har også relevans for mediebrugere herhjemme
Debat
11. juni 2003

KOMMENTAR
Washington DC: Det må være tilladt at dvæle ved vor egen verden et øjeblik. For den igangværende diskussion om etik i de amerikanske aviser har også relevans for mediebrugere i Danmark.
Det var skandalen omkring journalisten Jason Blair på New York Times, som satte hele denne selvransagelse i gang. Avisen afslørende på masochistisk vis i en kæmpeartikel, hvordan den unge Blair i en lang række tilfælde havde snydt og fabrikeret sin velskrevne prosa fra forskellige steder i det store land hjemme i New York. I stedet for at have al besværet med at tage til lufthavnen, gumle kedelig flymad og tale med hovedpersoner, der ofte kunne være ’lange i spyttet’, havde han stjålet med arme og ben fra lokale kolleger. Men forsynet artiklen med eget navn og en datering fra det pågældende sted.
En enkelt fabrikation har fået særlig omtale. Den handler om beskrivelsen af et besøg hos Jessica Lynchs far i Palæstina i Vest Virginia. Lynch er den kvindelige soldat, som under stor mediebevågenhed blev reddet ud af et hospital i Irak. Blair beskriver malende, hvordan den grådkvalte far kigger ud over nogle tobaksmarker, som kun findes i reporterens fantasi.
At det ikke bare er dårlig etik, men regulært snyd, er der ingen uenighed om, og skandalen har vakt stor skadefryd hos den ellers så respekterede avis’ konkurrenter. Ikke mindst nykonservative skribenter jubler over dette stød mod bannerføreren for det liberale establishment, som i forvejen har det hårdt, mens Bush sætter dagsordenen.

Men skandalen stoppede ikke med Blair. Forleden blev en anden reporter på New York Times, Rick Bragg, suspenderet, fordi han i en speciel historie om østersfiskere i Florida har gjort udstrakt brug af en stringer, uden at det er angivet i forbindelse med artiklen. Den er kun forsynet med Braggs navn og dateline. Som om Bragg selv har oplevet alt, hvad der står i artiklen, mens virkeligheden er, at han i modsætning til assistenten kun tilbragte ganske kort tid på stedet.
Rick Bragg siger til alle, som gider høre på det, at han blot har fulgt almindelig praksis på avisen. At presset for at være til stede netop der, hvor tingene foregår, er så stort, at reporterne ofte bliver sendt af sted på rejsen, mens andre gør arbejdet imens, sådan at ’deres udsendte’ kan sende en historie hjem i samme øjeblik, han kommer frem. Rejsetiden kan også være gået med at bearbejde andres artikler, sådan at det ser ud som om journalisten har gjort en grundig research på stedet.
Den sag er endt med, at Bragg selv har sagt op i protest mod hykleriet, samtidig med at både ledelsen på New York Times og mange af hans kolleger tager kraftigt afstand fra hans påstande. De siger, at det er helt uanstændigt at lade som om den krediterede journalist, er den som oplever turen med en helt speciel østersbåd, når det i virkeligheden var en anden.
Min daglige læsning af New York Times er selvfølgelig blev en anden efter disse afsløringer. Mere kritisk – og det er jo godt nok. Den er stadig væk med hensyn til prioritering og dybde en af verdens bedste aviser. Og uhyre velskrevet. Netop det er vi som læsere utrolig glade for. At journalisterne ikke bare er gode til at sætte ord sammen i en letflydende prosa, men at de også evner iscenesættelsen. At de kan nogle dramaturgiske kneb, som gør det ofte komplicerede stof let forståeligt. Og her er vi måske ved en af pointerne: At serveringen nu om dage undertiden bliver så lækker, at det skorter på præcision. Hvis man har fundet et smart bogstavrim, kan man måske korrigere virkeligheden den smule, så den passer med ordene. Altså en situation, som svarer til Storm P’s berømte udsagn om, at det kræver karakterstyrke at sælge elastik i metermål. Og det kræver bestemt også en høj moral at bedrive new journalism eller andre moderne former, hvor man lader som om virkeligheden er en movie.
På tv oplever man ofte, at de udsendte afkræves oplysninger fra stedet, umiddelbart efter at de er landet. Sandsynligvis bygger de deres svar hjem til studieværten på CNN og/eller en briefing fra hjemmeredaktionen, som har adgang til langt flere kilder. Igen handler det om iscenesættelse.
Læren af den amerikanske diskussion er egentlig ganske banal: Det drejer ikke bare om at være på stedet, men om at være der længe nok til, at ordene har troværdig dækning i virkeligheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her