Læsetid: 2 min.

X, y og Gud

Smukke historier i religion og i videnskabsteori
Debat
11. juni 2003

Tro
Grosbøll-sagen er en god sag, fordi den kan opsamle flere andre sager, som løber gennem det danske landskab ligesom åerne efter forårsregnen – humanioras krise, for eksempel, hvor nogle stringente naturvidenskabsfolk går mod dekonstruktivistiske litteraturfolk. Eller striden om gymnasiereformen: Hvilke fag skulle ofres, hvilke styrkes? Hvad er fremtidens krav og behov?
Hvor vandene deles på denne hærvej er fortællingens tilstand. Hvis alt det væsenligt menneskeligt kan reduceres til fortællingens form og indhold – også anerkendelsen af naturlovene – kan det videnskabelige projekt blive sammenhængende. En biolog undersøger en plantes livs- og slægtshistorie, dens forhold til skiftende omgivelser. Dvs. biologien bliver en mangefacetteret fortælling, som bygger på langvarige iagttagelser. Faget biologi har også en historie. Ditto for astronomi, fysikken, matematikken.
Sjældent bliver en matematisk lignelse dog analyseret som en fortælling om x’er og y’er. Men det er ikke umuligt at lave sådanne litterære tryllekunster. Man kunne kort sagt finde et fælles grundlag i foretællingens former for logik og ikke mindst analogik.

Forbløffende udsagn
David Rehling citerer (den 5. juni) sognepræst Lene Matties som kommenterer Grosbøll-sagen: »Skabelsesberetningen er en smuk historie, men det siger dem (dvs. konfirmanderne) ikke så meget.«
Præstens udsagn forbløffede mig. Hvad nu, hvis en konfirmand siger: »Det er en smuk historie, men den siger mig ikke noget.« Hvad vil det betyde? Hvad har »skønhed« at gøre med »sandhed«? Skelner 13-årige konfirmander klart mellem deres smagssans og videnssans?
Adskillelsen og spænding mellem tro og viden er ikke ukendt i det moderne europæiske tankeunivers. Fortællingen om Eva og Adam i Paradisets Have er en smuk, komisk og tragisk historie, som vi kan ikke frigøre vores fantasi fra. Vi forestiller verdener ud fra fortællinger. Myten er ikke sand, men det kan være som om den var sand. »Som om« er to af sprogets stærkeste ord.
Der er folk, som går imod fortællingens strøm. De kan gøre det ud fra en bestemt religiøs tro eller ud fra fastlåste videnskabelige principper. De to faggrene har også historier at fortælle.
Vi, som sejler ned ad åen eller står på kanten i engen også, har vore historier at fortælle. Grosbøll har fortalt sin historie, og vi er alle sammen blevet rigere af det. Han har holdt en pause i troens slidsomme rutinearbejde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her