Læsetid: 4 min.

Canada er blevet en hippie-nation

Men tilsyneladende er der ikke megen fred og kærlighed tilovers for de mest udsatte dele af den canadiske befolkning
5. juli 2003

INTERNATIONAL
Efter at vi i flere måneder kun har gjort os fortjent til at komme med i nyhedsudsendelsernes overskrifter med forskellige smitsomme sygdomme – SARS, kogalskab og West Nile – er vi nu blevet kendt over hele verden for at være på forkant med vores nye love om ægteskab mellem homoseksuelle samt legalisering af stoffer.
Bushs konservative væmmes over vores moralske forfald. Mine venner i New York og San Fransisco har diskret undersøgt muligheden for at søge statsborgerskab.
Meningsmålingerne viser, at det ikke kun handler om, at canadierne er blevet mere fremsynede og spændende, mens USA har trukket sig tilbage til mere konservative værdier. Ifølge denne sommers bestseller i Canada, Fire and Ice: The United States and Canada and the Myth of Converging Values (Ild og Is: USA og Canada og Myten om Konvergerende Værdier) skrevet af Michael Adams, er amerikanere mellem 18 og 29 år to gange mere tilbøjelige til at bekymre sig om kriminalitet, ’moralsk forfald’ og etniske konflikter end deres canadiske jævnaldrende.
Fire begivenheder har bidraget til Canadas nye status som hippienation:
*Ministerpræsident Chrétien og hans liberale partis regering støttede ikke den amerikansk-britiske invasion af Irak (’imod’ ville være for stærkt et ord i denne sammenhæng, eftersom vi bevarede tropper i området).
*Den 27. maj introducerede Chrétiens regering en lov som afkrimininaliserer besiddelse af små kvantiteter marijuana. Personer, som pågribes med op til 15 gram, vil blive idømt en straf, som svarer til en parkeringsbøde. Den amerikanske narkotika-zar John Walters har lovet at ’svare igen på truslen’.
*Den 17. juni meddelte Chrétiens regering, at den ville introducere en lov, som tillader indgåelse af ægteskab mellem homoseksuelle. Det vil bringe hele landet i overensstemmelse med en domstolsafgørelse, som allerede har legaliseret ægteskab mellem homoseksuelle i Ontario. Bøsser og lesbiske fra USA er strømmet til Toronto for at blive smedet sammen.
*Den 24. juni bekendtgjorde regeringen åbningen af det første ’sikre injektionscenter’ i Vancouver, hvor i gennemsnit 147 mennesker dør af en overdosis hvert år.
Faciliteterne er finansieret af det offentlige, og stofmisbrugerne får udleveret sprøjter og har adgang til lægehjælp. Dette kalder Walters for ’statsfinansierede selvmord’.

Overdreven omtale
Så betyder al denne fred, kærlighed og stoffer, at vejene skilles for USA og dets nærmeste nabo og allierede? Hvor gerne jeg end ville kundgøre, at jeg rent faktisk bor i ’Sovjet Canuckistan’ (som Pat Buchanan er begyndt at kalde os), så er det overdreven omtale.
Da Chrétien blev valgt i 1993, lovede han at genoptage den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA) og forhandle sig frem til en bedre aftale for Canada. Det løfte brød han med det samme. På nuværende tidspunkt, hvor det handler om måneder, før Chrétiens tid løber ud efter 10 år ved magten, er canadierne til fulde klar over, hvor meget uafhængighed vi har mistet med aftalen.
Vores økonomiske afhængighed af USA er rystende: Næsten 40 procent af Canadas bruttonationalprodukt kommer fra eksport til USA. Mere foruroligende, specielt i lyset af Bush-regeringens uslukkelige tørst efter olie og gas, er, at vi har solgt ud af vores ret til at sætte det canadiske energi behov før USA’s. Kun få har kendskab til en klausul i NAFTA-aftalen om, at Canada selv i tilfælde af alvorlig energimangel ikke kan stoppe olie- og gaseksport til USA. Vi har kun ret til at reducere eksporten sydpå med samme mængde, som vi reducerer det hjemlige forbrug.
Denne opsigtsvækkende magtafgivelse til USA er den sande arv efter Jean Chrétien, og det er årsagen til, at han i sin præsidentperiodes sidste måneder har så travlt med at sikre, at han huskes som en principfast mand. Men Chrétiens sidste fortvivlede forsøg på at erklære Canadas uafhængighed for signifikant kan ikke skjule den kendsgerning, at når det drejer sig om handel og sikkerhed, så følger de liberale regeringen i Washington mere lydigt end nogensinde.
Sammen med Bush-regeringen presser vi på for, at NAFTA bliver udvidet til at omfatte hele Latinamerika. Vores regering har kun gjort valne forsøg på at redde de canadiske statsborgere, som er født i lande, som af den amerikanske regering er blevet stemplet som ’sponsorer af terror’, fra at blive fotograferet og få taget fingeraftryk samt anden ydmygende behandling når de krydser grænsen til USA.

Hemmelige retssager
Indvandrere og flygtninge i Canada, som mistænkes for at stå i forbindelse med terrorister, er blevet tilbageholdt i lange perioder uden sigtelse og er derefter blevet stillet for en domstol i al hemmelighed, uden at forsvarerne har fået adgang til det vigtigste bevismateriale. Og for i endnu højere grad at bringe vores politik på linje med USA har Canada ophævet forbudet mod deportationer til Algeriet, hvor hjemvendte flygtninge er i stor fare.
Tilsyneladende er der ikke megen fred og kærlighed tilovers for de mest udsatte dele af den canadiske befolkning.
Der er endnu en grund til at stille sig skeptisk over for Chrétiens vrængen næse ad den amerikanske regering. Samtlige meningsmålinger viser, at Chrétien vil blive afløst af sin ærkerival Paul Martin. Ved at vedtage en række love som gør Bush-regeringen godt gal i skralden og derefter at træde tilbage, vinder Chrétien på to fronter:
Han bliver husket som manden, som reddede Canadas suverænitet, mens Martin bliver ladt tilbage med efterdønninger.
Martin repræsenterer højrefløjen i det liberale parti og er erhvervslivets yndling. Det er sandsynligt, at han vil gøre hvad som helst for igen at komme ind i varmen hos Bush, om det så end betyder at omstøde de love, som Chrétien fik vedtaget i sidste øjeblik.
Alt det er forudsigeligt. Den ukendte faktor er reaktionen fra det canadiske folk. Accepterer vi igen lydigheden, eller kræver vi, at spørgsmålet om uafhængighed går videre endnu?

*Oversat af Runa Trosborg

*Kommentaren har været trykt i The Nation

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu