Irak
Danmarks beslutning om at deltage i Irak-krigen angives at være begrundet i åbne kilder. Men den citerede åbne kilde, Hans Blix, har klart meldt, at han anser sig for fejlfortolket i den danske beslutning. Og vi traf beslutningen på trods af, at krigen ikke var tilstyrket gennem et FN-mandat, og at den underkendte FNs troværdighed som kontrolinstans, som våbeninspektør.
Siden er tiden løbet fra alle påstande om, at FN i februar 2003 havde spillede fallit som våbeninspektører i Irak. Det smertelige er, om det i stedet var andre, der kom til kort. For det er det undervejs stedse mere sandsynlige udfald af krigen, at den aldrig kommer til at destruere nogen masseødelæggelsesvåben.
Fire spørgsmål
Irak-krigen var første gang i 300 år, at vi gik ind i en angrebskrig. Mærkværdigt at regeringen ikke ønsker en grundig gennemgang af alle omstændigheder, da vi traf beslutningen om vores krigsdeltagelse. For danskere må have svar på mindst fire spørgsmål.
For det første:
For det andet: Hvorfor indgik det ikke som et kernepunkt i debatten om vores krigsdeltagelse, hvorvidt krigen ville opfylde målet om at fjerne masseødelæggelsesvåben?
For det tredje: Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at Danmark deltager i en angrebskrig?
Irak-krigen løste ikke sit angivne mål. Derfor bliver det fjerde spørgsmål: Hvor mange yderligere krige skal vi medvirke i for at opnå målet om at hindre at Irakiske masseødelæggelsesvåben bliver brugt mod os eller vores allierede?
Svarene bør ikke hænge i vinden.
