Læsetid: 1 min.

Danskerne må have svar

Hvordan sikrer vi os mod, at Danmark fremover deltager i krige på grund af urigtige oplysninger?
Debat
18. juli 2003

Irak
Danmarks beslutning om at deltage i Irak-krigen angives at være begrundet i åbne kilder. Men den citerede åbne kilde, Hans Blix, har klart meldt, at han anser sig for fejlfortolket i den danske beslutning. Og vi traf beslutningen på trods af, at krigen ikke var tilstyrket gennem et FN-mandat, og at den underkendte FN’s troværdighed som kontrolinstans, som våbeninspektør.
Siden er tiden løbet fra alle påstande om, at FN i februar 2003 havde spillede fallit som våbeninspektører i Irak. Det smertelige er, om det i stedet var andre, der kom til kort. For det er det undervejs stedse mere sandsynlige udfald af krigen, at den aldrig kommer til at destruere nogen masseødelæggelsesvåben.

Fire spørgsmål
Irak-krigen var første gang i 300 år, at vi gik ind i en angrebskrig. Mærkværdigt at regeringen ikke ønsker en grundig gennemgang af alle omstændigheder, da vi traf beslutningen om vores krigsdeltagelse. For danskere må have svar på mindst fire spørgsmål.
For det første:
For det andet: Hvorfor indgik det ikke som et kernepunkt i debatten om vores krigsdeltagelse, hvorvidt krigen ville opfylde målet om at fjerne masseødelæggelsesvåben?
For det tredje: Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at Danmark deltager i en angrebskrig?
Irak-krigen løste ikke sit angivne mål. Derfor bliver det fjerde spørgsmål: Hvor mange yderligere krige skal vi medvirke i for at opnå målet om at hindre at Irakiske masseødelæggelsesvåben bliver brugt mod os eller vores allierede?
Svarene bør ikke hænge i vinden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her