Læsetid: 4 min.

Flerkoneri florerer fortsat

Det principielle retslige problem i flerkoneriet kommer oftest i medierne som en sejr for en eller anden retfærdig sag
Debat
23. juli 2003

International
Forskellige danske medier bragte i forårets løb beretninger om familiesammenføringer, der involverer flere koner til samme mand. Det kommer der interessante ting ud af – lige ud over, at det giver os et mere nuanceret billede af verdens mulige indretning. Der kommer muligvis også nogle personlige ulykker ud af det, fordi danske myndigheder tvinger de i Danmark bosatte
familiemedlemmer til at vælge mellem forskellige hidtil ligestillede dele af en familie. Langt de fleste tilfælde af flerkoneri er jo i deres oprindelse legale på det tidspunkt, hvor de indgås.
Flerkoneri er ikke tilladt her i Hong Kong længere. Men det har været tilladt indtil en gang i 70’erne. De konkubiner, der lejlighedsvis omtales i bøger og film fra den kinesiske verden, er jo ikke bare levn fra en fjern fortid, men lejlighedsvis levende kvinder af kød og blod, og de har naturligvis en selvstændig status som retssubjekter i bestemte lovgivningsmæssige sammenhænge.
. Endelig er dette eller hint land kommet til besindelse, har fået sig indrettet på den moderne vestlige opfattelse af sagen og har fået statueret, at den legale tosomhed er den eneste tilladte samlivsform.
Der er bare lige det særlige ved den slags historiske sejre, at de kun forhindrer nye ægteskaber i at blive indgået med flere koner. De allerede eksisterende flerkoneforhold fortsætter jo med at eksistere. Og den sidste mand med flere koner har i Kong Kong kun lige overstået sit sølvbryllup med den sidst tilkomne hustru. Så lokale domstole ser konstant sådanne hustruer eller deres børn dukke op i forbindelse med arvesager.
Dette forår bragte endnu en sådan sag frem i lyset. En afdød mand viste sig at have haft to hustruer, der dog ikke havde kendt til hinandens eksistens, og manden var i øvrigt enkemand i forhold til den ene hustru. En meget attraktiv ejendom på Kowloon indgik i arvesagen, som hele 13 børn spredt på begge hustruer havde store økonomiske interesser i.
Retssagen blev en opvisning i traditionel kinesisk sædvaneret blandet op med lovgivning, der udspringer af europæisk tænkning. Det vil tage år af domstolens tid før den endelige afvejning er gennemført og goderne fordelt.
Sideløbende med denne sag kører en anden retssag, der som omdrejningspunkt havde en aldrende 79-årig mand, der havde brudt med sin ’girlfriend’ på 39. De var ikke gift, men kvinden henholdt sig til, at hans børn med forskellige kvinder alle havde tiltalt hende ’mor’, om end hun var yngre end dem. Dette var tillige sket i en helt særlig sammenhæng, nemlig ved en familierejse tilbage til Kina for at feje på forfædrenes grave. Tiltaleformen ’mor’ og sammenhængen den anvendtes i måtte have til følge, at kvinden de facto var at betragte som hustru, uagtet at den 79-årige fastholdt at han havde skiftet opfattelse af forholdet, og uagtet at hun følte sig krænket af, at den aldrende mand havde fået sig en stribe nye veninder, for hvem det dog alle stod klart, at de hverken de jure eller de facto kunne påberåbe sig ægteskabelig status. Så der kan være gode grunde til at sende dele af den danske dommerstand på en slags kulturel efteruddannelse i takt med, at Danmark får en mere og mere differentieret befolkning.
De kommende år vil med stor sikkerhed bringe meget utraditionelle sager om familiesammenføringer, arvesager, begravelsesritualer, flerkoneri, indkøbte børn, spøgelsesægteskaber og brudepriser ind i de danske retssale. Af den ganske enkle grund, at flere og flere fremmede får dansk statsborgerskab eller får mulighed for at opholde sig i Danmark, uden at dette nødvendigvis af de nye borgere opfattes som noget, der renser de traditionelle rettigheders tavle med tilbagevirkende kraft.

En brudt forlovelse
I min barndom i Danmark var der stadig noget der juridisk hed ’et brudt ægteskabsløfte’. Man kunne gå til domstolene og få fastslået, at man havde krav på erstatning, hvis man som kvinde mod sin vilje fik brudt en forlovelse. Man havde jo tabt en forsørger for resten af livet. Men lighedsopfattelsen mellem kønnene fik erstatninger afskaffet, og det endte med at blive et hverdagsagtigt begreb ’at slå op med hinanden’. Juraen blev dagligdag og gav ikke nogen af parterne særlige rettigheder. Sådan ser virkeligheden bare ikke lige ud i hele verden.
Måske kommer der en dag, hvor politiet i Varde bliver tilkaldt til et indisk bryllup med anmodning fra bruden om at få gommen arresteret på grund af ublu krav fra gommens families side om en sidste øjebliks forhøjelse af brudeprisen. Kommer dagen må man håbe, at betjenten kender lidt til diskussionerne fra avisforsiderne i Calcutta og Mumbai.
Problemet er ikke kun et, der importeres til Danmark. Det er også noget vi på en måde eksporterer. Tag noget så enkelt som det danske ægteskabslignende ’registrerede partnerskab’. Kan et dansk firma juridisk set tvinge igennem, at et hvilket som helst land, der tager imod udstationerede med ægtefælle, også skal tage imod et ’samme-køns-ægteskab’? I praksis løser de fleste firmaer det vel i øvrigt ved kun at udsende ’modsat-køns-ægtepar’. Det forekommer vel heller ikke sandsynligt, at en homoseksuel diplomat sammen med sin registrerede partner ville blive posteret i Mugabes Zimbabwe.
Verden er fuld af nuancer. SAS har lært det. På mit skrivebord ligger en reklame fra SAS, der tilbyder billige billetter hjem til Skandinavien. SAS operere med hele tre prisgrupper: voksne, børn og ’domestic helpers’. Kig lige efter i de danske feriekataloger – findes der noget sted særlige priser for familiens husholderske?

*Henning Høeg Hansen er forfatter og bosat i Hong Kong.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her