De voksnes verden
Som et alfabet
som et taktisk menneskemøde
flyver stammen af cykelryttere
gennem de franske bjerge
og sætter Evige spor
hvor mennesker færdes og lever
Peter Huss
Peter von Scholten og Anna Heegaard
På Informations temaside d. 2. juni, slavernes børnebørn kræver erstatning, fortælles den store historie om de afrikanske slaver.
På siden bringes et billede af den navnkundige generalguvernør Peter von Scholten, der i 1848 gav slaverne deres frihed.
I en boks bliver der også plads til denne korte omtale af en side af hans tilværelse:
»Von Scholten havde ved siden af sin familie i København en sort frikøbt slave som elskerinde, Ann Hedegaard.«
Godt nok er jeg ikke efterkommer af den pågældende, som ikke havde børn, men som nevø (grandnevø i fjerde led) af den omtalte elskerinde, er jeg en af de nærmeste i familien til at kræve en berigtigelse af tre grove fejl i angivelse af navn, kulør og borgerlig status:
Hun hed Anna Heegaard, hun var ikke sort, og hun var fri fra fødslen.
I Palle Kjærulf-Schmidts film om Peter von Scholten blev Anna Heegaard spillet af Etta Cameron. Kjærulf-Schmidt skriver til en slægtning af mig: »Jeg har på fornemmelsen, at jeg nok kommer til at gøre Anna Heegaard betydelig sortere end hun var, for at få den psykiske virkelighed gjort levende for et nutidigt publikum. Hvis man ser på maleriet, vil det jo i dag være svært at forstå mange af spændingerne.«
Det tør siges Anna H. var ottendedels neger, så man må tænke på de amerikanske sydstater, hvis man skal forstå sammenhængen. det afgørende var selve det, at være kulørt (blodet).
Min oldemor, Anna Heegaards niece, der var etatsrådinde, blev drillet af sine børnebørn med, at hun var den første i sin slægt, der var gift hun svarede: Det brugte man ikke i de dage.
Fhv. ankechef Johan Garde
Sydtoftevej 1, Søborg
Hvor er statsministeren?
Når de rabiate slipper uimodsagt af sted med deres holdninger til emner i dagens debat, så flyttes grænsen for det tålte. Den, der med autoritet kunne tydeliggøre, hvad der anstændigvis kan tages alvorligt, siger ingenting. Statsministeren er på ferie fra holdninger, der anfægter vore demokratiske institutioner. Intet mindre.
Når et parti gives rollen som garant for en regerings overlevelse, får det en betydning, der rækker ud over dets mandattal, hvor beskedent det end måtte være. De forestillinger om det danske samfunds udvikling og dets rolle i international sammenhæng, Dansk Folkeparti lader komme til udtryk, er elementer i regeringens eksistensgrundlag. Statsministeren skaber tvivl om sin holdning og den vej han vil have os til at gå, ved ikke at fortælle os hvad han mener om de tanker, der er kastet i debat af Dansk Folkeparti.
Hvor er statsministeren?
Kan han holde ferie fra sit medansvar?
Niels Kølle
Lærkevænget 16, Hørsholm
