Læsetid: 3 min.

LÆSERDEBAT

12. juli 2003


Ha ha
*Hvad er forskellen på Komiske Ali, informationsministeren i Irak, der hævdede, at der ingen USA-soldater var i Bagdad, selv om alle andre kunne se dem – og Latterlige Bush, Latterlige Blair og Latterlige Fogh, som hævdede, at Iran havde masseødelæggelsesvåben, selv om ingen kunne eller kan finde dem? Jo, den førstnævnte har åbent på tv indrømmet, at hans udsagn var løgn.

Aase Bak-Nielsen, Skalvej 14, Nibe

Bog
*Du gør et fund af en sandhed
og skriver det i en bog
om de udødelige ting
Vinden blæser i trækronerne

Peter Huss

Selv-overvurderende
Så er David Beckham kommet til Real Madrid. Det er de glade for i klubben, der ifølge præsident Florentino Perez gerne vil være et globalt brand. For Beckham er en stjerne. Også uden for banen. Han bruger nemlig så meget tid på personlig pleje at kvinder skriger fanatisk ved synet af ham, mænd klipper håret i posh-punk stil og begge køn symboliserer deres beundring ved at købe Beckham-trøjer. Så der stod merchandisemillioner skrevet henover den klubtrøje, som Beckham i onsdag fik overrakt. Eneste problem er, at nummer 7, som han spillede med i Manchester United, tilhører klubbens hjertebarn Raul og for ikke at skabe splid, besluttede Real Madrid at tildele Beckham nummer 23 med det argument, at det er Michael Jordans nummer.
Beckham og Jordan er sammenlignelige som brands, men en sidestilling af dem som sportsmænd er ude af proportioner. Hvad Beckham har skabt af hysteri og succes omkring fodbold og sig selv som medieperson er absolut intet imod de nye, høje standarder, Jordan satte for basketballsporten og dens kultur. Så når Real Madrid og Beckham søger at slå plat og lukrere på Jordans legende, er det selvovervurderende, uværdigt og mangel på respekt. I Chicago Bulls, den klub Jordan skrev sig ind i historien med, har man netop af respekt for ham ’pensioneret’ nummer 23. I den fineste række, la Primera Divison, dyrker vi europæere den kulturløshed, som vi europæere ynder at kritisere amerikanerne for. For at sælge flere t-shirts.

Johnny Lothar
Østvej 7
Nykøbing Sj.

Indstik uden brod
Skulle man udlede essensen af Rifbjergs indstik om dansk teater (den 7. juli) ville det lyde nogenlunde sådan: Den dygtige instruktør kan frit tolke klassikerne, hvorimod den mindre dygtige bør holde sig til enkel formidling af mestrenes ord. Rifbjerg synes tilsyneladende, at for mange danske instruktører tror, de hører til i den dygtige afdeling – og tør dermed ikke se deres egen middelmådighed i øjnene. Endvidere fortæller Rifbjerg om mor og far, der var rystede over Hamlet i smoking og på motorcykel og tror, at de i dag – hvis de levede – ville holde sig langt væk fra teatret.
For det første: At man skal være dygtig for at få en klassiker til at sige noget nyt og mere siger vel sig selv. For det andet: Jeg synes ikke, dansk teater i dag skal søge at tilfredsstille Rifbjergs mor. Og for det tredje: Min og de kommende generationer får man ikke i teatret, hvis ikke man søger andre sceniske fortælleformer. Personligt foretrækker jeg de forestillinger, hvor der er søgt nye veje ind i klassikerne og mener, at teatret i Danmark generelt tør alt for lidt. Hellere se på nogen, der satser, end dem, der gør, hvad der altid er gjort. Det er tamt, Rifbjerg, at høre dig besynge de gode gamle dage, og jeg håber derfor, at sommeren snart vil give dine indstik mere brod.

Christian Lollike
dramatiker
Worsaaesvej 4, Kbh. F

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu