Læsetid: 2 min.

Latter i landbruget

Drop overproduktionen og grådigheden
Debat
11. juli 2003

Fødevarer
Det er dejligt at se at Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke (PG), har humor – så meget, at han kunne more sig over et indlæg i Information (5.-6. juli).
PG’s humor strækker sig så langt, at han taler om dansk landbrugs dyrevelfærd. Jeg ved ikke, om han her medregner de koncentrationslejr-lignende forhold, danske svin opholder sig under, for ikke at tale om transporten af dyrene eller er det dyrevelfærden for de mere end 140 mio. kyllinger der produceres i Danmark?
Det er også til at vælte omkuld af grin over, at der hvert år lukkes utallige brønde på grund af landbrugets forurening, og jeg er sikker på, at også her er PG i sit humoristiske hjørne, når han taler om miljø.
Landbruget havde en samlet gæld på 184 mia. (2001). Dette sammenholdt med den socialhjælp, der gives til landbruget ville sikkert få enhver liberalist, der kan regne, til at konstatere, at det er alt for dyrt at tjene penge på landbrugets ringe produktion, en ikke eksisterende dyrevelfærd og en fødevareforsyningssikkerhed, der ikke forholder sig til de fem mio., der bor i Danmark, men til 15 mio. mennesker.
De sidste 10 mio. der (over)produceres, er dem, der – med støtte – er med til at holde bønder nede i de lande, der ikke har råd til at give støtte til en hvilken som helst person, der er medlem af Landbrugsrådet.
Hvis vi indregner de problemer, vi i fremtiden får med miljøopretning, er mit gæt, at Lomborg og hans institut ville kunne regne sig frem til, at det ville være billigere, hvis vi producerer meget mindre. Måske kun så meget at det dækker den fødevareforsyning, som Danmark har brug for.
Engang var landbruget et erhverv der magtede at tænke fremad, som kunne organisere en produktion, og som kunne udvikle kvalitet men ikke mindst nød stor respekt i samfundet. Sådanne er det ikke mere.
Landbrugsrådets præsident bør bruge mere tid på at genoprette respekten hos andre, således at vi, der betaler for produktionen, synes at der er en mening med den.
Dette kunne ske med mindre monopolisering og at den enkelte bonde forstår at ejendomsretten ikke udstrækker sig til jorden under marken eller luften over, begge del er fælleseje og kræver en anden indstilling hos dansk landbrug: Mere samfundssind, mindre grådighed og ikke at møde med den forurettede grimasse der er Landbrugsrådets særkende. Skulle denne ændring ske, er jeg gerne med til at betale til fremtidens landbrug, hvorimod det gør ondt at være medbetalende til en fabrikation, der hører fortiden til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her