Læsetid: 3 min.

Lidt for hurtig på aftrækkeren

Superstar-kommentatoren George Will har et imponerende ordforråd. Det er blot ærgerligt, at det ikke inkluderer ordet ’undskyld’.
29. juli 2003

International
For 10 måneder siden førte Will an i mediernes angreb på et kongresmedlem, som havde vovet at sige, at præsident Bush ville forsøge at narre offentligheden i Irak-affæren. På nuværende tidspunkt er der bunker af beviser på, at Bush rent faktisk forsøgte og endda havde succes med sit forehavende.
Men i slutningen af september sidste år brød en mediestorm løs, da den republikanske Jim McDermott optrådte live fra Bagdad i ABC-programmet ’This Week’. Vreden blandt ’de kloge hoveder’ skyldes specielt McDermotts afsluttende bemærkning i interviewet: »Jeg tror, at præsidenten vil vildlede den amerikanske befolkning«.
Den første til at trække mediekniven mod skurken var Will, en hyppig gæst i ABC’s udsendelse. Næppe tonede han frem på skærmen, før han fordømte »den mest vanærende opførsel fra en amerikansk repræsentant i udlandet i min levetid«. Og det var kun begyndelsen.
Tilbage foran computeren spyttede George Will en artikel ud, som blev bragt to dage senere i The Washington Post, hvor han gik i kødet på McDermott og dennes kollega på turen, David Bonior. »Saddam Hussein finder amerikanske kollaboratører blandt demokratiske kongresmedlemmer,« skrev Will.
Der var en særlig giftig hilsen til McDermott i artiklen. Will kunne ikke tåle, at et kongresmedlem såede tvivl om George W. Bushs sandfærdighed. »McDermotts beskyldninger om, at præsidenten – angiveligt i ledtog med Cheney, Powell, Rumsfeld, Rice og andre – vil bruge svig for at opfylde sit stærke ønske om at sende unge amerikanere i en unødvendig krig, er ren og skær bagvaskelse«.
I starten af oktober gav Wills signalhorn genlyd i de nationale medier. En af hovedårsagerne til postyret var, at medierne generelt afviste tanken om, at »præsidenten kunne finde på at vildlede den amerikanske befolkning«.
En leder i Rocky Mountains News skummede af raseri med bemærkninger som »nogen af McDermotts udtalelser på tv var intet mindre end skandaløse«.
I Georgia lød det fra Augusta Chronicle: »Når et amerikansk kongresmedlem direkte beskylder præsidenten for at lyve, mens han befinder sig på udenlandsk jord – og det endda i et land som forsøger at ødelægge hans hjemland, og som forsøgte at myrde en tidligere amerikansk præsident – kan det ikke betegnes som andet end en frastødende upatriotisk gerning«.
På den nationale Fox News Channel beskyldte Bill O’Reilly McDermott for at »yde hjælp og støtte til Saddam Hussein under sit ophold i Bagdad«. O’Reilly sagde, at tusinder af seere »vil vide, hvad der fik McDermott til at forsyne en morder med propagandamateriale og at beskylde præsident Bush for at være en løgnhals, mens han opholdt sig i fjendens hovedstad«.

Egen politisk vinding
En syndikeret spalte fra hyper-moralisten Cal Thomas fulgte trop med samme indignation: »Vi har set kongresmedlemmerne Jim McDermott fra Washington og David Bonior fra Michigan – fæhovederne fra Bagdad – beskylde præsident Bush for at lyve om Iraks trussel mod menneskeheden udelukkende for egen politisk vinding.«
Men disse angreb kom ikke kun fra højrefløjens trofaste støtter blandt medierne. Mange moderate journalister hoppede gladeligt med på vognen.
Under en af sine faste optrædener på tv-kanalen Fox gav den politiske korrespondent for National Public Radio, Mara Liasson, sin mening til kende om McDermott og Bonior.
»De er en skændsel. Alle ved, det handler om 101. Politik 101. Når man besøger modstanderens land, et fjendtligt land, taler man ikke dårligt om USA, den amerikanske politik eller den amerikanske præsident. Disse fyre burde tvinges til at gå af.«

Passende indrømmelse
Nu da det er åbenlyst, at den amerikanske præsident ikke blot var parat til at vildlede den amerikanske befolkning men rent faktisk gjorde det – med en forfærdende krig som resultat – er det på tide at spørge om, hvornår disse kloge hoveder, som ville hævne sig på McDermott sidste efterår, offentligt træder frem og indrømmer, at han i allerhøjeste grad havde ret.
For at bruge George Wills utilsigtede velvalgte ord, var det fremsynet at forudsige, at »præsidenten – angiveligt i ledtog med Cheney, Powell, Rumsfeld, Rice og andre – ville bruge svig for at opfylde sit stærke ønske om at sende unge amerikanere i en unødvendig krig.«
Hvis en mainstream politisk journalist som Mara Liasson var så hurtigt på banen for 10 måneder siden med opfordring om, at McDermott trådte tilbage, fordi han ubelejliget forsøgte at forhindre en krig, hvornår vil hun så blive fortaler for, at præsidenten trækker sig tilbage for på uærlig vis at have startet en krig, eller hvis ikke han tager sin afsked, bliver stillet for en rigsret?

*Norman Solomon er amerikansk kommentator og forfatter, leder af den mediekritiske organisation Institute for Public Accuracy

*Oversat af Runa Trosborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu