Læsetid: 2 min.

Vi må skille tingene ad

Kontanthjælps-systemet er til for dem, der ikke formår at forsørge sig selv, uanset religiøs over-bevisning. Svar til Lone Nørgaard
31. juli 2003

Muslimer
Lone Nørgaard skriver 19. juli, at det er et problem, at danske institutioner skal tilpasse sig religiøse krav fra muslimer om f.eks. badeforhæng, bederum, fritagelse fra undervisning på muslimske mærkedage osv.
De værdier Lone Nørgaard finder truet af muslimske indvandrere er vestlige værdier som demokrati, grundlovssikrede rettigheder for individet samt adskillelse af religion og politik. Yderligere afviser Lone Nørgaard, at integration kan være en tovejsproces, eftersom islam ifølge Lone Nørgaard forudsætter, at religion og politik er uadskillelige.
Hvis de grundlæggende værdier det danske samfund som et politisk integreret fællesskab skal bygge på er demokrati, grundlovssikrede rettigheder for individet samt adskillelse af religion og politik, kan man ikke også samtidig hævde, at muslimske indvandreres muligheder for at praktisere deres religion udgør en trussel mod demokratiet, mens folkekirkens særstatus i grundloven, kristne helligdage mm. ikke gør.
I et samfund hvor der eksisterer flere trosretninger og hvor religionsfrihed er en grundlovssikret ret, må der tages hensyn til alle trosretninger, hvis man vel at mærke mener, at der i det politiske fællesskab skal tages hensyn til religiøsitet overhovedet.

Individuel overbevisning
Dette er ikke en selvretfærdig inhuman holdning til integration men tværtimod en liberal politisk overbevisning om, at religion og politik bør holdes adskilt for netop at sikre individets grundlovssikrede rettigheder, inklusiv friheden til individuel religiøs overbevisning.
Religiøs fundamentalisme og diktering af politik er en trussel for demokratiet, lige meget hvilken religion det kommer fra, således både når den kommer fra muslimske og kristne fundamentalister.
At den ’kristne verden’, som Lone Nørgaard påpeger, som hovedtendens adskiller religion og politik, er ikke et forhold, der er forårsaget af kristendommen, men sikret gennem oplysningstidens oprørsbevægelser mod religionens diktater af politik og individets rettigheder. I den forbindelse føler jeg mig overbevist om, at mange vil være uenige i en forudindtaget fortolkning af islam, der konkluderer, at denne ikke kan praktiseres i et sekulariseret samfund.
Lone Nørgaard påpeger yderligere, at truslen fra muslimske indvandrere tillige er af økonomisk art og henviser til, at de fem procent af den danske befolkning, som er ikke-vestlige indvandrere, i år 2000 modtog 35 procent af al kontanthjælp.
Lone Nørgaard påpeger selv (7. juli), at de seneste års indvandring indbefatter et antal dårligt uddannede mennesker.
Kontanthjælpssystemet er vel netop til for at hjælpe dem, der ikke formår at forsørge sig selv, uagtet religiøs overbevisning.

Dræn i kassen
Det fremstår som om Lone Nørgaard mener, at det er et problem, når det er muslimer, der modtager kontanthjælp, da dansk statsborgerskab for disse ifølge Lone Nørgaard blot består i at dræne statskassen.
Lone Nørgaard sammenkæder således arbejdsløshedsproblematikken med spørgsmålet om religiøsitet.
Flygtninge og indvandreres arbejdsløshedsproblemer er af socialpolitisk karakter, hvorfor det er de sociale forhold som f.eks. dårlig uddannelse samt flygtninge og indvandreres sociale position her i samfundet, der betinger arbejdsløsheden man må forholde sig til, og ikke de arbejdsløses eventuelle private religiøse overbevisning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu