Læsetid: 3 min.

Molesworth havde fat i noget

Er vi stadigvæk fanget i den indadvendte selvtilstrækkelighed, som i disse år finder politisk ståsted på den yderste højre-fløj og som dikterer passivitet overfor omverdenen?
17. juli 2003

KOMMENTAR
Kulturteori understreger som regel i heftige om end abstrakte vendinger, at kulturel identitet udgøres af dynamiske betydningsstrukturer, der ikke kan objektiveres og derfor ikke søges i en fortidens rod. Dansk kultur er ikke en naturgivet tilstand, men en bevægelse der konstant udfordres, omfortolkes og redefineres i mødet med repræsentanter fra andre kulturer og samfund. Dansk kultur er i denne teoretiske optik at forstå som et fintfølende og raffineret instrument, der i det kollektivt ubevidste reflekterer menneskelige fortolkningsprocesser. Kultur er en analytisk kategori snarer end et empirisk fænomen.
Så meget desto sjovere er det, når akademiske begreber udfordres af et godt og gedigent historisk citat. Tag nu f.eks. Robert Molesworth – irsk-engelsk godsejer og Wilhelm af Oraniens ambassadør i København omkring 1690. Molesworth gav i sin bog An Account of Denmark as it was in the Year 1691 en kritisk, visse steder nærmest satirisk, skildring af den danske enevælde og folkekarakter, og skrev blandt andet:
»Jeg har aldrig været i et land, hvor folks psyke er mere ensartet og enstonig end her. Man møder ingen med helt specielle kvalifikationer, ej heller nogen, der gør sig særligt bemærket ved at dyrke specielle studier eller fag. Man møder ingen entusiaster, ingen skrupskøre personer, ingen idioter og ingen fantaster. Alle beherskes af den samme jævne tankegang. Alle og enhver holder sig til fornuftens slagne landevej, der her i landet hverken er særligt strålende eller særligt ringe, og de skejer ikke ud hverken til højre eller venstre.«

Tager man Molesworths ord op til vurdering 312 år efter hans ophold i hovedstaden, kan man både konstatere at Danmark og danskerne trods alt har ændret sig, og at der stadigvæk er noget om snakken. Molesworths karakteristik formelig emmer af velkendte danske dyder. Den utrættelige søgen efter den gyldne middelvej, mådeholdet, vor adstadige tilbedelse af gennemsnittet og hele den provinsielle mangel på perspektiv skaber stadigvæk meningsfuld resonans. Også i dag skriges der på iværksættere – på mennesker, som tør træde ud fra mængden og gøre en forskel i nationen og fællesskabets navn. Også i dag leder man med lys og lygte efter eneren, der tør overskride fællesskabets normer og angive nye veje. Molesworth udlægger en danskhed, som ikke er til at komme udenom; en danskhed, som stadigvæk har tag i os.
Det betyder ikke, at nationen historisk har manglet idioter, fantaster og skrupskøre personager, som har kunnet ruske op i dogmer og konventioner, angivet nye veje og brudt dem ned igen. Vi har både set genier og opfindere, reformatorer og galninge, som har rykket på danskernes selvopfattelse og historiens gang. Molesworth forudså ikke en Kierkegaard, en Ørsted, en Grundtvig, en Tietgen, en Bohr, en Glistrup eller en Mogens Amdi Petersen. Han anså det for udelukket, at det danske, middelmådige hverken/ eller samfund kunne frembringe slige personligheder. Heller ikke danske opfindelser som andelsbevægelsen, ombudsmanden og aftalesystemet ligger umiddelbart at læse i Molesworths kort. Dertil bygger hans kritik af datidens Danmark på overfladiske fordomme hentet i et snævert, aristokratisk miljø.
Alligevel er der noget i mandens ord, som skurrer velkendt og ubehageligt i ørerne. Hånden på hjertet: Er vi endnu tynget til jorden af denne sære, kollektive mangel på ambitioner? Har vi, når alt kommer til alt, ikke rykket os en tøddel siden den gang, når Molesworths ord stadigvæk kan give krumme tæer og panderynken?
Man må spørge sig selv: Er det hvad vi kan tilbyde hinanden? Er det hvad vi kan tilbyde verden omkring os?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu