Læsetid: 3 min.

Når billederne bryder nethinden

Hvem er årsag til det, vi ser på billedet? Hvem er ansvarlig? Er det tilgiveligt?
Debat
8. juli 2003

Mediekritikere hævder ofte, at billeder overtrumfer ord. Jo, billeder har stor indflydelse på vores syn på verden. Og vi er tilbøjelige til at lægge mindre mærke til de billedtekster eller kommentatorstemmer, som ledsager nyhedsdækningen på tv-skærmen.
Men når billederne rammer nethinden, afhænger vores reaktion af vores evne til at sætte tingene i sammenhæng. Den samme nyhedskanal, som udvælger billeder og videoklip, har også indflydelse på, hvordan vi opfatter det, vi ser. Billederne kan have en politisk indflydelse p.g.a. tidligere antagelser og holdninger, som i store træk er blevet formet af medierne.
Mange mennesker reagerede voldsomt overfor præsident Bush, da han for et par måneder siden i ’Top Gun’-stil landede med jetfly på et hangarskib ud for San Diego. Bushs fans og letpåvirkelige journalister faldt i svime. Mere skeptiske iagttagere var opmærksomme på den skamløse manipulation. Men alle kiggede på de samme billeder. Den afgørende faktor var ikke fotosessionens koreografi, men grundindstillingen hos de folk, som så på.
Et blad viser for eksempel et billede fra et krigsramt område af en mor med et barn, som er fyldt med blod. To mennesker, som betragter det samme billede, kan opfatte situationen helt forskelligt. Den ene ser måske et af krigens beklagelige men uundgåelige ofre, mens den anden ser et offer for en krigsforbrydelse.
Hvis en anklagende finger kan rettes mod nogen eller noget, som vi i forvejen nærer mistillid til eller foragt mod, så er et vredesudbrud sandsynligt. Hvis den formodede gerningsmand er amorf eller i høj agtelse, så er vi mere tilbøjelige til at trække på skuldrene. (Sådan er det bare. Det er en del af krigen.)

Bare der er blod
»Billeder af en grusomhed fremkalder ofte forskellige reaktioner,« lyder det fra Susan Sontag. »En bøn om fred. En opfordring til hævn. Eller slet og ret en forvirret bevidsthed som hele tiden bliver fyldt op af nye billedinformationer, som fortæller, at forfærdelige ting finder sted... Information om hvad der sker andre steder i verden, også kaldet nyheder, som har krig og vold på programmet... ’Hvis der er blod, så er det en hovedhistorie’ er rettesnor for sensationspressen og de korte nyhedsudsendelser, som kører overskrifter døgnet rundt – og modreaktionen er medfølelses eller vrede eller pirring eller billigelse, mens vi betragter lidelse på lidelse«.
Sontags bog Regarding the Pain of Others er et opgør med den almindelige opfattelse af kameraets magtfulde påvirkning, hvad enten der er tale om trykte billeder, fjernsyn eller billeder på museumsvæggene. En af bogens styrker er, at den bidrager til at klarlægge fotografiets sociale rolle: »Billedets betydning – og tilskuerens reaktion – afhænger af, hvordan billedet bliver fortolket eller misfortolket; d.v.s. det afhænger af ord.«
I sin bog som udkom for fire måneder siden, påpeger Susan Sontag: »I det nuværende politiske klima, som er det mest venligt stemte overfor militæret i flere årtier, kan de billeder af bedrøvede soldater med indfaldne øjne, som engang synes subversive mod militær og imperialisme, nu virke inspirerende. Deres reviderede motiv: helt almindelige unge amerikanske mænd som gør deres ubehagelige og ædle pligt.«
Sontag bemærker: » Billedet som chok og billedet som kliché er to aspekter af samme fremtoning«. Senere i bogen medgiver hun, at ’rystende billeder ikke nødvendigvis mister evnen til at chokere,’ men tilføjer umiddelbart efter: ’Men de er ikke til særlig stor hjælp, hvis formålet er forståelse.«
Regarding the Pain of Others udkom få dage før den amerikanske regering indledte sin totalkrig i Irak. Pentagons pr-nyskabelse med at indsætte reportere og fotografer under krigen ændrer ikke validiteten af Sontags udsagn i beskrivelsen af ‘den nuværende foretrukne amerikanske krigsførsel.« Hun skriver: »Fjernsynet, hvis adgang til scenen er begrænset af regeringskontrol og selvcensur, serverer krigen i billeder. Selve krigen bliver så vidt muligt ført på afstand med bombeangreb, hvis mål kan udvælges flere kontinenter væk via en øjeblikkelig transmission af informationer samt visuel teknologi.«

Vigtige spørgsmål
Med dens tankevækkende analyse af visuelle billeder i en verden af krig og elendighed bryder Sontags seneste bog forhåbentligt med visse letkøbte hypoteser. Det fotografiske billede »kan ikke blive andet end en opfordring til at udvise interesse, at reflektere, at lære, at analysere og rationalisere de masselidelser, som etablerede magter forårsager,« konkluderer hun. » Var det uundgåeligt? Er der forhold, som vi har accepteret indtil nu, som bør ændres?«
Det er yderst vigtige spørgsmål, og vi bør arbejde på at finde reelle svar for derefter at foretage de nødvendige skridt.

*Norman Solomon er amerikansk kommentator og forfatter, leder af den mediekritiske organisation Institute for Public Accuracy

*Oversat af Runa Trosborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her