Læsetid: 3 min.

Nationalstatens åbne dør

Verdens ottende vidunder er den globale landsby, men man er hykler, hvis man ikke ser den som en pakkeløsning
Debat
3. juli 2003

Globalt set
Sæt lige farten ned, sagde min kæreste forleden, da hun ville ind i en kiosk og have det nyeste nummer af Mod. Arc. 2day, der havde en superfed fotoreportage fra et eller andet nyt Norman Foster-domicil i London. Hun havde altid været vild med hans værker, og måske ville hun tage en tur derover med EASYJet, hvis byggeriet var cool. Sådan er verden. Ikke større end luftens diligence i løbet af no time kan ekspedere kæreste med penge, pas og p-piller fra hovedstad Et til hovedstad To.
Og hvis værket ikke fængede med det samme, så havde hun altid et par timers imaginær verdensrejse på glittede sider at fornøje sig med. Sådan er verden også. Ikke større end at en velassorteret kiosk kan give adgang til luksusbyggerier verden over i løbet af et ’Godkend beløbet’. Verdens ottende vidunder: Billigflyselskaber og kiosker.
Eller også er det satellitkanalerne, der via et tryk på en tast giver adgang til resten af verden, så man kan slippe for TV 2’s provinsielle Maren i Kæret-nyheder og få BBC eller CNN’s intelligente ny-hedsprogrammer. Sådan er verden.
Akkurat lige så stor at hele verden kan passe ind i nationalstatens bedste sendetid, men ikke større end den kan lukkes ude igen ved et tryk på samme knap, som startede det hele. Og det er der vist rigtig mange, der godt kan lide.

Læger og dieselolie
Det er især politikere, der har et problem med nationalstatens åbne dør, uanset om den lukker MTV, arbejdsløse indiske læger eller spildt dieselolie ind ad døren. Inden for den kulturelle sfære er det til gengæld det omvendte, der gør sig gældende. Her kan de internationale kontakter og samarbejder ikke blive tætte og bindende nok, for dermed bliver de også indbringende.
Blandt andre Brøndby IF og FC København spekulerer på, om man kan skabe en nordisk eller endda en europæisk fodboldliga, som afløser for SAS-ligaen, så spilkvaliteten kan højnes og tilskuerspildet mindskes. Og så kan de jo tage
EASYJet, når de skal spille i Holland, tænker jeg.

Én på opleveren
Og når Lars, Peter og resten af den danske filmelite tager til Cannes, er det også for at komme ud i verden og skabe kontakter, tjene penge og få én på opleveren ind og ud ad mange nationalstaters åbne døre.
Og så langt er politikerne og den almindelige dansker også med, for indtil nu har alle haft det godt og alle har været glade og min kæreste får måske set London endnu engang, men alle er også blevet rigere på oplevelser eller cool cash.
Indtil et ordentlig brag med en masse larm og støj og to skibe i klart vejr i nærheden af Bornholm. Og olie i vandet.

De syv plager
Så bliver Anders, Bendt og Pia sure, men det samme gør Mogens, Marianne og Holger. Ja, jeg mener i første omgang dem ude omkring i Danmark, men da også dem på Christiansborg. Døren skal være grundigt lukket og vinduerne forseglet, når en af de syv plager vælter ind over landet. Man har vel døre i huse til det samme, spørger de og forveksler metaforen med virkelighed.
Næh, måske er verdens ottende vidunder snarere den globale landsby og det, man med et sammensat ord kalder ’transnationalitet’. Men bør det ikke være en pakkeløsning, som er både og, for der findes egentlig ingen dør mellem nationalstat og globalstat.
Det er da hyklerisk at græde over spildt dieselolie, når vi selv gerne overhaler det ældste og mest usle enkelskrogede kinesiske containerskib i tyk tåge. Vi gør det jo bare på internationalt farvand og under fremmed flag.
Sådan er Danmark. Hvis bare billetterne til London er billige og Mærsk betaler skat i Danmark, gider vi godt at være en del den globale landsby, og så må penge og kulturel anerkendelse endda komme ned gennem skorstene som en tyv i ly af natten. Men er min svigermors job som SAS-stewardesse i fare, fordi min kæreste køber sin billet via EASYJet på internettet, så er det en helt anden sag.
Eller når mine forældre i weekenden serverer parallelimporteret cola for gæsternes børn og klager over, at østeuropæiske håndværkere arbejder for en fjerdedel af den løn, som min kammerat Tømrer-Søren skal have. Det er også noget andet.
Døren til nationalstaten står på vid gab, så længe verdens ottende vidunder kommer i bedste sendetid, iført rent tøj og inden børnene skal i seng, for der har vi overskud. Så længe står nationalstatens dør åben.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her