Læsetid: 5 min.

Zimbabwe ser frem til Bushs besøg

Zimbabwerne har al mulig grund til at se frem til, at Bush redder dem fra tyranni
3. juli 2003

INTERNATIONAL
Tiden nærmer sig for præsident George W. Bushs første besøg i Afrika fra den 7. til den 12. juli. Det hårdtpressede zimbabwiske folk ser frem til en form for redning fra verdens mest magtfulde mand. Zimbabwerne nærer stor forventning til Bushs besøg i Sydafrika, og håber på at Zimbabwes politiske og økonomiske krise vil være et
af hovedpunkterne under Bushs besøg. Flere politiske eksperter sætter deres lid til, at Bush vil være i stand til at gøre sin indflydelse gældende overfor Sydafrikas Thabo Mbeki, så denne ændrer sin holdning til Zimbabwes al-
drende diktator, Robert Mugabe, og dropper sit såkaldte stille diplomati som har betydet, at Sydafrika har taget på Mugabe med fløjlshandsker.
Mange mennesker nærer sikkert håb om, at Bushs besøg vil resultere i, at Mugabe endelig træder tilbage på fredelig vis før udgangen af sin valgperiode, men den holdning deler jeg ikke. Mugabe er tilsyneladende i besiddelse af en form for magi, for det lykkes ham altid at slippe helskindet ud af selv de mest umulige situationer.
Han var tæt på at skabe dyb splittelse i EU, da Frankrig for ikke så længe siden besluttede at gå imod de andre EU-lande og invitere Mugabe til et fransk-afrikansk møde i Paris.
Og hvem husker ikke, hvordan han i Abuja i Nigeria i 2001 narrede andre statsledere til at tro, at han agtede at ændre sin måde at håndtere de kontroversielle jordreformer på og at gøre det inden for lovens rammer.
På tidspunktet for mødet i Abuja deltog jeg i møder om Zimbabwes jordreform i København.
Da jeg blev bedt om at kommentere mødet i Abuja, påpegede jeg, at Mugabe forsøgte at vinde tid, og at han på ingen måde ville stoppe eller ændre sin kaotiske jord-reform, eftersom det var han sidste trumf forud for præsidentvalget. Og ganske rigtig holdt Mugabe ikke sit løfte, til stor skuffelse for mange mennesker som havde sat deres lid til ham.
I en tale for nylig fordømte præsident Bush tyranniet på det afrikanske kontinent og opfordrede til regeringsskift i de krigshærgede stater Liberia og Congo, men til stor overraskelse nøjedes han med at advare om, at ’demokratiet var truet’ i Zimbabwe. Bush afholdt sig fra at kræve Mugabes afgang.
»Landets frihed og værdighed er truet. Jeg opfordrer alle lande, inklusiv alle de afrikanske nationer, til at tilskynde til at demokratiet geninstalleres i Zimbabwe,« lød det fra Bush til stor skuffelse for de hårdtramte zimbabwere, som havde forventet et langt alvorligere udspil mod Mugabes regime.

Der er stadig håb
Mange politiske eksperter mener dog, at der stadig er håb, i og med at Bush vil kunne overbevise Mbeki om at føre en hårdere linje overfor Mugabe for at fremtvinge en løsning på krisen i Zimbabwe. Personligt tror jeg ikke, at Mbeki alene vil være i stand til at ændre Mugabes holdning. Det er ikke lykkedes ham sammen med Bakili Muluzi fra Malawi og Olusegun Obasanjo fra Nigeria, så hvordan skal det denne gang kunne lykkedes ham at ændre den stædige Mugabes holdning helt på egen hånd?
Det jeg forudser er, at Mugabe med sin anti-vestlige attitude rent faktisk ser frem til en diplomatisk konfrontation med Bush, og hvis den amerikanske præsident nøjes med at holde sig indenfor diplomatiet uden at spille med musklerne, så tror jeg ikke på, at han kan vinde over Mugabe.
Og at Mgebi skulle kunne få Mugabe til at ændre politik, glem det. Der er ingen tvivl om, at Mbeki nærer stor respekt for Mugabes kamp for uafhængigheden, og for den rolle han har spillet i befrielsen af Sydafrika.
Da oppositionslederen Morgan Tsvangirai under stor bevågenhed trådte ind på den politiske scene i Zimbabwe og truede med at omstyrte Mugabe og hans tidligere frihedsbevægelse, lykkedes det Mugabe at få Mbeki til at fatte uvilje mod Tsvangirai. Hvordan?
Jeg er sikker på, at Mugabe advarede Mbeki om, at en tidligere fagforeningsleder Frederick Chiluba, havde væltet Zambias præsident og grundlægger Kenneth Kaunda. Han må have advaret Mbeki om, at hvis de (Mugabe og Mbeki) tillod den tidligere fagforeningsmand Tsvangirai at overtage styret i Zimbabwe, så ville det næste offer blive Mbeki selv, idet f.eks. Cyril Ramaphosa, tidligere leder af kongressen for Sydafrikas fagforeninger (Cosatu) ville overtage tøjlerne i Sydafrika.

Advarsel mod de hvide
Dette er ikke nødvendigvis sandheden, men jeg er tilbøjelig til at hælde til den tanke, eftersom Mbeki aldrig har brudt sig om Tsvangirai og tilsyneladende ikke ser noget forkert i Mugabes måde at føre politik på.
En anden ting er, at Mugabe må have advaret Mbeki mod at stole på de hvide, som måske vil forsøge at fravriste ham magten. Mugabe har sikkert truet Mbeki med at svigte ham, når han mest havde brug for støtte, hvis ikke han dansede efter Mugabes pibe. Mbeki er nok begyndt at tro på Mugabes profeti, for adskillige personer fra højrefløjen står på nuværende tidspunkt anklaget for forsøg på at vælte regeringen i Sydafrika. Hvordan er det ellers muligt at forklare Mbekis såkaldte stille diplomati, mens Zimbabwe brænder lige for næsen af ham?
For nylig blev den 72-årige landmand Ronnie Saul, hans 70-årige hustru og hans søn hårdt såret, da de blev angrebet af unge fra Zanu PF på deres gård tæt på Harare. Deres hjem blev udplyndret.
Mugabe har overbevist de fleste af verdens godtroende mennesker om, at landudsættelserne for længst er overstået.
Mugabes milits og væbnede styrker chikanerer fortsat medlemmer af oppositionen og uskyldige civile. Morgan Tsverangirai er lige blevet løsladt efter en to ugers fængselsdom for blot at have benyttet sig af sin demokratiske ret til at opfordre til en fredelig demonstration mod Mugabes udskejelser. Og for at skræmme Tsvangirai blev fire fanger, som længe har siddet på dødsgangen, hængt i Chikurubi Maximum fængslet, mens Tsvangirai afsonede sin straf. Retssager mod folk på magtens tinde, inklusiv Mugabe selv, giver sjældent resultat. Tsvangirai har anlagt en sag ved domstolene om resultatet af præsidentvalget i marts 2002, men det er tvivlsomt, at der nogensinde bliver afsagt dom i sagen.
, og noget som ligner slaveri.

*Oversat af Runa Trosborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu