Læsetid: 4 min.

Abu Mazen står for fald

Ved at underminere den palæstinensiske ministerpræsident og fremprovokere hans afgang satser Sharon på at få aflivet ’Køreplanen for fred’
Debat
14. august 2003

INTERNATIONAL
Den palæstinensiske ministerpræsident Abu Mazen falder før udgangen af oktober. Det er i alt fald, hvad man i stigende grad betragter som givet i ledende palæstinensiske kredse.
Forudsigelsen bygger på den antagelse, at Abu Mazen fortsat ikke er i stand til at opnå substantielle indrømmelser fra hverken USA eller Sharon.
Størstedelen af de palæstinensiske fanger sidder stadig i israelske fængsler, en fuldstændig nedlæggelse af alle israelske kontrolposter på palæstinensisk område eller et stop for israelernes videre sikkerhedsmur-byggeri vil Sharon ikke høre tale om. Lige så lidt som han vil gå med til en total tilbagetrækning af den israelske hær fra palæstinensiske byer, en ophævelse af begrænsningerne i præsident Arafats bevægelsesfrihed, et stop for yderligere bosættelser eller en nedrivning af de illegale bosættelses-’udposter’, som er blevet opført i løbet af de sidste to år (og som er et krav i den såkaldte ’Køreplan for fred’).
Hvis de virkelig havde ønsket »at hjælpe Abu Mazen« (for nu at citere en vending, der er blevet udbredt i Washington), skulle USA og Sharon have opfyldt i det mindste nogle af førnævnte krav. Det er ikke sket. En stærkt mediedækket frigivelse af en håndfuld palæstinensiske fanger (hvoraf de fleste alligevel stod til at skulle løslades i nær fremtid), var kun egnet til at sætte yderligere fokus på fraværet af ægte israelsk-amerikansk velvilje og yderligere øge vreden på palæstinensisk side.
Abu Mazen blev ministerpræsident, fordi USA krævede det. Palæstinenserne håbede, at det betød, at amerikanerne så ville give ham nogle af de imødekommelser, som de var uvillige til at tilstå Arafat. Det ville imidlertid forudsætte, at Washington havde lagt effektivt og helhjertet pres på Sharon for at tvinge ham til reelle indrømmelser, hvilket ikke er sket.

Ikke på hitlisten
Abu Mazen nyder ikke godt af folkelig støtte. Formelt repræsenterer han regeringspartiet Fatah, men hans stilling her er problematisk.
Partiet er loyalt over for Yassir Arafat, og Abu Mazens politiske liv står og falder helt med den opbakning, han har hos Arafat. Ifølge en meningsmåling er Abu Mazen kun populær blandt to procent af palæstinenserne. Arafat topper listen efterfulgt af Mustafa Barghouti, der har oprettet et omfattende hjælpenetværk for den nødlidende befolkning. Tredjepladsen indtages af Marwan Barghouti, leder af Fatah-partiet på Vestbredden, der aktuelt retsforfølges i Israel.
Abu Mazens fald ved et evt. kommende mistillidsvotum i det palæstinensiske selvstyreråd, vil komme Sharon meget tilpas. Den israelske ministerpræsident har nemlig gode forventninger om, at det vil betyde en aflivning af Køreplanen for Fred og dermed også et ophør for de idelige krav om, at Israel skal stoppe videreførelsen af sin sikkerhedsmur, nedlægge de illegale ’udpost’-bosættelser og indefryse udbyggelse af nye bosættelser.

Sejren er nær
Og i også denne sag kan Israels ministerpræsident støtte sig til sit militærs ledelse, der er stærkt imod hudna (’våbenstilstand’) og længes efter igen at kunne bruge sin magt i nye voldelige aktioner. Som altid tror militærcheferne, at sejren er lige rundt om hjørnet, og at den palæstinensiske modstand er et sammenbrud nær. Alt, hvad der kræves er et sidste afgørende slag.
Vil Sharon og hans støtters forhåbninger i forhold til at modvirke tilnærmelserne mellem de palæstinensiske selvstyremyndigheder og USA gå i opfyldelse? Det vil afhænge af, hvem der Abu Mazens afløser.
Arafats foretrukne kandidat er den palæstinensiske millionær fra Nablus, Munib al-Masri. Han kommer fra en højt agtet og velhavende familie, der har erhvervsinteresser i flere arabiske lande og i store dele af den øvrige verden. Han er en mand, der har vist sin duelighed, og som er populær i den palæstinensiske befolkning.
Et anden sandsynligt bud er den nye finansminister, Salaam Fayad. Også han har udvist stor kompetence. På kort tid har han genskabt ordnede forhold i det palæstinensiske selvstyres finanser, ligesom han har elimineret en stor del af korruptionen.
Begge disse kandidater vil også være acceptable for amerikanerne, og vælges en af dem, kan de positive udsigter til fortsat forbedrede relationer mellem Washington og Ramallah fastholdes.
Hvis Abu Mazen virkelig falder, kan hans sikkerhedschef, Muhammad Dahlan, meget vel falde med ham. Han fik sit job, fordi amerikanerne (og Sharons folk, ikke at forglemme) krævede det, hvilket har vanskeliggjort hans stilling fra første færd. Han er Fatah-medlem, men sidder ikke i Revolutionsrådet, Fatah-ledelsens højeste organ. En udbredt mistanke om, at han stiler mod at blive Arafats efterfølger, har ikke bidraget til hans popularitet.

Svækket rival
Dahlans mangeårige rival, den tidligere og magtfulde sikkerhedschef på Vestbredden, Jibril Rajoub er for nylig blevet forsonet med Arafat. Hans position blev svækket, da Israels hær genbesatte Ramallah, rykkede ind i Rajoubs politihovedkvarter og bortførte flere Hamas-fanger, trods et løfte fra USA, om at dette ikke ville ske.
Rajoub, der for nylig har overstået en større hospitalsoperation, har nu genvundet sit helbred og forsikrer Arafat om sin støtte, men har foreløbig takket nej til nye embeder.
Som Abu Mazen og mange andre palæstinensiske ledere er Rajoub modstander af den væbnede intifada og fortaler for en ikkevolds-taktik. Han sætter sine lid til den israelske venstrefløj og satser på, at et stop for volden og et forstærket samarbejde med den israelske fredslejr, kan føre til et nyt gennembrud for fredsprocessen.
Tilhængerne af væbnet modstand argumenterer herimod, at magt er det eneste sprog, Israel forstår, og at intet kan opnås uden vold. Den brede palæstinensiske offentlighed vakler til stadighed imellem disse to strategiske positioner.

*Uri Avnery er talsmand for den israelske fredsbevægelse Gush Shalom

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her