Læsetid: 3 min.

En fars død

Ved det islamiske hof i Ghazni var der engang en sanger, der som belønning fik lov til at fylde sin mund med de fineste perler og beholde dem
18. august 2003

Eksistens
De bliver mindre og mindre. Tøjet passer ham ikke mere. Og hendes ansigt bliver mere smalt og fint.
Deres stemmer er spinkle og de smiler meget til hinanden. Og sådan vil det være indtil de bliver så små, at jeg ikke kan se dem mere.
Men de er der endnu. Når jeg bladrer i en bog, kan jeg høre dem pusle. Når jeg tænder lampen, ser jeg dem i glimt. Og i en busk kvidrer de med spurvene.

Alle kom leende i land
Hun vasker ham nu som hun vaskede sine børn for længe siden. Hun mærker vandet med sin albue, at det ikke er for varmt. Det var sådan hun altid gjorde. Der var også en lille rød båd med blå skorsten. Ofte kæntrede den og sank i det skummende hav. Og alle blev reddet og kom leende i land.

Drømmefejl
I en drøm ser jeg dem blive skilt fra hinanden. De er blevet klædt nøgne. De er for gamle til at arbejde. Det lange ar på min mors bryst lyser hvidt. Min fars krop er blå af åreknuder og bristede blodkar. Han han stadig strømperne på. Vagterne står langs jernbaneskinnerne og engang imellem griner de højt.

Lille bøn
Bred dine hænder over dem. Som over et ildsted, hvor der endnu er lidt varme. Bred dine hænder over dem. Som et tag over huset, der vil blive stående lidt endnu. Og pust med dine læber blidt til ilden, hvis det er det, du vil. Og smil også
til dem gennem vinduerne, hvis det er det du vil.

Irsk dødebog
En dødebog kan jeg ikke skrive. En vejviser til en vej, jeg ikke kender. Jeg kender ikke de gåder, de vil stille dig på vejen. Jeg kender ikke mysterierne. Og derfor kan du fare vild. Men måske vil du møde Lugh med solens ansigt. Og Medb, som bærer årstiderne i sit skød. Og Cú Chulainn, hvis blod Emir drak i sorg. Dem elskede du fra dine egne bøger. Nu lever de i en afsides himmel, fortrængt og formørket af den hvide og feje gud.

Tvekamp
Dødens arme er som vintergrene. Den har tag i dig nu. Igen og igen farer du op for at rive dig løs. Udmattet falder du tilbage og taler i dens sprog.
Igen og igen brydes I og trække jer igen tilbage. Gennem dage og nætter tumler I gennem et ukendt landskab, som dag for dag bliver mere øde. Men en morgen smiler du og den er der ikke mere. Eller har forvandlet sig til en lysende engel fra Sumer.

Flyvemaskine eller fugl
Din jakke og din skjorte er af fintvævet uld fra Donegal. Hun havde også spurgt, om du skulle have undertøj på. Som frygtede hun, at du ville fryse. Det plejede man ikke, havde bedemanden sagt, og heller ikke sko. Og hun lagde til sidst et brev mellem dine fingre. Og ingen andre læste det.
Og et barnebarn havde tegnet en flyvemaskine eller en fugl til dig.

Afsked blandt stenene
Langsomt går følget og vender aldrig helt tilbage fra stenene. Jeg fulgte ham, læber blå af brombær. Jeg følger ham, læber blå af blæsten. Han var ikke venlig mod et barn.
Han skabte angsten. Og en stammen og en smerte, frygten og kvalmen, og en rød skam og en hvid skam. Der var ting jeg ikke kunne vide. Der var ting han ikke kunne vide.

Uvaner
. Det må jeg fortælle ham, siger jeg til mig selv under læsningen. Og kommer igen i tanke om det.
I spejlet ser jeg, at mine øjenbryn skal klippes. Men i dag kan jeg ikke gøre det. Det må vente lidt, det skal ikke være nu.
Da han lå der, strøg jeg hans hvide bryn, snoede dem blidt med fingrene, kærtegnende, legende som aldrig før. Nu er det mig Nu er det mig. Jeg er skubbet frem til en afgrund og en fare.
Fjern nu dine fingre fra mit hår, fjern din mund fra min mund, fjern din hånd fra mine hånd.
Du holder på mig, du holder mig tilbage.
Din stemme forvirrer mig. Intet skal der være mellem mig og den. Jeg er midt i det, der kræver mig helt. Jeg lukker mine øjnes øje og mine ørers øre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu