Læsetid: 3 min.

’Godt-nok’ er ikke godt nok

Det lovmæssige værktøj vi har i kommunerne til at få de svage ledige i gang dur ikke
Debat
5. august 2003

Uddannelse
Der skal spares. Kommunerne er under pres – blandt andet på grund af skattestoppet. Og hvor er det så lettest at finde pengene? I mange kommuner er svaret: hos de, der ikke råber op og afkræver politikerne et svar.
En af de grupper er de svageste ledige. Dem, der kom gennem folkeskolen, men aldrig rigtig fik lært at læse og skrive. Dem, der ikke kom i gang med en uddannelse efter folkeskolen – måske fordi de ikke kunne leve op til de faglige eller de personlige krav. Dem, der udviklingsmæssigt er bagud og måske af den grund ikke kan finde ud af, hvordan man er sammen med andre mennesker. Dem, der har hutlet sig gennem livet og måske er endt i lidt småkriminalitet. Dem, der på grund af psykiske lidelser eller andre sygdomme aldrig har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.
Ja, dem, der er anderledes end de fleste. Der kan være mange årsager til, at de er svage, men fælles for dem er, at de kun bliver stærkere, hvis samfundet giver dem muligheden for det. Denne gruppe mennesker har ret til at få de samme muligheder i samfundet, som alle andre.

De flotte taler
Regeringen taler om flere i arbejde og styrket indsats over for de svageste grupper i samfundet. Men samtidig er det sparetid. Og så hænger de flotte taler ikke sammen med virkeligheden længere. I et kommunalt budget er der ingen, der kan fredes, når sparekniven rammer – heller ikke de svageste ledige. Kommunerne har pligt til at aktivere dem. Men der er intet krav om kvaliteten i de tilbud man giver. Et kommunalt projekt er billigere end at sende hver enkelt ledig til en skole eller uddannelsessted, der ligger langt væk hjemmefra, men hvor undervisningen er tilrettelagt ud fra de behov den ledige har. Og det er billigere for kommunen at sende en ledig i arbejde på en virksomhed og håbe, at virksomheden vil betale for et truck-certifikat frem for at sende den ledige på truck-certifikat-kursus inden han sendes i jobtræning på virksomheden.

Kursus i selvtillid
I kommunerne kan vi med god økonomisk samvittighed sige, at vi har givet den ledige et tilbud. Et kursus, der er godt nok. Men i mange tilfælde langt fra det bedste. Vi har ikke givet den ledige det kursus, der betyder, at den ledige kan få opbygget selvtillid og kompetencer, der kan fastholde ham på arbejdsmarkedet. Det er rystende, at de svage ledige, der aldrig har belastet samfundet med dyre højere uddannelser, i den grad bliver bremset i systemet, fordi kommunerne tænker økonomi i stedet for mennesker. Jeg forstår ikke, at alle dem, der har mulighed for at gå i gymnasiet og på universitetet, handelsskole eller noget andet, kan få det hele. Dem bremser vi ikke. Men de svageste, der sådan set aldrig har belastet systemerne på nogen måde, dem kan vi ikke hjælpe, for det er for dyrt.
Jeg er ikke stolt over at erkende det, men i Broager kommune har vi også ind imellem været så økonomisk presset, at vi har sendt ledige på ’godt-nok’ kurser. Det kan de svage ledige ikke være tjent med. Derfor en kraftig opfordring til politikerne på Christiansborg: Giv også de svage en reel chance i uddannelsessystemet.

Det dur simpelthen ikke
Vi har brug for få udviklet et langvarigt uddannelsessystem tilpasset denne gruppe, et system svarende til det etablerede uddannelsessystem. I et moderne velfærdssamfund er det uværdigt, at de svages uddannelse som den eneste gruppe skal afhænge af kommunernes økonomi.
Det lovmæssige værktøj vi i dag har i kommunerne til at få de svage ledige i gang dur ganske enkelt ikke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her