Læsetid: 3 min.

Kortspil om kirkeskatten

Lad sognebørnene få den direkte fordel af det arbejde, menighedsrådene udfører
Debat
15. august 2003

Menighedsråd
Efter mange år som medlem af menighedsråd og provstiudvalg finder jeg, at den eneste måde at få en mere økonomisk effektiv folkekirke på, er at lade de enkelte menighedsråd selv udskrive kirkeskatten. Derved kommer der en naturlig sammenhæng mellem den service, kirken yder menigheden, og det beløb, som menigheden betaler. På den måde får sognebørnene også den direkte fordel af det arbejde menighedsrådene udfører, hvad enten det er effektivt og rationelt. Omvendt betyder det også, at de menighedsråd, der er ineffektive og bare lader omkostninger ukontrolleret stige, kommer til at stå til direkte ansvar herfor.
Det er forkert, at sognebørnene i et økonomisk effektivt menighedsråd ikke får den fulde glæde heraf. Kirkeministeren og Folketinget burde give os denne mulighed.
Den nu gennemførte pengeposemodel hjælper ikke på dette forhold. Den tager nemlig udgangspunkt i resultaterne og skævvridningerne efter mange års pokerspil mellem provstiudvalg og menighedsråd om den københavnske ligning.

Provstiers pokerspil
Fastsættelsen af kirkeskatten i København i dag er hvert år et stort kortspil. Først er det et spil mellem de enkelte menighedsråd i provstiet, og til sidst er det et pokerspil mellem de enkelte provstier.
Og ligesom i et normalt pokerspil vinder den eller de, der er bedst til at holde kortene tæt til kroppen. Det er ikke ærlighed og åbenhed der præger dette spil.
I det københavnske koordineringsudvalg blev der indgået en aftale om honorering af menighedsrådenes kasserer i København. Honoraret skulle ikke kunne overstige et maksimumsbeløb. Det viste sig dog hurtigt, at en række provstier alligevel accepterede, at der blev udbetalt et højere beløb.
Vi har også set, at provstier i København med mange små sogne har øget udgifterne gennem ansættelse af sognemedhjælpere. Finansieringen af det nye kirkelige mediecenter i København er også et eksempel på øgede udgifter, der på ingen måde finansieres ved kompenserende besparelser.
Og der er mange andre eksempler herpå. Jeg har gennem mange år haft den holdning, at vi skal være påholdende med udgifter. Kirken må også holde igen, når den øvrige del af samfundet er nødt til det. Alligevel ser vi kirker med nogenlunde samme aktivitet og størrelse, hvor administrationskontoen og antallet af kordegne afviger med op til 300 procent.
Jeg har gennem årerne gentagende gange opfordret til, at der blev lavet en budgetanalyse af sammenhængen mellem sognets størrelse, dets aktivitetsniveau og dets forbrug. Men der er endnu ikke sket noget. For hvis et menighedsråd en gang har haft held til at få en større andel af kirkeskattemidlerne til bestemte formål er det ikke interesseret i, at der stilles spørgsmålstegn ved fordelingen.

Indirekte betaling
En skævvridning af budgetmidlerne har jeg også set i vores eget provsti. De kirker, der har indgået samarbejdsaftaler med andre sogne har fået forøget tildeling af budgetmidler. Det betyder, at kirker, der har afvist at indgå i sådanne aftaler, f.eks. fordi de ikke deler det kirkelige indhold, alligevel indirekte kommer til at betale hertil. I vores provsti har vi set samarbejdsaftaler om et missionssamarbejde på Amager og Citykirkesamarbejdet. De har alene karakter af rene aktivitetsudvidelser.
For at undgå problemerne med koordineringsudvalget forsøgte Amagerbro Provstiudvalg at få opbakning til at provstiet kunne udskrive en særskilt kirkeskat. Desværre var der nogle enkelte menighedsråd, der ikke ville være med til det. En gennemførelse af forslaget havde betydet at kirkeskatten kunne have været nedsat med mellem 0,1 og 0,2 procent fra næste år.
Den eneste måde, vi kommer videre, er derfor at give det enkelte menighedsråd mulighed for selv at udskrive sin kirkeskat. Så det burde kirkeminister og folketing give os mulighed for. Derved får vi også mere ærlighed ind i budgetspillet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her