Læsetid: 3 min.

Kulturskred

Hvem er det, der klarest siger fra i dag? SF’ere? Radikale? Socialdemo-krater? Folk fra Enheds-listen? Nej, det er hæderskvinden Birthe Rønn Hornbech fra Venstre
21. august 2003

KOMMENTAR
Vi er i øjeblikket vidner til et kulturelt og værdimæssigt jordskred med vidtgående konsekvenser. Et skred for hvad man kan sige, og hvad man ikke kan sige.
Tabu-grænsen i den offentlige debat er forrykket. I dag kan det igen lade sig gøre at sige skråt op til de universelle menneskerettigheder til fordel for den folkets ret, der påstår, at »kristne danskere« har forret for »muslimske fremmede«. En sådan uhørt grovhed, en sådan gemen tilslutning til forskelsbehandling, lader sig nu sige og sorteres ikke fra i det kollektive anstændighedsfilter.
I dag kan det lade sig gøre at sige, at højesteret er en klassedomstol, som – assisteret af dansk sprognævn – ligger under for pøbelvældet, sådan som Pia Kjærsgaard har sagt, ivrigt sekunderet af sine ideologiske meningsfæller. I dag kan medlemmer af Folketinget med andre ord anfægte domstolenes forvaltning af de love, som er vedtaget i Folketinget.
Hvorfor? Én forklaring har Uffe Østergaard foreslået. Han mener, at modspillet mod den højrekonservative bølge er for svag, fordi kulturradikalismen, dvs. den idéfabrik, der skulle producere ideologiske begrundelser for den nuværende opposition, ligger for døden, fordi den aldrig har indkalkuleret det nationale i sine analyser.
Jeg tror, forklaringen skal søges andre steder.
Når der ikke klart markeres afstand til hetzen mod menneskerettighederne skyldes det blandt andet, at venstrefløjen ikke har leveret en troværdig indvandrerpolitik. I et globaliseret samfund er det nødvendigt at udarbejde en eksplicit regulerende indvandrer- og integrationspolitik. Man er nødt til at operere med kapacitetsgrænser og reguleringsmekanismer. Men grundlaget er ikke nødvendigvis ’folke-ideologisk’. En sådan politik behøver ikke hente sine begrundelser i den gamle grundtvigske skelnen mellem de nordiske stammer og latinerne.
Alternativet til nationalromantikernes dyrkelse af folkeslagene er oplysningstidens idé om det universelle menneske. Konsekvensen af denne idé er imidlertid ikke, at så er regulering umulig. Konsekvensen er, at regulering skal ske efter rationelle principper, der ikke henter deres begrundelse i, at nogle folk som sådan er bedre end andre.

Når der ikke klart nok siges fra over for den anti-demokratiske hetz mod domstolene, er en del af forklaringen, at venstrefløjen aldrig selv har gjort op med den slags ytringer fra 1970’erne. Det er jo lissom vi har hørt det før, ikk’? Det med klassedomstolen. Selv om det dengang var storkapitalen, der fik æren af at være ondets rod.
Når der i det hele taget ikke gøres op med tabu-overskridelsen skyldes det, at det engang var venstrefløjen, der mente at tabuer var af det onde og skulle undergraves.
Denne passivitet har to konsekvenser. Den ene er som sagt, at skellet for, hvad der kan siges og hvad der ikke kan siges, forrykkes. Tabuer er ikke altid af det onde.
At være del af en moderne civilisation, at anerkende at mennesker er mennesker og derfor har rettigheder som mennesker, er også at pålægge sig selv grænser for, hvad der anstændigvis ikke kan siges og at sige fra, når denne grænse overskrides.
Den anden er, at oppositionen med dens tavshed er med til at fastholde samarbejdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti. For i realiteten er der en kolossal ideologisk forskel mellem den liberalisme, som regeringen abonnerer på, og den radikale konservatisme, som Dansk Folkeparti repræsenterer. I realiteten er der et tættere slægtskab mellem kulturradikale og liberalistiske ideer.
Men alligevel er det ikke oppositionen, der markerer sig i disse tilfælde af kulturskred. For hvem er det, der klarest siger fra i dag? SF’ere? Radikale? Socialdemokrater? Folk fra Enhedslisten? Nej, det er hæderskvinden Birthe Rønn Hornbech fra Venstre. Som derigennem også markerer, hvordan det ideologiske landkort ser ud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu