Læsetid: 5 min.

Lån, stift gæld, forbrug!

Den britiske regerings moralister advarer borgerne om, at de må til at spare mere op og låne mindre. Dagens klummist har det stik modsatte råd
28. august 2003

Ville du ikke bare ønske, at de succesrige, de selvgode og de velaflagte ville holde op med evig og altid at pådutte dig moralprædikener om, hvor ufornuftigt det er for dig at stifte gæld og købe på afbetaling? Dag efter kedsommelig dag belærer de os om, hvor godt dumme og kortsigtede vi dog er, at vi snyder os selv, og at regnskabets time kommer før eller siden.
Ser du ikke for dig, hvem de egentlig fremmaner for deres indre blik, når de fyrer en af disse moraliserende enetaler af? Det er selvfølgelig billedet af en løssluppen, partydyrkende storbyungdom, herunder frem for alt de unge kvinder, som har fået kontokortaftaler med alle de stormagasiner, de har kunnet kommet i nærheden af, og nu strækker deres kredit til maksimum ved at spendere kulørte cocktails i tropemånens skær eller opbygge en samling af sko, som Imelda Marcos ville have været stolt af.
Og ærligt talt! Alle I skyldige tøser derude burde faktisk tage og skamme jer. I gør ikke jeres køn ære. Den personlige fallit ligger på lur, i samme sekund banken sætter sin udlånsrente i vejret.
Men tankeløse, forbrugeristiske unge kvinder er ikke den eneste, endsige største debitorgruppe i det her land. Der findes ganske mange, især mennesker i lavindkomstgrupperne eller helt uden indtægt, for hvem gældsstiftelse selv til ågerrenter står som det mindste af to onder.
Hvidevarer og husholdningsudstyr eksemplificerer dette fint. Er du nødt til at vaske din families tøj i hånden eller på møntvaskeri, fordi du lige i denne måned ikke ud af din usle løn kan finansiere en vaskemaskine? Den tid, det tager at vaske manuelt og bøvlet med al den damp i din lille, overfyldte lejlighed. Eller de ublu priser nede på møntvasken på hjørnet ... Alle disse skrupler peger frem mod en og samme rationelle konklusion: For dig kan det meget vel være fornuftigt at købe en vaskemaskine på kredit.
Og skal du og dine børn – og måske endda dine aldrende forældre – være udelukket fra den sociale mainstreamkultur, bare fordi I stadig sparer op til et fjernsyn? At vælge ikke at udsætte sine børn for tv-fordummelse er selvfølgelig en ærlig sag. Men slet ikke at have et fjernsynsapparat i huset, fordi du ikke kan betale licensafgiften eller tossekassen selv, er en helt helt anden.

Lån til køretimer
Eller hvad nu, hvis du bor i en af disse boligkomplekser, hvor der er flere kilometer til nærmeste supermarked og ingen offentlige transportmuligheder for at nå derhen i umiddelbar nærhed.
Udvalget af frugt og grøntsager hos den lokale købmand er lille, dyrt og af dårlig kvalitet, hvis han overhovedet sælger den slags. Mon ikke et lån for at tage køretimer og en gammel brugt bil købt på afbetaling vil være en ganske fornuftig investering for at lette din hverdag lidt?
Sådanne ubekvemme valg hører ikke til dem, som nationalbankdirektører og finansministre er nødt til at træffe på deres egne vegne. Det er derfor temmelig uforskammet af dem at svinge pisken over os andre, blot fordi vi køber på afbetaling og motionerer vore kreditkort.
Men hvis samfundets marginaliserede ikke har noget reelt valg om de vil stifte gæld eller ej og endnu mindre i forhold til de vilkår, de må acceptere, så er der vel intet der kan undskylde forbrugsfesten hos os, de lidt mere velindtjenende?
Åh, jo – det er der nu. Med en rente på et historisk lavpunkt, hvorfor skulle vi så spare op snarere end at forbruge? Det er meget godt, at regeringen advarer om, at den nuværende generation af lønarbejdere står over for en pensionskrise i fremtiden.
Men hvis fejl er det egentlig? De eksisterende pensionsordninger har lidt under ændrede beskatningsregler og et aktiemarked i recession.
Og opsparinger på bankkonti trækker blot en effektiv rente på knap to procent, i heldigste fald fire, efter skat (mindre hvis man er på et højere skattetrin).
Når udlånsrenten er så historisk lav, som tilfældet er nu, giver det ærligt talt mere mening at forbruge end at spare op, uanset at dette forbrug måtte kræve, at man låner sig til det. Og trods alle dens moralprædikener for at få os til at spare op, så passer det faktisk udmærket i regeringens kram, at vi låner til forbrug. Vores forbrug – selv på ’afbedrag’ – er nemlig med til at skabe økonomisk vækst. Det skaber en illusion, om at dette lands økonomi giver baghjul til den skrantende eurozone, selv om en stor del af vores velstand altså er næret af kreditgivning. Hvis regeringen virkelig ønskede at vi skulle blive en nation af storsparere, burde den bede Nationalbanken om at sætte renten i vejret. Den største risiko er ikke, at vi går fallit, fordi vi ikke kan skaffe til terminen på vores kreditforeningslån, men at vi beskærer vores forbrug og dermed hæmmer den økonomiske vækst.

Lån til yderste grænse
Min generation kan også støtte sig til erfaringer fra tidligere, der peger i en anden retning end moralisterne. Stik imod hvad regeringen fortæller os, er den lære, jeg har hæftet mig ved, ikke, at huspriserne altid går op og aldrig ned. Det er snarere, at et relativt lille lån kan komme til at gøre en meget stor forskel – både for mellemindkomst og topindkomstgrupper såvel som for fattige. I tilbageblik kan vi nu se, at vi ville have gjort langt klogere i at optage huslån til den yderste grænse, hver gang vi flyttede, uanset at renten var høj.
Men de fleste af os valgte ikke at gamble. Derimod har spillerne i blandt os eller dem med familieformuer i ryggen profiteret enormt – ikke af de penge, de havde på rede hånd, men af deres villighed til at låne lidt mere.
Prognosen for den økonomiske udvikling er måske nok anderledes i dag: Lave renter, lav inflation og gældsbyrder, der ikke smelter bort, som de plejede. Men jeg vil vædde med, at de velpolstrede borgerdyr, som nu så apokalyptisk advarer os imod at strække vore kreditter til grænsen, i mange tilfælde er de selvsamme personer, hvis selvsikre lånoptag for to eller tre årtier siden reelt blev adgangsbilletten til livsvarig økonomisk tryghed.

(c) The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu