Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
15. august 2003


Splejset argumentation
I stedet for at øse ud af eventuel viden, Mads Storgaard Jensen måtte have om genmodificering, benytter han lejligheden den 5. aug. til at fastslå, at skeptikerne over for dette teknologiske mirakel ikke tænker »rationelt« og at deres angst for gensplejsning må skyldes et idyllisk billede af naturen.
Gennem det seneste halve århundrede har vi sendt over 100.000 forskellige kemiske stoffer ud i naturen – en cocktail, hvis virkninger ingen kan gennemskue – det erkender man nu. Det er ikke mange år siden, hvor skeptikere overfor denne praksis blev beskyldt for ikke at være ’rationelle’. Nu vil de ’rationelle’ så slippe organismer ud i naturen, der reproducerer sig selv, krydser med andre organismer osv. Det turde være almindeligt anerkendt, at biologien er uendeligt mere kompliceret end kemien, så hvilken ’rationalitet’ kan overskue dette på forhånd? MSJ påstår desuden, at gensplejsning ikke er anderledes end den artsblanding, der foregår i naturen. Mig bekendt er transgene organismer (f.eks. planter med indsplejsede gener fra dyr) nyt i den sammenhæng og ikke noget, vi kan iagttage tilsvarende i naturen.
Ønsker befolkningen hele fødevareproduktionen kontrolleret af få transnationale virksomheder, som sidder på patenterne til de genmodificerede organismer? Det er helt igennem deres projekt. Argumenter om miljøvenlighed, de sultne i Afrika osv. er noget, der markedsføres for at få pillen til at glide ned. Næsten al forskning inden for gensplejsning foretages af eller for industrien. Det er selvfølgelig rationelt set med industriens øjne, men hvori består rationalet set med borgernes synspunkt?

Lars Pehrson
Gl. Gistrupvej 41, Gistrup

Vennernes ven
Når EU ikke vil forbyde de lange og pinefulde transporter af slagtedyr, hænger det blandt andet sammen med EU-formandskabets italienske land- og skovbrugsminister Giovanni Alemannos indædte modstand mod en begrænsning af slagtedyrstransporterne til max. otte timers kørsel.
Det er vanskeligt at befri sig fra en mistanke om, at hans modstand skyldes, at Bari-egnen i Syditalien, hvortil bl.a. de lange transporter af slagteheste går, er den italienske landbrugsministers egen hjemegn. Giovanni Alemanno er født i Bari, ikke langt fra de store slagtehuse og transportforetagender, der rummer mange arbejdspladser – sandsynligvis også for adskillige af ministerens venner og familie. Giovanni Alemannos omsorg for sin hjemegn er naturligvis prisværdig – men det er urimeligt, at det skal gå ud over slagtedyr fra hele Europa, som med de foreslåede, nye EU-regler stadig må lide under flere døgns dødstransporter gennem hele Europa ned til slagtehusene i ministerens hjemegn.
Derfor er der al mulig grund til, at fødevareminister Mariann Fischer Boel stritter imod – og i givet fald svarer igen med et nationalt påbud om, at af danske slagtedyr kun må transporteres til nærmeste slagteri, som Det dyreetiske Råds formand, professor Peter Sandøe i sin tid foreslog.

Hanne Ahm
Fuglegårdsvej 28, Gentofte

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her