Læsetid: 2 min.

Nej til medlidenhedsdrab

Downs Syndrom kalder på skrivebordsetik fra filosof Nielsen
Debat
12. august 2003

Livskvalitet
Ph.d. stipendiat i filosofi Morten E. J. Nielsen (MN) angriber i Information 23. juli Etisk Råds anbefaling af ikke at tilbyde screening for ’mongolisme’ (det vi andre kalder Downs Syndrom, herefter DS) til kvinder under 35 år, og fremlægger i den forbindelse en argumentation, som man hverken behøver at være kristen, gammel eller modstander af fri abort for at finde filosofisk elendig og politisk farlig. Der er to grundlæggende problemer med argumentationen, hvor det første angår en præmis og det andet de radikale konsekvenser, som kan udledes af argumentationen.
For det første kunne det være interessant at vide, hvordan MN måler folk med DS og deres pårørendes livskvalitet fra sit kontor.
Ifølge MN er afvisningen af tilbuddet om frivillig screening et udtryk for »at foretrække mere frem for mindre menneskelig lidelse og afsavn«, hvilket må betyde, at MN mener, at mennesker med DS’ eksistens forøger mængden af lidelse i verden – at der bliver født børn med DS betyder i denne optik, at ’flere har det dårligt’.
Hvilken målestok anvender MN til at måle dette? Jeg tvivler på, at hævdelsen af at folk med DS medfører en forøgelse af lidelsen i verden, bygger på udsagn fra folk med DS og pårørende, men som ph.d. stipendiat i filosofi har MN måske kendskab til en (hemmelig?) metode for måling af andre menneskers livskvalitet?
I så fald kunne det da være interessant at få den forelagt.

At tage etisk ansvar
Endnu værre er imidlertid de konsekvenser, der kan udledes af MN’s ansvarsbegreb, hvis logikken føres igennem. At tage ansvar er ifølge MN »at forsøge at gardere sig mod risici for handicaps«, men da der ikke er nogen behandlingsmuligheder for DS, betyder dette i praksis at ’minimere antallet af mongoler’ ved at forhindre, at de overhovedet bliver født.
Hvis det virkelig er at tage etisk ansvar, at minimere antallet af mennesker med DS, da de medfører større mængde lidelse i verden, som MN hævder, må det vel også være et udtryk for ansvarlighed at tvangssterilisere mennesker med DS og andre handikappede.
Og hvad med medlidenhedsdrab?

Aktiv reducering
Hvis folk med DS fremmer »menneskelig lidelse og afsavn« og målet med etikken er en formindskelse af lidelsen, er der vel ikke noget i vejen for aktivt at reducere antallet af mennesker med DS og andre handikappede?
Det er i sig selv skræmmende, at en ph.d. stipendiat i filosofi leverer en argumentation, der medfører en etisk retfærdiggørelse af racehygiejne, men hvis nogen (politikere) tager argumentationen alvorligt, kan det blive direkte farligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her