Læsetid: 2 min.

Problemet med økologi

Der er selvfølgelig intet naturligt ved at udvinde giftstoffer fra krysantemumblomster og sprøjte dem ud over markerne
2. august 2003

KOMMENTAR
Midt i juli kunne pressen meddele, at kartoffelmarkerne i Sønderjylland var blevet invaderet af coloradobiller – et skadedyr, som totalt kan ødelægge kartoffelhøsten, hvis det ikke bliver bekæmpet. Heldigvis findes der i vore dage midler mod den slags, så invasionen var blot en mindre irritation for de konventionelle landmænd. Værre var det for økologerne, som ikke måtte bruge de gængse sprøjtemidler. For at få bugt med de grådige biller, fik en økologisk kartoffelfarmer derfor en dispensation fra de danske myndigheder til at bruge et hollandsk sprøjtemiddel udvundet af krysantemum-blomster. Ifølge EU-reglerne om økologi er dette sprøjtemiddel nemlig tilladt i økologisk landbrug.
Der er sandsynligvis mange, som tror, at økologer ikke må sprøjte deres marker. Det er imidlertid ikke tilfældet. Ifølge den gældende lovgivning på området, må økologerne bruge en lang række sprøjtemidler baseret på planteolier, jernfosfat, kobber og svovl med mere.
Og altså nu udtræk fra krysantemum.
Argumentet for dette er, at der er tale om såkaldte ’naturmidler’. Krysantemum-blomster er jo noget af det mest naturlige, der findes – og oven i købet pæne at se på. Og netop blomsterbørnene har jo alle dage været glade for økologi.
I den virkelige verden – udenfor økologiens romantiske mytologisering af det naturlige – forholder det sig imidlertid sådan, at mange af de absolut mest giftige substanser i verden er naturligt forekommende. Giftighed er ikke en egenskab i sig selv men alene en følge af koncentrationen af et bestemt stof. Tag for eksempel almindeligt bordsalt. Mennesker dør af mangel på salt, og de dør af at indtage for meget salt. Er salt giftigt? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. Salt er både livsnødvendigt og giftigt – det afhænger af koncentrationen.

Rent hykleri
i koncentrationer, der langt overstiger noget, der kunne forekomme i naturen. Det er rent hykleri at kalde den slags ’økologi’, og der er intet belæg for, at det skulle være mindre skadeligt for natur og mennesker at bruge sådanne sprøjtemidler frem for nyere syntetisk fremstillede, hvor man går målrettet efter et bestemt skadedyr. Når økologer påstår, at økologiske afgrøder ikke bliver sprøjtet, er det er simpelthen en lodret løgn.
Den globale vinkel på coloradobille-sagen er dog den mest tankevækkende. Når økologerne ikke engang kan holde sig fra sprøjten i et klima som det danske, er økologi fuldstændig perspektivløst i en global sammenhæng.
I Danmark har vi frost hver vinter. Det er en af årsagerne til, at en lang række skadedyr og svampe ikke trives på vores breddegrader. Økologiske kartoffelfarmere kan også prise sig lykkelige over, at Coloradobiller er sjældne her i landet.
I store dele af verden er man ikke så heldige. Her har man altid dyrket ’økologisk’, fordi man ikke havde råd til moderne landbrugsteknologi. Nogle steder mister bønderne halvdelen af deres afgrøde på grund af insekt- og svampeangreb.
Jeg skal være den første til at anerkende, at økologi-bølgen har haft visse gavnlige effekter. De konventionelle landmænd er for eksempel blevet presset til at bruge færre og mere skånsomme sprøjtemidler, og det er godt. Problemet med økologi, og årsagen til, at jeg så vidt muligt undgår økologiske varer, er økologernes dogmatiske tilgang til spørgsmål som sprøjtemidler, gødning og genteknologi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu