Læsetid: 3 min.

Trafikreglernes historie

... med skyldig tak til Lars-Henrik Schmidt
27. august 2003

Trafikreguleringen ændrer sig. I gamle dage havde man vigepligt. Så fulgte en periode med massiv indførelse af lysregulering. Nu om dage befinder vi os imidlertid i en tid, der kunne kaldes rundkørslernes epoke. Hvorfor? Normalt ville man nok tilskrive det fremskridtet. Vigepligt er gammeldags. Lysregulering er moderne, men stift. Rundkørsler er smarte. Men måske er sandheden en ganske anden.
Så længe man kan stole på den anden, behøver man ikke at iagttage ham eller hende. I så fald ved man nemlig, at han eller hun gør, som jeg selv ville gøre. Dette var trafikkulturens første fase: Man havde vigepligt, og man stolede på – og kunne stole på – at den anden holdt tilbage, når han eller hun havde vigepligt. Ja, vigepligten var i begyndelsen en slags uskreven regel: Man veg i rimelighed for hinanden, lod hinanden komme til. Dette var en slags førmoderne trafikregulering: Adfærdsregulering uden regler. Man oplever det endnu på amerikanske highways, at man i rimelighed viger for hinanden, hvorved trafikken glider. Men det passer jo meget godt med, at vi opfatter amerikanere som i visse henseender førmoderne: Mentalt primitive, om end de er stærkere end os.

Naturlighed eller rødt lys
Men hvad gør man, hvis ikke vigepligtens naturlighed længere respekteres? Hvis trafikanter ikke længere viger for hinanden? I så fald må man skabe regler, som bidrager til at samme funktion opretholdes. Via reglerne skabes der en tilstand, hvorigennem man kan forudsige den andens adfærd og indrette sig derefter. Den ’naturlige’ vigepligt blev afløst af lyskryds, hvor rødt lys betød at man holdt tilbage, mens grønt lys betød, at man kunne forvente at den anden veg. Man skabte med andre ord en regelstyring, der overtog den naturlige vigepligt.
Selv med lysregulering kan man imidlertid ikke afskaffe den tillidsbaserede adfærdsregulering. For lysreguleringen forudsætter, at man kan have tillid til, at den anden overholder lysreguleringens adfærdsregulerende signaler.
Hvad nu hvis den anden kører over, selv om der er rødt? I hvert fald kører over lige efter at der er blevet rødt, sådan i allersidste øjeblik, eller lige før der igen bliver grønt? Og det er jo faktisk hvad man i stigende grad oplever: Flere og flere sætter ikke farten ned før lyskrydset for at kunne standse, hvis lyset skulle skifte. Flere og flere sætter farten op for at kunne nå over, selv om lyset skulle skifte.

Gensidig iagttagelse
Hvad gør man så? Svaret er, at man i så fald må skabe mulighed for gensidig iagttagelse. Hvis jeg ikke kan stole på den anden, og hvis jeg ikke engang kan stole på, at han eller hun overholder de regler, vi i fællesskab har vedtaget, så må man skabe en situation, hvorigennem jeg kan regulere min adfærd ud fra iagttagelser af den andens adfærd.
Vi er tilbage ved udgangspunktet: At adfærdsregulering sker gennem gensidig iagttagelse og kommunikation, og at denne iagttagelse og kommunikation er baseret på, at jeg ikke kan vide, hvordan den anden fortolker en given situation og hvordan han eller hun reagerer, og omvendt at han eller hun ikke ved hvordan jeg fortolker og reagerer på situationen.
Ergo må man skabe det bedst mulige vilkår for gensidig iagttagelse. Dette vilkår er ikke vejkryds. Det er heller ikke lysregulering, denne efterhånden så forældede, normative adfærdsregulering i et samfund, der hylder regelbruddet. Dette vilkår hedder: rundkørslen.
En rundkørsel er simpelthen bygget med henblik på at maksimere trafikanters gensidige adfærdsiagttagelse. Man glider langsomt ud i en rundkørsel, fordi selve vejføringen tvinger en til at reducere farten, samtidig med at man kan observere de andre trafikanters adfærd i så god tid som muligt. Rundkørsler er med andre ord indretninger til håndtering af trafik-kommunikationens sammenbrud i et samfund, der hylder regelbruddet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu