Læsetid: 7 min.

Debat

30. september 2003


Rigtigt forkert
Med hensyn til verdens gang i almindelighed, omstyrtningen af Saddam Hussein uden FN-mandat og den efterfølgende vrede imod USA i særdeleshed, må man spørge, hvad der er bedst: At gøre det rigtige på en forkert måde eller at gøre det forkerte på en rigtig måde?

Niels. Chr. Sauer, Næstved

Dyrere cigaretter, tak
Prisen på mine cigaretter falder med 4 kr. pakken. Udfra Danmarks Statistiks og House og Princes hjemmesider har jeg regnet ud, at der ryges ca. 900.000 pakker cigaretter dagligt. Når cigaretterne nu falder i pris fra, vil det sige, at staten mister ca. 3,5 mio. kr. dagligt i tabte afgifter af den ene eller anden form - for jeg regner ikke med, at prisnedsÊttelsen bliver betalt af House of Prince. Hvem er dog kommet frem med det tåbelige lovforslag? Jeg vil have dyrere cigaretter!

Sofie Jørgensen, Kbh. NV

Giv den konservative WTO-kritik modstand
Under overskriften ’Giv Arla modstand’ glæder Jacob Nerup fra Internationale Socialister sig over WTO-sammenbruddet i Cancun (25. september). Og bebrejder SF, at vi opfatter sammenbruddet som en katastrofe.
Jacob Nerups holdninger får mig til at tænke på et essay af Carsten Jensen i bogen Sjælen sidder i øjet. Her fortælles en historie om, at hvis en konservativ havde overværet Skabelsesprocessen, ville han allerede på Skabelsens anden eller tredje dag have rejst sig og anråbt Vor Herre: Lad os for Guds skyld bevare dette kaos.
Samme konservative tilgang har Nerup til WTO.
Men hvordan sammenbruddet skulle give Arla, Danish Crown og Danisco modstand er mig en gåde. For nu kom der jo netop ikke regler, som kan begrænse de rige landes dumpingtilskud. Nu kom der ikke yderligere nedskæring af de rige landes protektionistiske toldbarrierer. Og nu kom der ikke forpligtende krav om nedskæring af den massive landbrugsstøtte i EU og USA.
Nu kan Arla fortsat dumpe mælkepulver i de fattige lande. Danisco kan uanfægtet fortsætte sin monopolproduktion af sukker beskyttet af høje toldmure og få tilskud til at dumpe overskuddet på u-landenes markeder. Og der bliver ikke sat en stopper for eksportrestitutioner til Danish Crowns megaproduktion af svin.
Vinderne ved sammenbruddet er således den rige verdens landmænd. Og så de konservative kræfter i Internationale Socialister, for hvem intet nyt altid er godt nyt.
Selvfølgelig har USA (og EU) mere magt i WTO end Uganda og Rwanda. Men WTO modificerer denne magt, skaber spilleregler og giver mulighed for, at de fattige lande kan stå sammen, som netop Cancunmødet demonstrede. Uden WTO gælder jungleloven, og Uganda og Rwanda er på egen hånd over for de rige handelsblokke.
Men Jacob Nerup tror ikke på WTO. Han tror på ’fair trade og en anden verden’. Hvor skal denne fair trade og en anden verden imidlertid komme fra – hvis ikke gennem internationale aftaler?
Vil Nerup som sin konservative trosfælle i Carsten Jensens essay rejse sig og anråbe sin Gud?
I SF tror vi mere på hårdt politisk arbejde. På indgåelse af alliancer, der kan sikre aftaler om fjernelse af eksporttilskud, toldbarrierer og landbrugsstøtte.
Det er i u-landenes interesser, og det er faktisk også i det alt overvejende befolkningsflertal i de rige landes interesse. Men det kræver, at vi kan skabe en politisk styrke, som tvinger de rige landes regeringer til at undlade at varetage deres egne landbrugs snævre og kortsigtede interesser.
Så i stedet for at demonstrere mod WTO, burde Jacob Nerup og hans kampfæller demonstrere mod EU's protektionistiske landbrugspolitik. Men det kan de ikke finde ud af, fordi de er forblændede af deres konservative og nationalistiske antiglobaliserings-ideologi.

Jørn Jespersen
WTO-ordfører for SF

Efter strømsvigtet
Den 24. september læser jeg med undren, at vi bør være lidt nedbøjede og ikke så lidt mistrøstige over det udfald, som lammede elnettet i dele af Danmark.
Jeg synes faktisk, vi skal tænke med glæde på, at Venstre og
Socialdemokratiet i Nielsons og Arne Christiansens tid lavede den store H-plan, som viste, hvordan man kan få et lille lands energi-
system til at hænge sammen.
Det samarbejde, som han og Anker Jørgensen fik med A.P. Møller var da vist ikke det værste; i hvert fald husker jeg det som et lykkeligt tilfælde, at vor lille og tilsyneladende almindelige fagforeningsleder fik et godt forhold til den verdensberømte erhvervsmand. Det, der optog mig mest, var om håndværkerne forstod ideen i det hele og syntes det var spændende nok, til at de ville være med til at hjælpe forbrugerne med et få en god energiøkonomi i hjemmene.

Mette Groes
fhv. MF, MEP og byrådsmedlem i Aalborg (S)

Forbeholdsroderiet
Ifølge Anders Foghs udspil om fremtiden for de danske EU-forbehold skal Danmark fortsat være et B-medlem af EU. Tre af de fire danske forbehold skal afskaffes – mens det fjerde, der vedrører det retslige samarbejde kun skal ’revideres’. Tilbage står vi så med et halvt forbehold, hvor den særligt stramme danske udlændingepolitik kan fortsætte uafhængigt af EU, mens vi godt kan samarbejde om f.eks. bekæmpelse af terrorisme.
Det danske forbeholdsroderi har nu eksisteret i 10 år. Gang på gang er det blevet dokumenteret, at forbeholdene koster os indflydelse på vigtige områder, hvor EU er i hastig udvikling. Med et ’udlændingeforbehold’ vil Danmark fortsat stå på sidelinjen i et vigtigt EU-spørgsmål og gå efter nationalegoistiske løsninger frem for fælleseuropæiske. EU-samarbejdet skal åbenbart fortsat være et tag-selv-bord, hvor vi frit kan vælge det, der gavner os bedst frem for at præge den europæiske dagorden.
Venstre har før været særdeles kritiske over for alle forbeholdene.
Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann har aldrig lagt skjul på, at de var noget ’misk-mask’. Men nu følger Venstre en populistisk linje, hvor det handler om at fastholde Dansk Folkeparti som støtteparti og vinde næste folketingsvalg frem for at diskutere visioner for EU-samarbejdet.

Helle Munkholm
Det Radikale Venstre, Svendborg

Fupnumre
Under overskriften ’uforsvarlig folkekirke’ er det den 22. september lykkedes Sebastian Jensen og Thomas Hjørnet at gentage Alan Sokals parodi på tidsskriftet Social Text. I 1996 fik Alan Sokal trykt en artikel med titlen ’Transgressing the Boundaries: Towards a Transformative Hermeneutics of Quantum Gravity’. Kort tid efter afslørede han, at indholdet af artiklen var det rene nonsens, og at han blot ønskede at udføre et eksperiment om, hvorvidt det ville lykkes ham at få trykt artiklen a) hvis ordlyden var god og b) hvis den smigrede redaktørernes ideologisk forudfattede meninger. Det er nu lykkedes studenterne på ironisk vis at spidde Informations uvidenhed om folkekirkelige forhold. Jensen og Hjørnets indlæg er fyldt af spidsfindige sætninger såsom ’opretholdelsen af en så ensidigt fokuseret instans til varetagelse af samfundsborgernes metafysiske interesser’ – det lyder godt og er lige i øjet med henblik på at ironisere over redaktørernes forudfattede meninger. Vi er mange, der glæder os til, at de afslører, at man ikke kan privatisere folkekirken uden at ophæve begrebet ’folkekirke’, og at det ikke er kirken, der vælger sine ’offentlige repræsentanter’ på det ministerielle niveau for nu blot at nævne to af deres fupnumre.

Ida Auken

Haparanda tur/retur
Sveriges euro-by nummer ét hedder Haparanda, skriver Information 11. september, og har sendt en mand helt til den svensk/finske grænse for at dække denne euro-begejstrede by i det norrlandske. Ved euroafstemningen et par dage efter stemmer 50,3 procent ja til euroen og 48,8 procent nej, med en forholdsvis lav valgdeltagelse på 66,9 procent. Ikke den store euro-begejstring, men dog et knebent ja.
Havde Informations euro-begejstring mon forblændet den stakkels udsendte? Og hvorfor havde man ikke bare sendt den udsendte til et af de velhaverkvarterer i Stockholm som stemte ja i overvældende grad? Eller ville det have skabt en alt for ubehagelig klarhed over hvem der stemte ja og hvem der stemte nej ved den svenske euro-afstemning?

Jacob Nicolaisen
Frederiksberg

RV for sent ude!
På de radikales landsmøde blev det vedtaget at fremsætte beslutningsforslag om frigivelse af hash/pot med en aldersgrænse på 18 år. For det første er grænsen forkert, for man må forudsætte, at langt de fleste fortsat er under uddannelse, der angiveligt vil blive forringet ved indtagelse af cannabis. Og uanset grænsen i øvrigt, kan gud og hver mand i dag overalt købe alle de stoffer, man ønsker. Det radikale venstre er 25 år for sent ude. I dag kan kun skole og familie dæmme op for vores misbrug. Det gælder såvel det legale med tobak, alkohol og psykofarmaka i spidsen som de mangefoldige illegale tiltag med amfetamin, ectasy, heroin og kokain som de mest fremtrædende!

Birk Keller
Kbh. N

Kollektiv trafik skal ikke begraves
Skønt at læse den radikale Martin Lidegaard, når han den 27. september maner til eftertænksomhed om den københavnske kollektive trafik og sætter foden på bremsepedalen for nye, dyre metroplaner. Hurra for ideen om en ringbane udført som letbane fra DTU til Køge Bugt. Vi skal have bedre tværgående offentlig transport, men vi skal også have et opgør med den tankegang, at god offentlig transport er den transport, der ikke generer bilerne. Der er glimrende transportkorridorer over jorden til moderne transportmidler, men i dag er f.eks. Nørrebrogade, Vesterbrogade og Jagtvej bilpropper og ikke effektive til nogetsomhelst trafik. Jeg håber Martin Lidegaards tænkepause også bliver brugt til forestille sig, hvad der kunne opnås af forrygende resultater, hvis bilerne blev fjernet eller alvorligt nedprioriteret i forhold til busser og letbaner.

Poul Kattler
cand.Scient., Valby

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu