Læsetid: 7 min.

Debat

23. september 2003


Partisk
USA's veto i Sikkerhedsrådet imod den resolution, som fordømte Israels dødstrussel mod præsident Arafat, er en sort dag for verdenssamfundet. Tænk, hvis det havde været omvendt. Hvis Arafat og hans ministre havde erklæret, at de med vold ville fjerne Sharon eller dræbe ham, fordi han forhindrede gennemførelsen af køreplanen for fred. Hvordan ville USA have reageret på resolutionen, som fordømte det palæstinensiske selvstyre? Ville de have brugt samme argument, nemlig at den var for partisk?

Ulla Jessing,
Virum

KZ anno 2003
For nylig kunne vi læse om rapporter fra Human Rights Watch og Amnesty International om 10.000 tilfangetagne, der holdes under umenneskelige forhold og uden rettigheder i Irak. Lige siden har jeg ventet på protester fra det internationale samfund med sanktioner som tilbagetrækning af styrker eller lignende. Ét er, at vores udenrigsminister stadig ikke har fået frigivet danskeren i Guantanamo, men den tanke, at vores regering som koalitionspartner stiltiende billiger fangelejrene i Irak er simpelthen ubærlig.

Dorte Valentin Sørensen,
Bagsværd

Koranens missiler
Interviewet med Said Mansour (20. september) antog nærmest komiske dimensioner da den store islamist henviser til Koranens sura 8, vers 60 hvor der står at »muslimerne skal bruge alle deres magtmidler, herunder tanks, missiler og artilleri mod Islams fjender«. Ganske vist mener mange muslimer at Koranen var forud for sin tid, men at den ligefrem skulle have taget forskud på moderne krigsudstyr forekom mig lidt overdrevet. Et opslag i Koranen viser at der står (i den danske udgave er det vers 61 og ikke 60) »Og gør rede for dem (der kæmper mod dig) hvad du formår af (krigs)magt og af beredne grænsevagter, hvormed I kan skræmme Allahs fjende og jeres fjende og andre foruden dem. I kender dem ikke, (men) Allah kender dem?« – Det med grænsevagter kunne jo tyde på at der var tale om en forsvarskrig. Men altså kære Charlotte Aagaard, næste gang du interviewer en fundamentalist, så medbring Koranen og/eller din sunde fornuft, så kunne du også have ledt Islams tro væbner videre til næste vers hvor der står »Men hvis de viser tilbøjelighed til fred, så vær du også tilbøjelig dertil?«

Birgitte Rahbek
DR

Svar: Der findes et utal af Koran-oversættelser. Oversættelsen stammer fra Said Mansours egen Koran, som han havde medbragt til formålet. Missiler osv. nævnes i den Koranudgave parantetisk som en fortolkning af begrebet krigsmagt fra oversætterens side.
Den danske koranoversættelse, som du citerer, er i denne forbindelse noget sprogligt bras og versangivelsen forkert.

Charlotte Aagaard

For fællesskabet
Det er ikke hashsalget, men det at en gruppe mennesker har inddraget et stykke jord som tilhører fællesskabet, der er Christiania-sagens kerne. Sådan lød konklusionen fra en ung venstrepolitiker, da han og en christianit i et tv-program debatterede fristadens skæbne. En ’normalisering’ af Christiania er så regeringens metode til at bringe området tilbage til fællesskabet og sikre at alle får mulighed for at bosætte sig langs den idylliske havnefront.
Imidlertid er der ingen særlige restriktioner fra christianitternes side om hvem der kan få lov at bosætte sig på Christiania. Det er tværtimod nok de færreste steder i Danmark, hvor så mange skæve eksistenser uden klager fra områdets beboere ikke bare kan leve, men også indgå i et kollektiv – i et fællesskab. Eneste lov er, at man som beboer tager aktivt del i demokratiet, hvilket det øvrige Danmark kunne lære en del af.
Det er svært at se fællesskabstanken i en normalisering, idet en sådan ville føre til at kun folk med årsindtægter et godt stykke over millionen ville have råd til at bosætte sig på det gamle militær område (hvor civilister indtil for knapt tre årtier siden i øvrigt var forment adgang). Det er det der – imod demokratisk at også folk med indtægter under millionen kan bosætte sig i et af Danmarks mest attraktive områder, som alle vi andre så også frit har adgang til. For ville folk i et ’normaliseret’ område acceptere at man gik tur, afholdt koncerter, eller lavede skovtur i det, der i så tilfælde ville være deres baghaver sådan som christianitterne med glæde gør det i dag?

Morten Schoop
Brøndby

Demokratisk udskud
Mads Qvortrup skrev den 17. september: »Et ekstremt politisk system gør det muligt for en pornokonge og en østrisk bodybuilder at true den folkevalgte, men upopulære guvenør i Californien med omvalg.« I artiklen stod der mest om Larrys pornobutik og Arnolds film end om politik. Hvis man anklager politikere for ikke at udføre deres job godt nok, vil jeg anklage journalisterne for det samme.
Og mens vi nu er ved anklager, så lad mig nævne en professionel politiker som Marianne Jelved, der for nylig kom med en udtalelse som opsummerer, hvad jeg synes der er galt med politikere.
Hun sagde om Socialdemokraterne: » De siger hvad vælgerne gerne vil have, og det er jo ikke politik«. Hvad tror I, vi har valgt jer for, der er da for at udføre det vi ønsker, ikke for at slå os over fingerne og fortælle os, hvad der er bedst for os.
Og så kunne det da være dejligt med flere folkeafstemninger. Man kan jo se i Sverige, hvor befolkningen stemmer modsat dem, de har sat til at administrere deres politik. Politikere bør høre på deres vælgere, ellers har vi ikke demokrati.

Erland Thorborg Hansen
Odense S

Forudsigelig Euro-jamren
Jeg vidste det! Selvfølgelig ville Information på lederplads dagen efter det store svenske Euro-nej jamre over, at folket endnu engang ikke havde forstået, hvad det handler om. Sverige har mistet indflydelse på de ’indre linjer’ i EU, lyder det bittert fra Jørgen Steen Nielsen (JSN).
Svenskerne og danskerne vil ikke have Euroen. Det skyldes både, at Euroen på mange måder er et økonomisk vovestykke, hvor foreløbigt 12 meget forskelligt økonomier er presset til at føre den samme pengepolitik.
Men modstanden skyldes jo også, at ØMU’en primært er et politisk projekt og en integrationsmotor for det, der er ved at blive en centralistisk, bureaukratisk og udemokratisk forbundsstat.
Der er en EU-forfatning på vej, som der skal stemmes om i 2004. Foreløbigt skal der – ud over i Danmark – være folkeafstemninger i Luxemburg, Holland og Irland.
Denne forfatning vil en gang for alle gøre Danmark og de andre europæiske lande til delstater i EU-forbundsstaten. Lur mig om ikke JSN sammen med andre dele af den politiske elite kommer til at jamre sig mange gange i det kommende år, når det viser sig, at folket rundt omkring i Europa ikke gør, som der bliver sagt fra oven.

Rune Lund
folketingskandidat (EL)

Politik – det muliges kunst
Statsministerens forslag om at ændre det retlige forbehold er et nødvendigt forslag – og samtidig det bedste forslag der er blevet fremlagt på EU-området i lang tid. David Trads tager derfor grundlæggende fejl, når han i en leder den 19. september forsøger at bilde læserne ind, at forslaget handler om at ændre på forbeholdet uden befolkningens accept. Nej, statsministeren lægger op til, at danskerne skal spørges om, hvorvidt de ønsker at fastholde det nuværende forbehold eller om de hellere vil have en ny og mere begrænset udgave. Folket bestemmer helt og aldeles.
Retsforbeholdet er i dag et problem, der skaber komplikationer i EU-samarbejdet. Udenrigsministeriet har dokumenteret, at både de praktiske og juridiske problemer vil blive endnu større hvis Konventets forslag
til en ny traktat vedtages. Danmark vil blive udelukket fra en større og større del af samarbejdet som f.eks. terrorbekæmpelse, Europol og nye miljøforslag.
Trads og alle EU-positive partier i Danmark er da også enige om, at udvidelsen af retsforbeholdets rækkevidde vil skade Danmark. Og om at forbeholdene en dag skal afskaffes ved en folkeafstemning.
Men så hører enigheden op. For hvor Trads og andre gerne lavede en ’alt eller intet’-afstemning, hvor der stemmes om den nye traktat uden forbehold af nogen art, så ønsker VK-regeringen ikke at gå den vej. Vi vil ikke bruge den slags revolvermetoder og vi ønsker ikke at skabe den forvirring en sådan afstemning kunne medføre.
Vi respekterer befolkningens holdninger, og holder det vi lover. Spørgsmålet om udlændinge er et af de mest centrale områder i den aktuelle politiske debat. Et stort flertal i befolkningen og på Christiansborg ønsker i øjeblikket en stram kurs i udlændingepolitikken. Intet tyder derfor på, at der kan skabes et flertal i befolkningen for at afskaffe hele retsforbeholdet. Hvorfor overhøre det – og ville det være særligt demokratisk? Ville det ikke være at spille hasard?
Resultatet kunne nemt blive negativt og sætte spørgsmålstegn ved Danmarks fremtidige tilknytning til EU.
Hvem er imod mindre forbehold? Information, Marianne Jelved og Henrik Dam Kristensen taler mod bedre vidende, når de taler imod statsministerens forslag, fordi de »ønsker alle fire danske forbehold afskaffet«.
Statsministerens forslag giver mindre forbehold! Et mindre forbehold på det retlige område giver større indflydelse til danskerne, uden dog at afskaffe forbeholdet. Det er et yderst realistisk og fornuftig forslag, som man
ikke bare kan afvise, fordi man selv havde drømt om noget andet. Politik er også det muliges kunst.

Charlotte Antonsen
Venstres EU-ordfører

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu