Læsetid: 8 min.

DEBAT

16. september 2003


Anna Lindh
Selvbevidst og klar
Som en mand
Varm og opmærksom, kvinde
Køn, engageret, kritisk
Glad

Kan det nu også gå an
Kan det egentlig tolereres
I denne tid
Hvor afmagten råder
Og almagt hersker
Hvor mig-og-mig-og-mig ikke ved
Hvad der kommer først
Mig eller middelmådigheden

I længden går det her ikke

Susanne Possing, København

Ingen kommentarer
Knips! Hypnotisøren trak den samlede danske presse,oppositionen og folk ud af hypnosen. Hans stålfaste mimik og stikkende øjne havde handlingslammet Andedammen i uger, så ingen havde bemærket stormen, der rasede i verden. Hans hundeøjne havde sagt: »Det er ikke noooogens skyld, men hvis det var, ville det være Pers, kun Peeers.« På forreste række havde spindoktorene siddet med øjne våde af beundring. Nu råbte de: »En gang til!«. Hypnotisøren sagde: »I skal nok få nummeret at se igen, før I aner.«

Jonas Broge Richelsen

Økologi er sundere
Den 10. september offentliggjorde Fødevareministeriet en undersøgelse, som dokumenterer, at der er forskel på økologiske og konventionelle grøntsager. De økologiske grøntsager har en højere koncentration af en bestemt type antioxidanter, som kan have en sundhedsfremmende virkning.
Og den undersøgelse er måske det bedste svar på Martin Åge-rups debatindlæg den 8. september, hvor han igen fremhæver en undersøgelse om svampegifte i økologisk korn fra perioden 1986-1997, som han mener tegner det sande billede af økologisk brød. Men det gør den ikke, og vi har tidligere kritiseret Martin Ågerup for at bruge tal, der er op til 17 år gamle. Sandheden er nemlig, at mens økologerne havde problemer med svampegift midt i 80’erne, så er problemet kommet under kontrol. Det dokumenterer den seneste undersøgelse fra 2000-2001, som viser, at indholdet i økologisk og konventionelt korn nærmer sig hinanden. Men den nævner Martin Ågerup ikke.
Og sandelig om ikke Martin Ågerup gør det igen. Han citerer en anden undersøgelse fra 1987 og påstår, at det er tusinde gange mere risikabelt at drikke et glas rødvin om dagen, end det er at blive udsat for de tilladte mængder pesticidrester i maden.
Hvorfor trækker en fremtidsforsker så gamle undersøgelser frem af hatten, hvis det ikke udelukkende er fordi, budskabet passer som fod i hose med hans inderlige modstand mod økologi?

Knud Erik Sørensen
Formand for Økologisk Landsforening – for landmænd, virksomheder og forbrugere

Ud med nepotismen
I forbindelse med fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag er den forskningspolitiske indsats (eller mangel på samme) blevet diskuteret i medierne. Bl.a. så jeg i DR1’s nyhedstime, Venstres forskningspolitiske ordfører flytte fokus fra »øgede forskningbevillinger« til »at de penge,
der allerede gives skal bruges bedre«. Uden at ville blande mig i den konkrete diskussion omkring finansloven, vil jeg gerne hilse sidstnævnte initiativ et stort velkommen. Som tidligere medlem af den Akademiske Verden igennem 10 år vil jeg endvidere give mit eget bud på en evt. opstramning: Den ansvarlige minister bør tage initiativer til at fjerne enhver
indflydelse fra nepotisme, personlige ven- og fjendskaber fra stillingsbesættelser, fordeling
af pengemidler, herunder ph.d.-stipendier, etc.
Jeg har selv valgt at søge nye græsgange på grund af disse urimelige forhold for især unge forskere, der ligesom mig selv har opfyldt de gængse akademiske kriterier for merit såsom flerårige udlandsophold, mange og velciterede publikationer, ... og som alligevel ikke kan komme videre på grund af ovenstående.

ph.d. Anders Johansen
Teglgårdsvej 119, Humlebæk

Ubehag
David Trads kalder i Pinochets Arvet, bagsidens leder den 10. september, Pinochets regime for »ubehageligt«. Måske føler DT malaise politique ved Pinochets regime. Men malaise politque er sådan en ubestemt oplevelse af politisk dunkelhed, noget nogle af os har i dagens Danmark i den aktuelle politiske og intellektuelle klima, hvor ministre på den mest forstemmende og autoritære vis, og uden spor af skam forsøger at slippe fra at vildlede Folketinget og offentligheden om grundlaget for at angribe og besætte Irak. Og hvor noget bizart, grotesk, ubegavet og grænsende til det fundamentalistiske kaldes kulturkamp. Her kan man tale om ubehag, malaise.
Pinochets regime var et fascistisk diktatur, komponeret af højintensiv militarisme og utæmmet Chicago boys’ kapitalisme, to uundværlige ingredienser til at sikre en fuldkommen fascistisk praksis. Det var et forbryderisk system bestående af kriminelle, det vækkede ikke ubehag, men rædsel og uhygge. Det afstedkom usigelige lidelser: fysisk, sjælelig, moralsk, politisk og økonomisk. Økonomisk fremgang for nogle er ikke det samme som udvikling for de fleste. DT’s subtile flirt med Pinochets såkaldt økonomiske succes vækker malaise, for i den kan man opfange en adstadig understrøm af legitimeringsforsøg: intet er så ondt at det ikke er godt for noget. Nogle irakere siger at det var betydelig bedre under Saddam Hussein, for der var ro, orden, arbejde, benzin, vand, fungerende hospitalsvæ-sen og ingen ulovlige besættere – skøn ingen af disse ting ville kunne legitimere Saddam Husseins brutalitet.

Marina Jakobsen
Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen

Stil krav til den ny EU-forfatning
Regeringen og de øvrige EU-ivrige partier (V, K, S og R) har meldt ud at de i det store hele er godt tilfredse med konventets udkast til en kommende EU-forfatning. Der skal findes en løsning med hensyn til forbeholdene, men derudover ønsker de ikke at
stille krav under de afsluttende forhandlinger om EU-forfatningen.
EU's diskriminerende landbrugspolitik føres videre som hidtil med uhyggelige konsekvenser for miljøet og ulandene. Den miljøgaranti, vi i sin tid blev lovet, er stadig ikke at finde i forfatningen. Og så videre.
Som tillæg til forfatningen har konventet indskrevet Euratom-traktaten, til trods for at flere EU-medlemslande af forskellige grunde har fravalgt atomkraft som energiform.
Euratom-aftalen blev underskrevet i Rom i 1957 og er kun ændret lidt siden. Aftalens primære mål er at fremme brugen og udbredelsen af a-kraft i Europa. Hvis konventets forslag vedtages som det ligger nu, vil det betyde, at der skal en EU-traktatændring til, førend aftalen kan ophæves.
Det er beskæmmende, at EU nu lægger op til at give Euratom-traktaten ny luft og det er skuffende, at V, K, S og R ikke går offensivt ind til de afsluttende forhandlinger om EU-forfatningen med et klart krav om, at Euratom skal ud af forfatningen.
Danske skatteborgere skal ikke gennem EU's budget være med til at betale for at støtte og fremme en energiform et bredt flertal i Folketinget har afvist. Ressourcerne burde i stedet gå til udvikling og fremme af vedvarende, miljøvenlige og bæredygtige energiformer.
Derfor: Stil krav, Fogh! Og stil krav til Fogh om at støtten til a-kraft fjernes fra den ny EU-forfatning.

Bent Hindrup Andersen
medlem af EU-parlamentet for JuniBevægelsen (J)

Folkets mand?
Erik Meier Carlsen siger i interviewet 6.-7. september, at det er uddannelsen, der sætter skel mellem elite og folk i dagens Danmark. Og han fortsætter med at sige, at den veluddannede ikke er bedre til at træffe politiske valg end den mindre veluddannede. Der hopper kæden altså af!
Erik Meier Carlsen glemmer at skelne mellem respekten for det enkelte menneskes synspunkter og kvaliteten af de samme synspunkter. Jeg er glad for at der er mange mennesker med meget stor indsigt, som tager beslutninger (og forbereder beslutningstagerne) i vores sindssygt komplicerede samfund.
Det er ganske enkelt nødvendigt at den indsigt er der, og det repræsentative demokrati fordrer det. Men derfor behøver magten jo ikke at være arrogant. Der er masser af mennesker uden akademiske uddannelser, der kan deltage i den politiske debat, og det skal flest mulig gøre.
Der hvor det løber mig koldt ned af ryggen er, når politikere, der ved alt om, hvor komplicerede beslutningerne er, med gusten beregning reducerer den politiske samtale til forenklede, demagogiske slagord, og så ophøjer denne enetale til ’kulturkamp’ med folket som påskud.
Det er her, foragten for folket sætter ind: Den uudtalte forudsætning er nemlig at vi – altså folket – ikke er en mere begavet samtale værd.

Kirsten Arup
Andelskassemedarbejder
Thoruphedevej 17, Arden

Myter om vejret
Rico Jensen Busk skriver den 8. september at årsagen til de øgede økonomiske tab som følge af vejrkatastrofer bl.a. er, at flere mennesker bor i kystnære egne. Normalt har jeg ikke meget til overs for konklusionerne fra Institut for Miljøvurdering, men denne her køber jeg.
Da nu dette institut jo ikke kan bestå af eksperter, vil regeringen sikkert gerne følge synspunkterne herfra. Derfor synes jeg, at Lomborg og co. skal skynde sig at fortælle miljøministeren, at man kan redde landets økonomi ved at undlade at give dispensationer til byggeri i kystnære områder.
Han vil selvfølgelig straks med taknemmelighed følge anbefalingen.

Henning Bech Johansen
Lektor
Varkausvej 3, Nakskov

Gid det var så nemt
Hvis det, som Dorrit Saietz skriver i lederen »Medicin til de fattige« den 30. august, kun er patenter og priser, der hindrer verdens fattige i at få adgang til anti-retro viral behandling (ARV) af hiv-smittede, kan man undre sig over, at behandlingen ikke er mere udbredt. Forklaringen er snarere, at der også er andre væsentlige vanskeligheder. ARV er en kompliceret behandling, der kræver infrastruktur, herunder et pålideligt distributionssystem, uddannet personale og laboratoriefaciliteter, som i øjeblikket kun findes de færreste steder. At man i enkelte pilotprojekter har opnået en vis effekt af ARV er ingen garanti for at større projekter kan forløbe med samme succes. Selv mere enkle behandlinger for andre sygdomme er svære at få til at fungere i fattige landes sundhedssystemer. I mere end 30 år har der været simple, billige og relativt effektive helbredelsesmetoder til rådighed mod malaria; alligevel dør der årligt en til to millioner børn af malaria i Afrika.
ARV-behandlingen er ikke, som Dorrit Saietz skrev, helbredende. Den kan hæmme virus og kan i bedste fald forlænge livet i en vis periode – måneder eller år. Selv om mange patienter oplever en forbedret livskvalitet, fjerner den ikke infektionen. Hertil kommer, at ARV langt fra er en perfekt behandling. Der er problemer med alvorlige bivirkninger og resistens, og overvågning heraf kræver megen arbejdstid af sundhedspersonalet. Når Brasilien har haft succes med at tilbyde ARV, skyldes det bl.a., at kvaliteten af sundhedssystemet er forholdsvis høj, i modsætning til de fleste afrikanske lande. Skal sundhedspersonale bruge kapacitet til nøje at følge patienterne i behandling, især for at kunne ændre på kombinationen af medikamenter, hvis der opstår bivirkninger eller udvikles resistens, må de fravælge andre relevante arbejdsopgaver. Men hvilke? Trods ARV vil antallet af hiv-smittede uden en øget og forbedret forebyggelse formodentligt stige, og problemerne relateret til de kommende generationer af behandlingskrævende patienter vil vokse.
For øjeblikket evalueres bistandshjælpen i mange lande og hermed åbnes muligheder for omprioriteringer. Lobby-virksomheden for ARV skal bl.a. ses på denne baggrund. Vælger man ensidigt at satse på ARV, skal man gøre sig det klart, at man herved kommer til at fastlåse sin bistand, netop fordi patienterne skal behandles hele livet. Følgen af denne omprioritering kan meget vel blive, at man lader endnu flere dø af ellers let forebyggelige sygdomme.

Poul Birch Eriksen og Dan Meyrowitsch
Inst for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu