Læsetid: 3 min.

Med folket i ryggen

Der var en gang, da politiske ledere med stolthed gik deres egne veje og tog de nederlag, som det kunne medføre, i strakt arm. Med folket i ryggen
18. september 2003

Kommentar
Jeg er ved at brække mig, når jeg hører politikere tillægge folket deres egne synspunkter. Jeg har i tidens løb haft mange forskellige holdninger til både det ene og det andet, men jeg håber ikke, at jeg nogen sinde har været nødt til at tage befolkningen til indtægt for dem.
Men da Ulla Dahlerup for nylig lancerede sit kandidatur til EU-parlamentet var en af hendes hovedbegrundelser, at hun havde det godt med at være på folkets side.
Og min gamle ven og kollega Erik Meier Carlsen skamrider i
B. T. argumentationen omkring folket contra en elite. Den siddende regering holder sig mildest talt heller ikke tilbage, når det gælder om at frarøve mennesker med indsigt i tingene enhver indflydelse. Til fordel for en falskklingende folkelighed, der skal kamuflere forfølgelsen af egne politiske mål.
Der var en gang, da politiske ledere med stolthed gik deres egne veje og tog de nederlag, som det kunne medføre, i strakt arm. Lad mig blot nævne folk som Christmas Møller og Thorkil Kristensen. Men i dag ophøjes de politikere, som praler af, at de stikker fingeren ned i folkedybet, før de udtaler sig om dette og hint, hvorefter de triumferende erklærer, at de skam har folket i ryggen – og at det nærmest er udemokratisk – og i hvert fald totalt gammeldags – at mene noget andet, end Gallup eller fokusgruppen har fortalt.

Elitær tankegang
Mennesker, der stadig tror på, at der findes områder i samfundet, som bedst løses af det politiske system og ikke af markedet og de medfølgende monopoldannelser – får bestandigt at vide, at de lider af en elitær og formynderisk tankegang.
Som regel henvises der så til 1968 – og guderne skal vide, at der var meget totalitært i de nymarxistiske studenters fremfærd.
Men der var også mange herlige decentrale idéer og tiltag, som betød mere frihed og indflydelse for grupper, der havde været undertrykt. Idéer, som Ulla Dahlerup den gang var med til at kæmpe for. Imod den brede befolknings umiddelbare ønsker.
Ved præsentationen blev den ellers meget talende kandidat efter sigende stum, da hun blev bedt om at redegøre for sin holdning til dansk medlemskab af EU. Her kunne Ulla Dahlerup tilsyneladende ikke finde sine egne ben og måtte reddes af den snarrådige Mogens Camre, der opportunistisk rider på den folkestemning, han systematisk prøver at skabe mod de fremmede.
Problemet for Ulla Dahlerup i denne situation har nok været, at hun ikke ved, hvad hun selv mener, fordi hun ikke er helt sikker på, hvad det store folkehav mener.
Det ved det store folkehav heller ikke selv. For det afhænger nemlig i høj grad af, hvad dets ledere mener og kommunikerer. Derfor er det vigtigt med politikere, som tør komme med nogle klare holdninger, uden at de hele tiden skæver til bakspejlet for at se, om der skulle være røget en vælger eller to af i svinget.
Ja, faktisk kan et demokrati kun fungere, hvis nogen tør være elite, tør tage teten og give en sammenhængende samfundsforklaring. Og det har heldigvis ikke noget med formel uddannelse at gøre. Det har meget mere med vilje og mod at gøre. Viljen til at analysere tingene og modet til at tro på sine egne evner. De folkelige bevægelser – som udsprang af arbejder og bonde – har hidtil leveret os masser af dannede, intelligente uuddannede, der havde både viden, vilje og mod. Men disse bevægelser er af mange grunde i krise, samtidig med at mennesker med stor viden i stigende grad ikke tør bruge den holdningsmæssigt i et samfund, hvor eksperterne lægges for had.

Idel dunst
Efter min mening er det de mange populister, som ustandselig lefler for folket, der i virkeligheden ringeagter det ved at lade som om vi ikke i dette komplicerede samfund har brug for oplysning, når de store afgørelser skal træffes. Selvfølgelig skal den politiske leder også kunne lytte, men vores repræsentative demokrati bringes i fare, når lederskab udlægges som elitært.
Forhåbentlig vil populisterne snart erfare, at »folkets gunst er idel dunst«, som der skrevet står i Folketinget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu