Læsetid: 2 min.

Giv Arla modstand

25. september 2003

Monopol
USA og EU fik ikke i Cancun den forøgede liberalisering og investeringsgaranti, som de pressede hårdt for, og kan derfor ikke uhindret fortsætte deres økonomiske offensiv.
Modsætningerne mellem de store og små kapitalistiske lande afgøres ikke alene militært (endnu). Brasilien, Indien, Mexico og de i alt 22 ny-industrialiserede lande kan ikke konkurrere ligeligt med de multinationale fra USA og EU på alle områder.
Hver eneste gang EU dumper svinekød eller tørmælkspulver koster det bønder i Den Tredje Verden livet. Hver eneste gang bil-
fabrikker lukker i Brasilien, som konsekvens af støtte til amerikanske producenter, betaler arbejderne med arbejdsløshed og fattigdom. Det har skabt et enormt pres fra neden på de siddende regeringer.
I Indien har der været strejker med hundredetusinder deltagere mod privatiseringer, i Brasilien er Lula blevet valgt og i Mexico vokser utilfredsheden.

Magten bestemmer
SF’s Jørn Jespersen m.fl. kalder sammenbruddet en katastrofe for de fattige. De tror at den eneste mulighed for at lindre på de fattige lidelser og de multinationales magt er ved at sætte sin lid til regeringernes aftaler. Selv om alle erkender, at i WTO bestemmer magten. Og de glemmer fuldstændig at det ikke i sig selv handler primært om rige og fattige lande, men om rige og fattige mennesker. At der i de ny-industrialiserede lande er en stinkende rig overklasse, som bruger nationalstaten til at pleje egne interesser. Og at presset fra neden, fra de mennesker det hele handler om, er det altafgørende.

Katastrofalt
Det er katastrofalt, at folk som kalder sig socialister og solidariske med de fattige ikke længere ser andre udveje end at de fattige skal underkaste sig og nøjes med de krummer, som de rige nådigt kaster efter dem i forhandlingerne. De fattige har ikke brug for mere WTO og mere frihandel på de multinationale betingelser for markedet. De har brug for fair trade og en anden verden uden WTO, IMF og Verdensbanken.
Det stiller fornyede opgaver til modstanderne af nyliberalisme i Danmark. Vi skal udfordre de danske bærere af nyliberalismen, f.eks. multinationale landbrugskoncerner som Arla, Danish Crown og Danisco som skaber fattigdom for verdens bønder og Dansk Industri aktivt har arbejdet i Cancun for at EU skulle stå fast på øget liberalisering og en investeringsaftale. De skal fremover ikke kunne tælle deres penge i fred.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu