Læsetid: 4 min.

Et kosmetisk kompromis

Skønt USA nu er gået med til at lovliggøre eksport af kopimedicin til aidssyge afrikanere, forventes det at ville straffe ethvert land, der forsøger på det
Debat
8. september 2003

INTERNATIONAL
Mens kritiske røster i den internationale offentlighed er ved at opbruge hele deres arsenal af foragt mod USA, fordi det ikke evner at sikre freden i ’det befriede Irak’, er det stort set forblevet ubemærket, at den amerikanske regering i forrige uge optrådte på en måde, som med sikkerhed vil medføre døden for titusindvis af mennesker.
Sagen er uhyre enkel. Afrikanske regeringer ønsker at anskaffe sig store mængder livsforlængende medicin til deres aids-syge og hivsmittede borgere (25,3 mio. afrikanere syd for Sahara er smittet med hiv eller har aids). Beklageligvis tilhører patenterne for disse medikamenter vestlige medicinalfirmaer, som insisterer på, at afrikanerne enten må betale den fulde markedspris (som indbefatter en fed luns profit for selskaberne) eller også undvære denne medicin.
Medicinalindustrien har det synspunkt, at patenterne er dens ejendom, fordi det koster medicinalfirmaer meget store summer og megen knowhow at udvikle de patenterede præparater. Derfor er det at ligne med simpelt tyveri, hvis konkurrerende selskaber i udlandet kopierer uden at betale.
Ydermere hævder medicinalindustrien, at såfremt der ikke også fremover vil tilflyde den enorme indtægter for dens produkter, så vil den ikke være i stand til fortsat at investere store midler i videre forskning i livsforlængende medicin, hvad der vil komme os alle til skade i det lange løb.
Medicinalfirmaerne giver også store summer til politiske partier i USA og forventer til gengæld, at den amerikanske regering taler deres sag på verdensplan. Selv om alle lande på ministertopmødet i WTO i Doha i 2001 lovede at sætte hensyn til folkesundhed over patentrettigheder, har USA lige siden hårdnakket modsat sig ethvert kompromis på dette område.
Indtil sidste uge. I udlægningen fra Bushs spindoktorer hed det, at USA forud for WTO-mødet i Cancun i denne uge generøst har indvilget i et patent-kompromis, således at de aids-ramte udviklingslande nu omsider kan få råd til at anskaffe sig den medicin, de har så hårdt brug for.

Men ak! Desværre findes der i virkelighedens verden ingen dækning for spinnets påstande. Som Celine Charveriat, leder af nødhjælpsorganisationen Oxfams kontor i Genève, forklarer:
»Kompromis-aftalen er ren kosmetik og vil ikke forhindre, at millioner af aidssyge i Den Tredje Verden fortsat vil dø hvert år.«
Hidtil har det været sådan, at udviklingslande har ret til at fremstille kopipræparater af aids-medicin til deres egne borgere, men forbud mod at eksportere dem til andre lande. Kun to lande har draget fordel heraf, nemlig Brasilien og Indien – de øvrige u-lande er for små og fattige til at have deres egen medicinalindustri. Med sidste uges nye WTO-aftale er der imidlertid åbnet op for eksport af kopipræparater. Ifølge de nye regler kan et land, der er hårdt ramt af aids – f. eks. Nigeria – nu henvende sig hos en udenlandsk regering og anmode den om at sælge billig kopimedicin til sig, dvs. bede den pågældende regering om at ophæve det relevante patent og tillade eksport af et kopimedikament til nigerianske aidssyge.

Dette kunne lyde som den helt rigtige løsning, men ifølge Oxfam er det mere end tvivlsomt, om noget land vil imødekomme en sådan henvendelse. Ethvert forsøg på at eksportere billig medicin vil nemlig prompte udløse massive repressalier fra den amerikanske regering mod eksportlandet på vegne af dens sponsorer i medicinalindustrien, der ikke vil se deres profitter borterodere.
Medicinalindustrien forsvarer sig med, at hvis der ikke er mulighed for at profitere af at udvikle ny medicin, så vil incitamentet til at gøre det formindskes væsentligt. Nuvel, de store medicinalfirmaer indtjente sidste år et overskud på 37 mia. dollar i USA alene. Man skulle mene, at det ikke var nødvendigt med ekstra penge fra Afrika for at fastholde et incitament.
WTO burde i stedet have indført følgende regel: Beskyt ejendomsrettighederne i de rige og udviklede markedsøkonomier og skab profitterne her. Regeringerne i de udviklede lande bør fortsat selv købe disse medikamenter fra deres lovlige patentholdere til deres egne hiv- og aidspatienter, hvis de er for fattige til selv at have råd til dem.
Ejendomsrettighederne vil på denne måde være fuldt kompatible med den universelle moralske forpligtelse til at bistå syge mennesker. Til gengæld må WTO og medicinalindustrien så opbløde eller helt opgive deres ejendomsrettigheder på markederne i udviklingslande. Regeringerne her har ikke råd til at købe medicin til fuld markedspris for alle deres syge borgere. Derfor kommer princippet om privat ejendomsret i konflikt med princippet om at bistå de syge – men her må ejendomsretten så vige. Hvis WTO anlagde en sådan pragmatisk tilgang, ville det være muligt på en gang at opnå profit og incitament til medicinske innovationer og imødekomme de desperate behov hos aidssyge og hivsmittede afrikanere.

En sådan beslutning ville have været en stor og inspirerende opmuntring for deltagerne i topmødet i Cancun, men Bush-regeringen ser ikke ud til at være i stand til at begribe, hvor meget der står på spil i Cancun.
Hvis ikke udviklingslandene kan få øje på reelle fremskridt for deres befolkninger i WTO-regi, risikerer hele det internationale handelssystem at kollapse. Et sammenbrud var uhyre tæt på i Seattle i 1999 og blev kun undgået takket være løfter om, at der ville ske reelle fremskridt i Cancun i år.
At lade WTO gå i spåner er kun opskriften på endnu mere protektionisme fra den rige verden, endnu flere bilaterale handelsaftaler og endnu mere nag og bitterhed i Den Tredje Verden.
Men udviklingslandene kan med god ret spørge sig selv, hvorfor de skulle blive i et system, som ikke giver dem nogen fordele af betydning. Så længe aidssyge afrikanere ligger for døden, og bjerge af ubrugt patentmedicin fylder op i lagerhaller rundt omkring i verden, er de i deres gode ret til at forkaste Vesten og alt, hvad vi står for.

© The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her