Læsetid: 4 min.

Krig mod islam

Shhh... Du må love ikke at fortælle det videre: Vi har erklæret krig mod islam!
11. september 2003

KOMMENTAR
Siden Amerika begyndte sin Krig mod terror har Præsident George W. Bush gjort sit yderste for at beskrive islam som en fredelig religion. Som han udtrykte det ved et arrangement i Det Hvide Hus i anledning af Ramadanens begyndelse i november 2002, »vor nation bekriger et radikalt netværk af terrorister,
ikke en religion og ikke en civilisation...«
Hvis man følger de daglige udsendelser på CNN, tegner der sig et lidt andet billede.
I de lande, der dukker op på amerikanernes kort over potentielle terrorstater, er størstedelen af befolkningen muslimer. De vigtigste terrororganisationer har et islamisk grundlag, og det er blandt muslimerne, at man skal finde de største og farligste terrorister.
Nogen vil sikkert se dette som et bevis på, at islam er en voldelig religion, og alle muslimer er voldelige ekstremister. Men der er en anden mulighed, nemlig den at disse grupper og personer bliver forfulgt, fordi de påberåber sig retten til at leve som muslimer.
Hvordan kan det nu være, at den selvsamme regering, der kaster sig ud i den ene krig på ord, billeder og højteknologiske våben mod den muslimske verden efter den anden, samtidig fastholder dens respekt for islam?
Svaret er enkelt. Hvis man åbent sagde, at man er imod islam eller bekriger islam, så ville det vække forargelse, indignation og vrede blandt muslimer over hele verden. En åben krig mod islam er en åben krig mod alverdens muslimer. Amerikanerne og deres allierede kæmper for at undgå at Krigen mod terrorisme udvikler sig til, hvad Osama bin Laden har forsøgt at fremprovokere: en krig mellem det jødisk-kristne Vesten og en hadefuld og forarmet muslimsk verden.

Passende begreber
Ved at isolere udvalgte aspekter af islam og give dem forskellige betegnelser, forsøger politikere, forskere og andre meningsdannere at overbevise os om, at det ikke er islam, de har noget imod. De bekæmper kun de aspekter af islam, de ikke kan forlige sig med.
Med opfindelsen af begreber som moderat og radikal islam, islamisk ekstremisme, militant islam, politisk islam og islamisme, bliver det pludseligt muligt at angribe muslimer under henvisning til, at de hører ind under en af disse grupperinger.
Det mest indlysende formål med dette er at undgå en direkte konfrontation. Selv høgene i den amerikanske administration forstår det taktiske i ikke at lægge sig ud med deres allierede i Pakistan, Indonesien, Saudi-arabien og andre steder.
Et andet, og mere langsigtet, formål er at få muslimerne til at udøve selvjustits. Ved dagligt at overdænge dem med subjektive udsagn om hvor forfærdelig deres religion er – både over for dem selv (de stakkels muslimer er underlagt umenneskelige krav) og overfor andre (de væmmelige muslimer slår folk ihjel, der prøver på at undertrykke dem) – håber man at de vil udvikle sig til såkaldt moderate muslimer, der ikke tager deres religion så alvorligt.

Fornægt islam
Moderate muslimer beder kun i nødstilfælde, spiser og drikker som de vil, klæder sig som de vil, og er blandt de første til at kritisere deres religion. Med andre ord: de opfører sig ikke som muslimer, og det er netop formålet. Ved at udsætte religiøse, politiske og militære aspekter af islam for massiv kritik, mistro og anklager, forsøger man at vildlede muslimerne.
Mødt med denne kritik gør mange muslimer deres yderste for at bevise, at de ikke er sådan. De er ikke radikale. De er ikke ekstreme. De er ikke voldelige. For at bevise dette frasiger de sig til sidst reli-gionen. Den endelig accept og hyldest kommer dog først, når de giver sig i kast med at kritisere religionen og de såkaldt radikale muslimer, der følger den.
De fleste danskere er ikke imod islam. De er bare imod visse dele af muslimernes tro, kvindernes hovedtørklæde, mændenes skæg, deres spisevaner, at de beder (selv når de er på arbejde), og at de ikke frasiger sig, hvad der står i Koranen. De er ikke imod islam, kun imod at muslimerne følger de islamiske forskrifter. Men de islamiske forskrifter er jo netop islam.
Islam er en religion, der råder i alle livets aspekter. Derfor giver det ingen mening at opdele den i tro, verdslighed, politik og militær. Gør man det, beder man muslimerne om at fornægte dele af deres tro.
Angriber man en del af islam, angriber man hele islam. Så man kan ikke, som den nyudnævnte professor i islamisme Mehdi Mozaffari, slippe af sted med at sige, »vi er i krig mod dem,« og samtidig pege på en af de kategorier, man selv har fundet på.
Handling vejer tungere end ord. Ser man på den aggressive krigsførelse som amerikanerne og deres allierede indleder mod det ene muslimske land efter det andet, så ser det til forveksling ud som om vi er i krig. Spørgsmålet er, hvad muslimerne vil gøre ved det, når det for alvor går op for dem.

*Stine Høxbroe
Cand.scient. i Geografi og International Udvikling
Speciale i islamiske bevægelser i Nordafrika og Mellemøsten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krigen mod islam begyndte allerede først i 90erne efter Sovjets kollaps, da Vesten havde brug for en ny fjendebillede. Kigger man blot tilbage på danske medier fra den gang, kan man se hvordan det hele har udviklet sig. Så, kære journalist, du har ikke fundet på noget nyt.
Apropos det sidste spørgsmål om "hvad muslimerne vil gøre ved det, når det for alvor går op for dem". Her er du også gået galt i byen. Det hele er gået op for dem for længe, læne siden. Dog de mest dumme muslimer skulle vente og se virkeligheden med deres øjne efter Muhammed-tegningerne.

Hvorom alt er, så findes der millioner og atter millioner muslimer der ønsker demokrati og sekulære love.

Helle balladen i dele af "den muslimske verden" under Det Arabiske forår hvor islamisterne efterfølgende fik magten, vidner om dette.

Mon ikke de moderate muslimer der findes i millionvis overalt i verden insisterer på at betegne sig selv som værende muslimer ?. Det tror jeg.

Betyder det så at muslimer i er "i kamp" mod Islam ?