Læsetid: 7 min.

LÆSERDEBAT

29. september 2003


Ikke alle gode grunde er rationelle
*Kære Information, det irriterer mig, at I generelt beskriver modstanden mod indførelse af euro her i landet som hjernelam xenofobi fra bageste kolonihaverække. I er da ellers ofte positive, når I skriver om mangfoldighed. Naturligvis ville det være praktisk, hvis vi brugte samme valuta overalt i verden. Ganske som det ville lette meget, hvis vi alle talte samme sprog og brugte samme skonummer. Og hvis alle sange i verden gik på samme melodi. Der er altså andre parametre end de rationelle. Vil I ikke nok være søde at respektere det.

Preben Hammer Jensen, Korsør

Registrering
*Det ender vel med, at alle nyfødte skal have taget en DNA-profil. Men vi er jo også født skyldige – her tænker jeg på arvesynden.
Nu man er i gang, kunne man jo passende indoperere en microchip i samtlige nyfødte, så der for alvor kan overvåges i den pragtfulde nye verden.
Næh, fremtiden er ikke, hvad den har været...

Tonny Lange, Thisted

Vi strejker
*Gymnasieeleverne strejker – vi finder os ikke i at gymnasiet bliver forringet!
nKlassekvotienten skal sættes op, sådan at vi skal være 32 elever i et klasselokale hvor der i forvejen kun er plads til 24. nStudie- og højniveauture vil blive afskaffet. Jeg har været på en studietur og en højniveautur. De ting, jeg lærte der, ville jeg ikke have lært i skolen. Ikke fordi lærerne er dårlige, men fordi ting, der opleves gør, at man husker dem bedre.
nI Vestsjællands amt er brugerbetalingen indført i gymnasiet. Det startede med at politikerne krævede 500 kr. ved skoleårets start. Året efter fik de nye elever en giroblanket på 1.000 kr. for at gå i gymnasiet.
Vi vil ikke risikere noget sådan sker her. Danmark er et land, hvor vi har fri og gratis uddannelse. Det skal vi blive ved med at have og kæmpe for, ellers ender det med alt for store sociale skel.
Alle skal have mulighed for en ordentlig uddannelse i en velfærdsstat. Det er vel det, vi lever i, ikke?

Lene Munk Jørgensen
og Trine Skov
3. g, Herlev Gymnasium

EU-tilhængere og demokrati
*David Rehling (DR) har 17. september skrevet en leder i ’oppositionsavisen’ Information, der i lighed med såvel tidligere som nuværende regeringer, medier samt erhvervsliv og fagtop emmer af aggressiv EU-entusiasme.
»De ikke grundlovskrævede folkeafstemninger er endt som selvbeskadigelse«, erklærer DR. Folkeafstemninger bør følgelig afskaffes. Afstemningernes lejlighedsvise nejflertal er nemlig til skade for ja-siger DR’s sjælefred.
Derfor foreslår DR, at tilhængerpartierne søger at opnå 150 mandater ved næste folketingsvalg, hvor de – det er selvsagt underforstået – forinden sørger for at udrense alle modstandere i egne rækker. Herefter vindes de 150 mandater ved et valg, hvor man som sædvanligt vil undgå enhver diskussion af EU. Og så har man femsjettedeles flertal og kan gennemføre tilslutning til forfatning og afskaffelse af undtagelser – uden at høre det folk, der eksempelvis ved tre folkeafstemninger har sagt nej til at indføre Euroen. DR er altså tilhænger af valghandlinger, men kun hvis resultatet er afgjort til egen fordel på forhånd!
EU’s tilhængere er som EU selv: Hamrende udemokratiske!

Ulf V. Olsen
provinssekretær i Enhedslisten

Nej til dna-register
*Informations leder den 24. september vedrørende et dna-
register overser en enkelt pointe: Ved den type register – og den type lovgivning i det hele taget, jfr. terrorpakken, – er det idioterne, de der ikke kan opføre sig anstændigt, der sætter dagsordenen. Det er af hensyn til politiets arbejde, at vi skal ha’ et dna-register, altså: det er af hensyn til idioterne.
Men nej, de har længe nok sat dagsordenen, stregen skal trækkes her. Intet dna-register. Jeg vil ikke stå i endnu et register, fordi udskud ikke kan beherske sig.

Peter Ridder-Jensen
Rask Mølle

Haarder og Metz
*Integrationsminister Bertel Haarder mener ikke (Inf. 7. september), at Georg Metz yder hans kritik af DR retfærdighed, fordi han har den fra et referat i Berlingeren og ikke fra original-artiklen i Jyllands-Posten. Den har jeg læst. Der er ikke i Haarders indlæg (i Jyllands-Posten og Information) belæg for, at det er bevidst, når der er fejl i oplysningerne i et program i DR. Ingen journalist er da så dum eller uhæderlig, at hun blæser på kendsgerningerne for at få sin egen holdning bøjet i neon.
Fra sit glashus må Haarder da kunne se, at det ikke holder vand. Men man kan let komme galt af sted, bare spørg kollega Per Stig Møller, der til sine begrundelser for at gå i krig i Irak føjede en tilfældig – forkert – oplysning fra CNN. Og af de masseødelæggelsesvåben, der motiverede også vores krig mod Irak, er der vist ikke fundet så meget som en enkelt lille lynkineser.
Når Bertel Haarder nu vifter Informations læsere om næsen med breve fra ’radiocheferne’ Leif Lønsmann og Søren Knudsen, der svarer ’professionelt og imødekommende’, må vi så ikke få at vide, hvad der står i disse herlige papirer. De er næppe private, men skrevet på institutionen DR’s vegne. Jeg tvivler dog på forhånd på, at Søren Knudsen, der er chef for TV-Avisen, har trøstet Haarder i hans syn på radioen

Jens Møller
Kalvehave

Metz har vundet
*Som selvbestaltet repræsentant for samtlige trofaste Informationslæsere er det mig en glæde at kunne ønske Georg Metz til lykke. Du har vundet.
Suverænt, uden et eneste kiks. Hvor vanskeligt det end har været, hvor fjernt emnet, hvor hårtrukken pointen, den var der hver gang. Uden undtagelse. Sejren er din.
Hvad det er Metz har vundet?
Jamen, det er da det væddemål, han indgik med nogle venner, da VK-regeringen tiltrådte for snart to år siden: at han i hver eneste artikel kunne få indføjet et spark til ’Foghs kreative bogføring’.
Hvad præmien er, véd jeg desværre ikke. Læsernes kender jeg derimod: at Metz nu er blevet fri til at sparke i alle retninger.

Rolf Dorset
Odense SØ

Værdifuldt monopolbrud
*Information griber et citat ud af en sammenhæng og konkluderer den 19. september, at der ikke bliver noget monopolbrud på radionyheder, når Sky Radio går i luften som landsdækkende radio den 15. november.
Den fortolkning af fakta er mildt sagt fordrejet.
Enhver med kendskab til medieverden ved, at det stort set er dagbladene og Ritzau, der dagligt gør benarbejdet og producerer dagens nyheder, men det er de elektroniske medier, der bringer dem ud til den brede befolkning. Lige som Radioavisen, TVA og TV 2 gør i dag.
Ud af den enorme, daglige nyhedsstrøm vil Sky Radio udvælge sine nyheder, efter egne udvælgelseskriterier og med den vinkel, som Sky Radios nye, uafhængige redaktion anlægger.
Lytterne vil dermed få tilbudt en helt anden prioritering og vinkling, end den de får fra f.eks. Radioavisen. 
Det bliver et værdifuldt og tiltrængt monopolbrud i november.

Kasper Krüger
adm. direktør, Sky Radio A/S

Skal Coca-Cola slippe så let?
*Det er en kendt sag, at ikke mindst Europa har oplevet en voldsom økonomisk fremgang i sidste halvdel af det 20. århundrede.
De multinationale selskaber bidrager imidlertid ikke til velfærden – for de betaler ikke skat. De jonglerer med regnskaberne, de køber deres produkter hos egne skuffe-selskaber, og pengene føres ud af de enkelte medlemsstater og ud af Europa.
Europa er et af verdens mest lukrative markeder med store og købedygtige befolkninger. Alligevel stiller det EU vi har i dag, flere krav og rejser større skranker overfor de afrikanske bønder, end de gør overfor de multinationale selskaber.
Når vi ad flere omgange skal tage stilling til Europas fremtid i de kommende måneder, er der grund til at rejse dette spørgsmål. Én af løsningerne er en fælles EU-indsats overfor de multinationale selskaber. Skal de have adgang til det europæiske marked, så skal de betale skat – nøj-agtig som små og mellemstore virksomheder gør det.
Før i tiden var det – også blandt mange borgerlige – sund fornuft, at en velstandsudligning var fremmende for samfundet. Fraværet af fattigdom og armod mindskede konflikterne i samfundet. Derved øgedes den samfundsmæssige stabilitet, og den stabilitet virkede igen fremmende for alles engagement og følelse af tilhørsforhold til samfundet. Sådan er det ikke længere.
I stedet er selvtilstrækkeligheden og kampen for egen vinding og egne privilegier blevet den neo-liberalistiske æras kendetegn. Med den er uligheden og frygten vokset.
Fælles europæisk fodslag om beskatning af multinationale selskaber er ikke bare udtryk for en kritik af én af kapitalismens mest kyniske og magtfulde udtryk. Det er også en social kritik, fordi de multinationale selskaber undslår sig for samfundsmæssigt medansvar, når de unddrager sig beskatning – penge der kunne bruges til social- og velfærdsområdet. Det er en globaliserings-
kritik, fordi uligheden i vilkår og muligheder mellem de multinationale og f.eks tredjeverdenslande er så horribel. Det er en arbejdsmarkedskritik, fordi de multinationale selskaber samtidig er dem, der i ringest grad vægter de ansattes rettigheder. Og det er en moralsk kritik af en økonomisk logik, der pga. sin størrelse og sin magtfuldhed tilsidesætter al anstændighed i jagten på profit.
EU-landene skal turde stå sammen og danne en fælles front. Som marked er Europa uundværligt for de multinationale selskaber, og EU skal derfor turde bruge den magt, der ligger i det. Så længe landene kan spilles ud imod hinanden, går det imidlertid ikke. Derfor er der brug for et europæisk samarbejde, der stiller krav til multinationale selskaber. Et samarbejde, der kræver, at der betales skat. Det er god venstreorienteret politik.

Pernille Frahm, MEP for SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu