Læsetid: 7 min.

LÆSERDEBAT

Debat
6. september 2003


Populisme
* – Det er f.eks. når en magtfuld politiker i bakspejlet undsiger sit eget partis ynkværdige politik og får det til at se ud som om, det er de andre partier, der har opført sig ynkværdigt...

Stig Petersen, Kokkedal

Udelukket
*Er det mon muligt at formå hr. gymnasieforeningsminister Brian Mikkelsen til at åbenbare, hvorfor det er så forkert at være politisk korrekt, og hvor politisk ukorrekt man skal være for ikke at være forkert?

Claus Heinberg, Brumleby

Gemmesteder
*»At der ikke blev fundet våben ved irakernes bil, er ikke ensbetydende med, at de ikke havde dem,« udtaler forsvarsministeren. Nå nej, de nåede vel lige at skjule dem sammen med Saddams masseødelæggelsesvåben.

Per Vadmand

Det ulige skolevalg
*Ang. Helen og Hans Ulrik Riis kronik (26. august): I 2003 blev 7 procent af ansøgere i Storkøbenhavn henvist til en anden gymnasium end deres tre ønsker. Dette tal steg fra 2 procent i 2002, mest fordi Fordelingsudvalget for Storkøbenhavn vil »udligne skævheder mellem skolernes beliggenhed og befolkningsgrundlaget« (som kronikken beskrev lidt kryptisk). Borgere med dansk etnisk baggrund og borgere med anden etnisk baggrund er netop ulige fordelt (adskilt) geografisk og socioøkonomisk i Storkøbenhavn. Hvis uddannelsessystemet i Storkøbenhavn skal undgå at forstærke den eksisterende geografiske og sociale adskillelse af etniske grupper kan tiltag til omfordeling i uddannelseinstitutioner være nyttige. Hvis nærhedsprincip bliver brugt som absolut fordelingsprincip vil nogle gymnasier have mange etniske minoriteter og andre næsten ingen. Undervisningsministeriets optagelsesformular for ungdomsuddannelser er groft mangelfuld (og var det også før 2003), fordi den ikke fremhæver at eleverne muligvis ikke kan få opfyldt nogle af deres tre ønsker og hvordan de kunne undgå det. Endvidere har Fordelingsudvalget administrativt indført de nye principper for fordeling i Storkøbenhavn uden at oplyse ansøgerne at endnu flere elever end i 2002 ikke vil få deres ønsker opfyldt. Således kan den håbefulde ansøger vælge tre meget ansøgte gymnasier uden at blive rådet til at vælge mindre eftertragede skoler som nummer to og tre. Fordelingsudvalget har derfor pligt til at forklare, hvorfor de nye principper er hensigtsmæssige for samfundet og hvordan ansøgerne kan forholde sig. Denne pligt har Fordelingsudvalget svigtet i 2003.

David J. Breuer
Hellerup

Fogh og krigskunsten
*Fogh nyeste vildledning siger, at hvis de store nationer havde været slappe over for Hitler, som danskerne var det, havde Europa været nazistisk i dag.
Argumentet hører hjemme i afdelingen for nonsens. Præmissen er kontrafaktisk og konklusionen kan blive hvad som helst. Det ser ud til, at Fogh igen vil vise os, hvor stor han egentlig er. Først skal vi straffes af skolemesteren, og nu skal vi vide, at Fogh er rede til at kaste millioner i døden på hans idealers alter. Her er kæmpeformatet. Verdens måske mest moralske mand. For et menneske af det format er det ingenting at spotte de lidelser den sidste store krig påførte menneskeheden. Havde Fogh været præsident i USA havde de nakket Hitler, længe inden der var opstået problemer. Eller hur? Englænderne søgte appeacement, og amerikanerne isolerede sig indtil Pearl Habour. Fogh må sandelig næste gang der er kaffe i det ovale værelse tale dunder til amerikanerne.

Henrik Hass

*Gad vide, om Foghs nyformulerede kritik af samarbejdspolitikken og (i øvrigt berettigede) respekt for modstandsbevægelsen fører ham til en tilsvarende foragt for den Quisling-regering, besættelsesstyrkerne i Irak har indsat, og en forståelse for den irakiske befolknings modstand mod den dansk-anglo-amerikanske tilstedeværelse i landet.

Paul Rode Andersen
Frederikshavn

Sikker sex og trafik
*Som cyklist kender jeg ikke til de seksuelle aktiviteter, der siges at finde sted på rastepladser langs motorveje.
Men herre Gud da, af hensyn til trafiksikkerheden, skal vi vel være glade for, at akten foretages i en kørepause, når man ikke engang må tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen...

Niels Stubkjær
København

Myter om PS Programmet
*Det er en myte, at den evaluering af Privat Sektor (PS) Programmet, der blev foretaget i 2001, var grundlæggende kritisk, som Information skriver den 25. august.
Ifølge evalueringen er PS Programmet rimelig vellykket og en anerkendt del af den danske udviklingspolitik. Programmet er meget værdsat af private virksomheder i Danmark såvel som i udviklingslandene.
At det fremgår af evalueringen, at PS Programmet er for snævert, kan ikke tolkes som en kritik. Til sammenligning må den danske støtte til små virksomheder i forskellige udgaver også anses for snæver i samfundsøkonomisk betydning.
Efter min mening er PS Programmet et af de bedste bistandsprogrammer, vi har. Sammen med Erhvervs Sektor Programmet og det kommende Offentligt-Privat Partnerskabsprogram er PS Programmet med til at gøre modtagerlandene erhvervsorienterede og dermed skabe grundlag for aktiv indtjening i stedet for passiv bistand.

Pia Larsen
udviklingsordfører (V)

Forbrugeroplysning
*Forleden gav Pernille Rosenkratz-Theil (Enhl.) noget ’forbrugeroplysning’ i avisen om bevillingerne til forskning.
Hendes budskab var, at man ikke skulle rose regeringen for at give samlet tre mia. mere til forskning, for de penge havde regeringen nemlig med et tidligere forslag sparet bort, og frem og tilbage er jo som bekendt lige langt.
Men, Enhedslistens frontkæmper skylder at give korrekt oplysning. Det var SR-regeringen som planlagde massive besparelser på forskning – ikke VK. VK-regeringen har derimod genoprettet bevillingerne til forskning.
Dermed viser VK at man ser forskning som vigtig, hvorimod den SR-regering som Enhedslisten støttede rask væk ville skære ned. Se, det er korrekt forbrugeroplysning!

Søren Revsbæk
Næstved

I Fisk
*Jørgen Leths kritik (’Pamflet’, den 28. aug.) rammer i plet.
Informations ’nyhedsformidling’ omkring Irak er gået fuldkommen i Fisk.

Niels Chr. Sauer
Næstved

Mary fra Australien
*Bertel Haarder tror, at mit læserbrev den 20. august handler om, at Mary ikke må komme til Danmark og bo med sin kronprins. Det gør det bare ikke. Det handler til gengæld om tvangsægteskaber og andre restriktioner på personers valg af partner. Min forventning var, at når Bertel Haarder og regeringen laver tiltag mod tvangsægteskaber, så kunne man vel også forvente, at Tronfølgeloven ændres (par. 5), så kronprins Frederik selv kan vælge sin partner uden statens indblanding. I Venstres oplæg står der nemlig: »Forældre skal informeres om unge menneskers rettigheder i Danmark og den enkeltes ret til selv at vælge sin ægtefælle.« Det må vel også gælde kronprinsen – og så er det jo i denne sammenhæng fuldstændig ligegyldigt, at Mary kommer fra Australien.

Anders Frulund
Åbyhøj

En omvendt Robin Hood
*Jeg læste med gru ’Reform skal forandre Danmark’ (30-31 august), hvor indenrigsministeren bl.a. siger:
»Bankerne er et godt eksempel på en sektor, der på grund af markedspres og ny teknologi blev tvunget til at samle konpetencer, holde omkostningerne nede, og give den enkelte bedre service for færre penge.«
Det var en klar besked om udviklingen i den offentlige sektor med masseafskedigelser, højere og flere brugerbetalinger. Samt med den del af befolkningen med godt arbejde, store huse, erhvervsvirksomhed m.v. skal have de største fordele.

Dorte Sørensen
Svogerslev, Roskilde

Det kommer bag på mig
*... at tiden fra 9. april 1940 til 29. august 1943 var en skammens periode for det danske folk.
– at samarbejdsregeringen ikke stod fast på vores kultur – og kæmpede for den.
– at Partiet Venstre ville have have kæmpet til sidste mand og muligvis kvinde ved grænsen da den nazistiske, uliberale horde besatte vores land, Danmark.
– at Partiet Venstre i hele den mellemliggende tid – 60 år – har vidst det, følt det og tænkt det sådan.

Henrik Ljungberg
Farum

Er flere computere en styrkelse?
*Undervisningsministeriet har i en pressemeddelelse fra 28. aug. meddelt, at regeringen vil bruge en halv milliard på mere it i folkeskolen, og heraf forventes 370 millioner kr. at gå til køb af computere. Med regeringens egne ord må man spørge om det virkelig er måden at få mest kvalitet for pengene?
Regeringen ønsker en »styrket faglighed« i uddannelsessystemet. Det er problematisk at slynge om sig med begrebet faglighed når man ikke fortæller hvad man forstår ved det – og det gør regeringen sjældent. Med mindre flere computere altså skal forstås som styrket faglighed.
En halv milliard er rigtig mange penge. For det beløb kunne vi endelig få indhentet efterslæbet blandt folkeskolens lærere i forhold til efteruddannelse, f.eks. i et fag som natur/teknik hvor over 30 procent af lærerne stadig ikke besidder de formelle kvalifikationer – og intet tyder på at tallet mindskes nævneværdigt.
Hele fire arbejdsgrupper nedsat af Undervisningsministeriet i henholdsvis matematik, dansk, fremmedsprog og naturfagene har analyseret hvad der må gøres for at styrke det danske uddannelsessystem (se www.nyfaglighed.emu.dk). Ingen har peget på et behov for flere computere i størrelsesordenen en halv milliard kroner.
Til gengæld har de fire grupper i løbet af det seneste år afgivet tykke rapporter med en lang række anbefalinger, så der er nok at bruge penge på. Flere og nyere computere kan naturligvis aldrig skade.
Det er måske et udtryk for at regeringen ønsker forsigtighedsprincippet overført fra miljøpolitikken til uddannelsespolitikken, men så må vi vist forlange en Lomborg-klon til at regne lidt på sagerne forinden.
En gennemgående anbefaling i rapporterne fra de fire grupper er efteruddannelse af lærerkorpset, fordi godt uddannede lærere er en forudsætning for kvalitet i skolen. Og det kunne fint ske efter samme model som tænkes anvendt ved computerne: Køb én selv og få én ekstra gratis fra ministeriet! Efteruddannelsen bør nemlig ske i lærerteam for at sikre, at den vitterlig er effektfuld på undervisningspraksis.
At undervisningsministeren nu skal give den som computerkræmmer afspejler en næsten pinagtig naivitet i prioriteringerne. Man vil hellere have isenkram på hylderne end kompetence i hovedet.
Er det også et led i ’kulturkampen’?

Sebastian Horst

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her