Læsetid: 6 min.

LÆSERDEBAT

Debat
5. september 2003


På den sikre side
*Selv om regeringen siger, at øget hastighed på motorvejene ikke vil medføre flere dræbte og kvæstede, vil de alligevel sætte bevillingerne til sygehusvæsenet op.

Eske K. Mathiesen

Det marxistiske jerngreb
*Ang. det marxistiske jerngreb om Danmark i de sidste 30 år
Formanden for Danmarks Kommunistiske Parti Knud Jespersen deltog en gang i en debat med Erhard Jacobsen, partiejer af Centrumdemokraterne. Erhard blev ophidset og frådede til Knud Jespersen: »Hvis jeres revolution kommer, så bliver jeg vel en af de første, I vil slå ihjel.« Knud Jespersen, der var fra Nordjylland, bevarede roen og sagde let drævende:
»Rolig, Erhard, så galt går det nok ikke. Vi finder sikkert en pølsevogn til dig på Kongens Nytorv!«

Peter Abrahamsen

Fagpressen knebles
*Finanslovforslaget er i modstrid med regeringens egne intentioner.
Danmark er for lille et sprogområde til at have sin egen ballet, kom et folketingsmedlem engang for skade at udtale i debatten om statsstøtten til kunst og kultur.
Nu er støtten til kulturen igen sat på den politiske dagsorden, om end i en bredere betydning. Det er sket med forslaget til Finanslov 2004, hvor VK-regeringen lægger op til, at 4.800 fagblade får fjernet 188 mio. kr. i portostøtte. Dertil kommer, at ændrede portoregler forventes at betyde et samlet tab for bladene på 500 mio. kr.
Dermed indskrænker regeringen informationsstrømmen og den demokratiske debat i den enorme underskov af foreninger og organisationer, hvis blade også er en væsentlig fødekilde for dagblade og elektroniske medier.
Forslaget om portostøtten er er ikke bare et anslag mod den mediemangfoldighed, som VK-regeringen ironisk nok slår til lyd for i sit regeringsgrundlag, men har samtidig betydelige konsekvenser for beskæftigelsen i bl.a. den grafiske branche. Beregninger viser, at 500 grafiske arbejdspladser går tabt, hvis portostøtten reduceres.
Netop tabet af arbejdspladser virker som et paradoks i et finanslovforslag, hvor regeringen selv understreger, at øget beskæftigelse er afgørende for en gunstig samfundsudvikling med skattelettelser og forbedret offentlig service.

Poul Erik Christensen
bogtrykker

Værdikampi folkeskolen
*Så kom den foreløbige kulmination på, hvilke midler der kan tages i brug, da værdikampen også rykkede ind i folkeskolen. Med Anders Fogh som protektor, udsendte 29. august-komitén, for offentlige midler, et undervisningsmateriale der propaganderer for regeringens værdier. Det store spørgsmål det rejser, er ikke om Anders Fogh kan sin historie, heller ikke om regeringen er hævngerrig eller om de værdier de kommer frem med er rigtige eller forkerte. Det handler om, at vi må vælge om vi vil leve i et pluralistisk demokrati eller ej.
For en værdisættende magt er noget man har i totalitære regimer.

Anders Folke Henningsen
Frederiksberg

Hvor er den kritiske avis?
*Information har givet en bidsk dækning af den britiske regerings håndtering af grundlaget for Irak-krigen.
Men hvor bliver den kritiske avis af i dækningen af BBC’s journalistiske arbejdsmetoder. Hvorfor accepteres, at BBC bringer en alvorlig anklage mod regeringen, tilsyneladende byggende alene på én kilde? Bygger Informations journalistik nogensinde på så tyndt grundlag?

Peter Holbech
Glamsbjerg

SVAR: I dækningen fra London af David Kelly-sagen har Information adskillige gange – f.eks. den 8., 21. og leder den 11. august – beskrevet de problemer, BBC befinder sig i, når det gælder Andrew Gilligans en-kildehistorie om beskyldningerne mod den britiske regering.

Annegrethe Rasmussen
Europa-korrespondent, London

Overfladisk om psykiatrien
*Debatten om dispositionerne inden for psykiatrien og socialpsykiatrien er udstødt af den offentlige diskurs på samme måde som brugerne af det psykiatriske system udstødes af samfundet.
Da Informations serie om emnet sluttede sad jeg tilbage med en noget kedelig smag i munden. Ikke blot var serien dårligt researchet og bar præg af mikrofonholderi, den var tillige på punkter vildledende. Topmålet var artiklen den 19. august om behandlingsformen Opsøgende Psykoseteams.
I Informations bearbejdning blev det til en arrogant opsang om en mirakuløs amerikansk behandlingsform som først efter 30 års smøleri nu indføres i Danmark.
Dette budskab blev i artiklen leveret uden en eneste kritisk overvejelse, f.eks. om det er muligt at sammenligne det underfinansierede offentlige hospitalsystem i USA med det trods alt mere fintmaskede system, vi har i Danmark.
Der blev heller ikke taget stilling til de forskelle, man må formode, der er mellem at effektuere en behandling af denne art i det tyndt befolkede Sønderjyllands Amt (hvor behandlingsformen har været anvendt i et par år) og så i hovedstaden, hvor en fjerdedel af landets skizofrene bor.
Et presserende problem i forbindelse med denne opsøgende behandlingsform, som artiklerne heller ikke berørte, er behovet for boliger, som de sindslidende kan blive opsøgt i. Andre aviser, blandt andet metroXpress den 20. august, har ellers kunnet berette, at der i hovedstadsområdet 1. april i år stod cirka 300 færdigbehandlede patienter på venteliste til bolig, og at ventelisten forventes at vokse.

Bettina Jæger
cand. psych., Sct. Hans Hospital

Nedskærings-budget
*Informations korte notits (28. august) om budgetaftalen for 2004 mellem Socialdemokratiet, SF, radikale, CD og konservative i Københavns Kommune skildrer ikke de indbyggede forringelser og nedskæringer. Det bliver mærkbart dyrere at have sit barn i vuggestue for de hårdt pressede småbørnsfamilier. Der føres penge til sygehusene i HS, men der skal stadig spares 250 mio. kr., og det vil ramme patienterne.
Bortset fra Børneplanen, som Enhedslisten står bag, er aftalen et klart nedskæringsbudget – også på skoleområdet. Set i forhold til de seneste år er der en alvorlig nedskæring på undervisningsmidler på 10 mio. kr. og ligeledes en beskæring af legepladspuljen.

Per Bregengaard
Enhedslisten

OBS
*Oplysning til Bendt om Samfundet.
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens nævner (29. aug.), at lejeboligers pris er bestemt ved lovgivning, men forbigår, at det samme gør sig gældende for ejerboliger. For disse er der blot tale om skattelovgivningen. Ud over skattelovgivningen er prisen på ejerboliger bestemt af to andre forhold, renten og mangelen på boliger, der nu har varet i mere end 10 år. (Bemærk: Den markedsmekanisme, at udbudet tilpasser sig efterspørgslen, har været totalt fraværende.) Mangelen på boliger (og skattetilskuddet til ejerboliger), har ført til de nuværende uhyrlige spekulationspriser på ejerboliger. Priserne på ejerboliger har således intet med begrebet ’markedspris’ at gøre.Hvis der fandtes et frit og velfungerende boligmarked, hvor også udbudssiden fungerede, ville markedsprisen lande cirka på det niveau, lovgivningen har bestemt for almene og ældre lejeboliger samt andelsboliger. Her svarer prisen cirka til det, det koster at producere boligydelsen (inklusiv en forrentning af den medgåede kapital).

Klaus Cort Jensen
København N

Danmark ikke i Sikkehedsrådet
*Gruppen af ’europæiske og andre lande’ er blevet enige om at indstille både Grækenland og Danmark som ikke-permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd for perioden 2005-2006. En sådan indstilling følges normalt af Generalforsamlingen.
I lyset af den danske regerings hidtidige politik findes der uden tvivl mere egnede kandidater. Kandidater, der i højere grad respekterer og søger at udbygge det internationale samfunds autoritet.
Den danske stat er i dag en besættelsesmagt i et medlemsland, der er blevet ført krig imod uden bemyndigelse fra det internationale samfund. Mens de fleste ikke-permanente medlemmer i det nuværende Sikkerhedsråd modsatte sig voldsom pression, valgte Danmark frivilligt at slutte sig til USA’s og Storbritanniens illegitime krigsførelse.
Samtidig har den danske regering beskåret sin internationale bistand med flere milliarder kroner, og afskåret nogle af verdens fattigste lande fra dansk bistand. Begrundelsen var udgiftskravene i det danske sundhedsvæsen. Eritrea og Malawi måtte bøde herfor.
Endnu håber regeringen at kunne drage fordel af den respekt, som gennem årene er blevet skabt omkring dansk deltagelse i det internationale samarbejde. I Den Kolde Krigs periode var Danmark i tre omgange ikke-permanent medlem af Sikkerhedsrådet (1953-54, 1967-68, 1985-86), og var på mange måder foregangsland i bestræbelserne på at skabe større global lighed og udvikling.
I den nuværende epoke, hvor hovedtemaerne er terrorisme og udbygningen af den internationale retsorden, er Danmark mindst egnet som kandidat til Sikkerhedsrådet.
Regeringens politik, som i sidste instans fremmer båder fattigdom og terrorisme, er i grel modstrid med det internationale samfunds dybeste behov.
Kendskabet til regeringens udenrigs- og bistandspolitik er ringe blandt de allerfleste af FN’s medlemslande, der i sidste instans skal vælge nye medlemmer til Sikkerhedsrådet.
Der er tid nok nu til at påvirke andre landes indstilling og stemmeafgivning, som finder sted i efteråret 2004. Tid nok til at skabe internationalt røre om danske borgeres afstandtagen fra en sådan kanditatur. Tid nok til at udpege en kandidat, der bedre kan leve op til opgaven som markant fortaler for det internationale samfund.

Patrick Mac Manus

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her