Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
1. september 2003


Apropos:
*Hvad er forskellen på terrorbombning og tæppebombning? Nåh jo: Ved tæppebombning er der mange flere, der dør. Og så er det heldigvis i de bombedes egen interesse samt demokratiets tjeneste og yderligere sanktioneret af en demokratisk valgt regering.

Stig Petersen, Avderødvej 50B, Kokkedal

Den historiske virkelighed
Som en kort fodnote til Qvortrups kronik om Bent Jensens Gulag og Glemsel – har jeg været i gang med at blade igennem bogen og har set Bernard Pares’ navn i forbindelse med glosen socialist. Alle der har bare nogen kendskab til manden ved, at han ikke på nogen måde var socialist og aldrig beskrev sig selv som sådan.
Har sådan en fejl nogen betydning? Det er klart, at Sir Bernard Pares ikke var en ubetydelig aktør i det ændrende vestlige syn på Sovjetunionen fra den bolsjevikiske revolutionære tid til Stalintiden. Pares var en indædt modstander af bolsjevikkerne og var selv med i Rusland med de hvide under borgerkrigen og efter tilbagekomsten til England, hvor han var med til opbygningen af School of Slavonic and Eastern European Studies, fortsatte han med at holde forbindelse med de hvide cirkler i eksil. Midt i 30’erne ændrede han dog fuldstændig sin holdning til den sovjetiske stat, han tog på besøg i slutningen af 1935 og skrev en positiv beretning om turen, Moscow Admits a Critic (1936). Senere skrev han Russia med et positiv syn på Stalin og med en accept af den stalinistiske udlægning af skueprocesserne. Pares’ ændrede forhold til Sovjetunionen kan ikke forklares med en henvisning til hans ’socialisme’ – det viser, at mange gange er den historiske virkelighed når det drejer sig om detaljer, mere nuanceret end som så. Det er op til historikerne at komme frem med afdækkende nuancer og prøve at forklare dem.

Steve Parsons
Sønderborg

Trads glemmer de vigtigste tal
Det er dog fantastisk, at David Trads i sin propagandaforside sidste fredag springer over de tal, som sætter hele resten af siden i skygge! Det første, der skulle have stået var. 1980-87 angriber Irak Iran på Saddam Husseins initiativ; ca. 1 mio. soldater mister livet, men kommer direkte i paradis, da de har en plasticnøgle med til at lukke op. Altså 50 gange så mange mennesker, som i 2003. 1987-89 får ’Kemiske Ali’ ordre om at bekæmpe nogle kurdere, hvilket han gør med gas. 100.000 lider døden, og senere skaffer han Saddams to svigersønner af vejen.
Elendig journalistik, Trads.

Kristian Sand
Torvegade 132 B, Esbjerg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her