Læsetid: 7 min.

LÆSERDEBAT

20. september 2003


Økologi uden svampegift
*Det drøftes stadig i Information, om der er svampegifte i økologisk korn. Som laboratoriechef i foderstofbranchen i 25 år har jeg fulgt udviklingen i svampegifte i korn. Analyse foretages, når der er en mulig grund til svampegifte. Efter kendskab til mange analyser af konventionelt og økologisk korn kan jeg konkludere, at der hverken findes svampegifte i økologisk eller konventionelt korn. Den måde, kornet bliver høstet og behandlet på, gør, at der i 20 år ikke har været problemer med svampegifte.

Jens Jørn Steiniche Nielsen, Odder

Celler
*Strengere straffe er celleforandringer i
samfundets krop.

Bo Richard

Lad de borgerlige være
*»EU er en politisk kampplads som SF bør træde ind på« hed det i en artikel den 18. september. Men SF er for længst trådt ind på kamppladsen i Europa-Parlamentet. Og forfatningskampen har vi haft en del indflydelse på siden slutningen af 1992. Om artiklen skal tolkes som et ønske om at neddrosle synspunkter om socialisme, demokrati og fred og ikke provokere de borgerlige kræfter, som har barslet med et udkast til forfatningstraktat – er svært at gennemskue.
Mogens Ove Madsen, byrådsmedlem (SF) Nibe

Mistænkeligt
*Med egen-annoncer skoser Information oppositionen for at have opgivet kampen imod borgerliggørelsen af det ganske land. Jeg må forstå annoncerne sådan, at deres indforståede præmis er, at de er ment som en kærlig kritik fra et dagblad, som »i sin helt egen verden« selv står imod borgerliggørelse af den danske presse.
Hvis det er rigtigt forstået, så er det, at jeg ikke helt forstår baggrunden for den redaktionelle beslutning at bringe både navn og billede på en person, som sidder i det svenske politis varetægt i forbindelse med efterforskningen af mordet på Anna Lindh, uden at han d.d. er sigtet for noget som helst. Kan I så ikke lige hurtigt forklare mig, hvordan det er, at jeres redaktionelle overvejelser og beslutninger er specielt anderledes end resten af den danske dagspresse, f.eks. når det gælder retssikkerhed og dermed demokrati ? Hvad er det egentlig, jeg skal bruge navn og billede til? Mener I at jeg er så snot-indskrænket at jeg ikke kan forholde mig til den personlige profil I beskriver I artiklen, hvis jeg ikke ved hvad manden hedder og hvordan han ser ud? Hvis det er tilfældet så synes jeg I skulle gøre op med jeres selv-fede holdninger til andre mennesker – det gælder både den politiske opposition og jeres læsere.

Per Falkeborg
København S

*SVAR: Det var en beklagelig fejl den 18. september at bringe fotografiet af og navnet på den mistænkte for mordet på Anna Lindh – al den stund, at han er anholdt under særlig mistænke og netop ikke dømt. Også for dømte personer gælder, at Information vil være tilbageholdende med at opgive navne eller bringe fotografier.

Jakob Elkjær
indlandsredaktør

De rammer igen de svageste
*Da vi gennem pressen har erfaret, at regeringen og Socialdemokraterne igen vil lave et indgreb, der rammer de svageste i samfundet, føler vi os nødsaget til at råbe vagt i gevær. Forslaget om at erstatte børnechecken med et fradrag, vil feje eksistensgrundlaget væk under mange familier, inklusive vores. Vi er studerende, på SU, og har tre børn, hvoraf vi skal betale børnepenge til det ene. Hvis børnechekken, i dens nuværende form, fjernes, er vores fremtid ødelagt. Det vil ikke længere være muligt for os at studere, da vi ikke vil få glæde af fradraget, vores indkomst er simpelthen for lille. Vi får i forvejen hele SU’en udbetalt. Regeringen og Socialdemokraterne er endnu engang ved at lave ændringer der rammer de forkerte. Det er blevet meget svært at være en børnefamilie på overførselsindkomst, men derfor er det vel ikke nødvendigt at rykke tæppet væk under os. Vi vil give dem ret i, at det skal begrænses, hvem der kan tage overførselsindkomster ud af landet, men dette er ikke den rigtige metode. Vi håber, at I vi l tage emnet op, da I er vores eneste håb. Er vores børn pludselig blevet en hæmsko, det, der stopper os i at kunne tage en uddannelse?

Tina & Thomas Kruse
Nibe

Sludderargumenter
*Jan Rønbergs kronik i Information den 13. september indeholder desværre misforståelser, der får en del af argumenterne til at vende på hovedet. Desuden overses et meget vigtigt argument, nemlig den store værdi for samfundet, som den igangværende pensionsopsparing har. Hvis blot en del af denne opsparing går til øget forbrug – hvilket givet vil være tilfældet, hvis der blev valgfrihed på området – kan en overophedning af økonomien blive konsekvensen. Og der er vel ingen tvivl om det fornuftigt i, at vi sparer op til vores alderdom?
Argumenterne om statens udgifter på grund af fradrag i den personlige indkomst er forkerte.
For det første er pensionsafkastskatten en afgift på afkastet af den del af pensionsopsparingen, der er fra efter 1980. Denne skat er for tiden 15 procent. Dette er en indtægt for staten og ikke en tilskudsordning, og det er denne skat vismændene hentyder til, og som altså angiveligt ikke har påvirket opsparingslysten. For det andet er statens udskudte indtægter i relation til fradraget i den personlige indkomst, som følge af indbetaling til pensionsordninger, i stort omfang et periodiseringsproblem, der så netop finansieres med pensionsafkastskatten.
Til gengæld er JR’s konklusion omkring det fordelingspolitiske forbløffende rigtig, på trods af at argumenterne er en gang sludder. Det rigtige argument er, at omfordelingen træder i kraft, da indbetalingerne kan fradrages i top, mellem- og bundskat, mens udbetalingerne typisk er lettere beskattet grundet en mindre personlig indkomst i pensionisttiden.

Søren Krasilnikoff

Tak Martin Ågerup
*Tak til M. Ågerup for den 8. september at levere nuancer om økoromantik. Desværre manglede endnu flere. Et par: Flere økoafgrøder er udbyttemæssigt i dag helt på højde med konventionelle, især når landmanden bruger den opdaterede viden. Det er desuden påvist på KVL, at økoafgrøder er mindre vandige end kunstgødede. Næringsstoffer er i tørstoffet. Økologi giver altså mere næring. Agrokemi kan bidrage til »bevarelsen af regnskov og anden natur«, skriver MÅ. I praksis har utallige kemibrug gjort det modsatte. Megen tropejord udpines efter få, frugtbare sæsoner af kunstgødning, som desuden kun leverer NPK og slet ikke de talrige øvrige mikrostoffer som er essentielle for afgrøder og mennesker. Dét kan kun økologi. Og i de senere års tropeøkoprojekter ses store udbyttestigninger, tit på flere hundrede procent – typisk overgår de langt FN’s spådomstal for GMO-afgrøder. Apropos GMO er forureninger ikke ’påstået’.
Spredning 4,3 km længere væk end myndighedernes 200 meters grænse er dokumenteret. Vis mig bare én (seriøs) økolog, der tror at have fundet alle svarene! Økologi er en stadig udvikling – som forøvrigt har et godt bud mod traktose (Politiken den 8. september 1999). Cassava-
eksemplet er uheldigt og kun lidet udtryk for de sultendes behov, da den meste Cassava dyrkes på storagre til svinefoder til Vesten, ikke til lokal føde. ...
Planters egne forsvarsstoffer i kunstkemi-frit jordbrug har
vi haft i 8.000 år, og vi lever endnu!

Magnus Falko,
friskolelærer, Vanløse

Intet resultat bedre end et dårligt
*I sin leder den 16. september er Dorrit Saietz meget pikeret over de WTO-kritiske organisationer i Cancún. For hvordan kan man hilse et sammenbrud i forhandlingerne velkommen, når WTO er »oprettet for at have et fælles forum« hvor monstrøsiteter som USA’s og EU’s landbrugsstøtte »kan bekæmpes i fællesskab«, skriver hun.
Så lad os først få et par ting om landbrugsaftalen på det rene.
Landbrugsaftalen i WTO er ikke skrevet for at få afskaffet den rige verdens subsidier. Landbrugsaftalen skabte en ramme, der sikrede at støtten ikke steg andre steder, mens EU’s og USA’s landbrugsstøtte fik et handelsjuridisk blåstempel. Det er ikke så overraskende, hvis vi husker, hvordan de afgørende detaljer i sin tid faldt på plads. Det gjorde de på et møde i 1992 med tre deltagere: EU’s landbrugskommissær, USA’s handelsrepræsentant og generaldirektøren for GATT. Resultatet blev en WTO-aftale, der fremmer den rige verdens agroindustriens interesser på bekostning af småbønder mange steder.
Det har fået mange småbondeorganisationer til at kræve landbrug trukket helt ud af WTO. De var blandt dem, der glædede sig over sammenbruddet. For dem vil WTO’s landbrugsaftale stadig være et stort problem, men der er nu skabt et større spillerum, og håb. Der var flere grunde til at glæde sig over sammenbruddet:
Det lå aldrig i kortene, at topmødet ville ende i store fremskridt på landbrugsområdet. EU og USA stod sammen om en dagsorden, der f.eks. gjorde nedskæringerne i subsidierne illusoriske, og som ikke tog hensyn til den gruppe u-lande, der har et behov for at beskytte egen landbrugsproduktion. Det er ikke givet, at en dårlig aftale ville kunne justeres før om en snes år. Sammenbruddet giver mulighed for at komme stærkere igen.
Et topmøde, der i høj grad styres i kulisserne af stormagterne, ender også med at vedtage resolutioner, hvor samme stormagters interesser varetages til fulde. EU og USA fik i pose og sæk i det aftaleudkast, der lå til forhandling. Med sammenbruddet har begge igen fået en lussing, der vil fungere som advarsel i næste omgang.
EU ville på dette topmøde have sat forhandlinger i gang om en række nye aftaler, der ville styrke de multinationale selskaber. U-landene sagde nej. Med sammenbruddet i forhandlingerne kan u-landenes afvisning af disse forhandlinger endelig få dem helt af dagsordenen.
Jubelen efter sammenbruddet i Cancún handlede selvfølgelig ikke bare om at se EU-kommissær Lamy og USA’s handelsrepræsentant Zoellick groggy og slagne. Men deres ubøjelighed gjorde et sammenbrud til eneste mulighed for at ændre betingelserne for verdenshandlen. For i Cancún afsløredes al retorikken om den nuværende forhandlingsrunde som værende en »udviklingsrunde« der er buldrende tom.

Kenneth Haar
talsmand for ATTAC-Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu